# VideoVicer — fuldt indhold Hele sitets brødtekst som ren tekst. Genereret 9. november 2026. ## Dokumentér instruktioner https://videovicer.dk/dokumenter-instruktioner/ Dokumentér instruktioner. Uden bøvl. Med korte videoer, quizzer og certifikater hjælper VideoVicer virksomheder i byg og anlæg, landbrug mm. med at leve op til Arbejdstilsynets krav. Video → Quiz → Certifikat video — Korte instruktionsvideoer — Brug de færdige animationsvideoer, eller læg jeres eget materiale op. Medarbejderne ser dem direkte på mobilen. list-checks — Quizzer sikrer forståelse — Medarbejderen bekræfter, at instruktionen er forstået. award — Dokumentation og certifikat — Alt samles ét sted, klar hvis I bliver spurgt. Det giver jer i praksis clipboard-check — Dokumentation klar til Arbejdstilsynet check-circle-2 — Ens instruktion, hver gang clock — Mindre gentagelser i hverdagen grid-3x3 — Hurtigt overblik over medarbejdere shield-check — Ro i maven som arbejdsgiver Lavet til virkeligheden. Ikke til skrivebordet. Instruktionen bruges direkte på mobilen, og den fungerer på byggepladsen, i værkstedet og på marken. Nye medarbejdere er nemme at få om bord: én fast proces, uanset erfaring. Vi kører en fast rutine, hvor medarbejderne får en video hver uge. Arbejdstilsynet var meget begejstrede – og havde ikke flere spørgsmål. Ofte stillede spørgsmål Er det svært at komme i gang? — Nej. I er i gang samme uge, og I kan bruge de mobiler, I allerede har. Er det kun til store virksomheder? — Nej. VideoVicer bruges af både mindre og større virksomheder. Er det et krav fra Arbejdstilsynet? — Nej. Men det gør det markant nemmere at dokumentere korrekt instruktion. Klar til at gøre instruktion og dokumentation nemmere? Få jeres pris, så ved I præcis hvad det koster hos jer. ## Er I klar til tilsynet? https://videovicer.dk/test-arbejdstilsynet/ Er I klar, hvis Arbejdstilsynet kommer forbi? Arbejdstilsynet vil det samme som jer: at alle kommer trygt hjem. Fem hurtige spørgsmål viser, om jeres dokumentation er klar til en god snak, eller om der er huller at lukke først. Arbejdstilsynet var meget begejstrede – og havde ikke flere spørgsmål. Stå sammen om sikkerhed Få jeres pris, så ved I præcis hvad det koster hos jer. ## Find din branche https://videovicer.dk/find-din-branche/ Find din branche Samme princip i alle brancher: korte videoer, som jeres folk forstår, quizzer der viser at budskabet er landet, og certifikater der dokumenterer det automatisk. Vælg jeres branche, og se hvad der er relevant for netop jer. Er jeres branche ikke på listen? Biblioteket rummer over 160 instruktionsfilm, og I kan altid uploade jeres eget materiale og bygge egne kurser. Ring på 20 95 97 95, så finder vi ud af, om det passer til jeres hverdag. ## Forside https://videovicer.dk/ Sikkerhedsinstruktioner, dine medarbejdere faktisk forstår. Vi sørger for, at jeres medarbejdere bliver instrueret ordentligt, og at I har styr på dokumentationen. Hvad er VideoVicer? Mundtlig instruktion er ikke nok. Problemet er sjældent viljen. Det er forståelsen. Vores korte videoer gør instruktionen tydelig for alle, uanset sprog eller erfaring, og dokumentationen ligger klar, når I får brug for den. Mundtlig instruktion uden bevis for at den blev givet Underskrifter på papir der bliver væk eller glemmes Ny udenlandsk arbejdskraft forstår ikke beskeden Ingen ved hvor dokumentationen ligger, når der er brug for den Korte videoer på flere sprog med quizzer, der sikrer forståelse Ny medarbejder i morgen? Samme grundige instruktion som alle andre. Ingen løse papirer, alt ligger samlet ét sted Man består en video, man får et certifikat. Helt automatisk. Så nemt er det Ingen lange manualer. Ingen regneark. Bare dig, der sørger for at dine medarbejdere kommer sikkert hjem. video — Instruktioner, der passer til jer — Vælg blandt et stort udvalg af videoer, uanset om I arbejder med byggeri, produktion, offshore, logistik eller landbrug. Alle videoer har indbyggede quizzer, der sikrer at budskabet er forstået. send — Medarbejderne ser og svarer — Del med et hold eller en afdeling. Nye medarbejdere får instruktionerne automatisk på første dag, på computer, tablet og mobil. clipboard-check — Dokumentationen er klar automatisk — Beståede videoer giver automatisk et certifikat med dato. I har altid overblik over, hvem der er instrueret, i hvad, og hvornår. Fra instruktion til færre bekymringer Ikke flere funktioner for funktionernes skyld. Dokumentation, overblik og tryghed fra dag ét. award — Certifikat med det samme — Bestået video giver automatisk et certifikat. I har altid overblik over, hvem der er instrueret, i hvad og hvornår. user-plus — Onboard nye på minutter — Nye medarbejdere får de rigtige instruktioner automatisk på første dag, på computer, tablet og mobil. languages — Forstås på tværs af sprog — Se det, i stedet for at læse det. Samme budskab, uanset sprog. list-checks — Overblik over hvem der mangler hvad — Se med det samme, hvem der mangler at blive instrueret. Send påmindelse med ét klik. Det fulde produkt, fra dag ét Alle kunder får hele platformen. Prisen afhænger kun af, hvor mange I er. play-circle — Videobibliotek med quizzer — Færdige instruktionsvideoer med quizzer der sikrer, at budskabet er forstået, ikke bare set. upload — Eget materiale og egne kurser — Upload jeres egne videoer og dokumenter, eller byg kurser tilpasset jeres arbejdsplads. clipboard-check — Automatisk dokumentation — Overblik over hvem der har gennemført hvad og hvornår, samlet ét sted. file-text — APV — Vælg en færdig skabelon, og udfyld den på minutter, ikke timer. layout-template — Skabeloner til det hele — Fra eftersyn til MUS-samtaler og byggeplads-APV. Alt klar til brug, uden at I skal opfinde det selv. flask-conical — Sikkerhedsdatablade — Hurtig adgang til de relevante datablade, samlet ét sted for hele virksomheden. award — Certifikater med jeres branding — Medarbejdere får beviser med virksomhedens eget logo, når et kursus er gennemført. smartphone — Web og mobilapp — Tilgængelig 24/7 på computer, tablet og mobil, ude hvor arbejdet faktisk foregår. bell — Nyheder og beskeder — Send vigtige beskeder ud til hele holdet. Tilpasset jeres branche og hverdag Vælg jeres branche og se hvilke instruktioner og emner der er relevante for netop jer. Klar når tilsynet kommer forbi Arbejdstilsynet gennemfører over 20.000 tilsynsbesøg om året. Tag den korte test og se på to minutter, hvor hurtigt I kunne finde jeres dokumentation frem. Arbejdstilsynet var meget begejstrede – og havde ikke flere spørgsmål. Der sidder rigtige mennesker bag Holdet bag VideoVicer sidder i Nannasgade i København N og tager selv telefonen, mandag til fredag 8 til 16. Har I spørgsmål til opstart, indhold eller dokumentation, er hjælpen på dansk. Stå sammen om sikkerhed Få jeres pris, så ved I præcis hvad det koster hos jer. ## Handelsbetingelser https://videovicer.dk/handelsbetingelser/ Handelsbetingelser Vilkårene for abonnement på VideoVicer. Gælder for alle erhvervsdrivende, der indgår aftale med os. Handelsbetingelser Video Vicer §1 Indledning Video Vicer udbyder en online læringsplatform på abonnementsvilkår som Software as a Service (“Ydelsen”). Den af Kunden valgte Ydelse vil til enhver tid være defineret på websitet eller i en skriftlig aftale, som indeholder information om Ydelsens indhold, pris mv. Disse betingelser gælder for alle erhvervsdrivende, som indgår aftale med Video Vicer om køb af abonnement. Ved gennemført køb og betaling accepterer Kunden betingelserne. Betingelserne kan kun fraviges ved skriftlig aftale. §2 Abonnement Abonnementet indgås med en bindingsperiode på enten tolv (12) måneder eller seksogtredive (36) måneder, afhængigt af den valgte abonnementspakke. Abonnementet fornyes automatisk med en ny bindingsperiode på tolv (12) måneder ved udløb af den gældende bindingsperiode, medmindre abonnementet opsiges rettidigt i overensstemmelse med §10. Betaling for abonnementet sker altid forud og for en periode på tolv (12) måneder ad gangen, medmindre andet er skriftligt aftalt. Abonnementet kan ikke nedjusteres i bindingsperioden. §3 Ordreafgivelse, priser og betaling Medmindre andet er skriftligt aftalt mellem Video Vicer og Kunden, sker betalingen for den valgte Ydelse forud ved ordreafgivelse. Den samlede pris for Ydelsen er angivet på websitet eller i en skriftlig aftale mellem parterne. Betalingen foretages med elektroniske betalingskort eller leverandørservice (herefter “kort”), medmindre Kunden ønsker at anvende et andet gyldigt kort, som Video Vicer kan håndtere. Aftalen anses for indgået, når Kunden har afgivet sin ordre, og Video Vicer har fremsendt en ordrebekræftelse. Ordrebekræftelsen udgør parternes bindende aftale, uanset om Kunden efterfølgende giver særskilt skriftlig accept. VideoVicer kan indeksregulere priser én gang årligt pr. 1. januar i overensstemmelse med Danmarks Statistiks nettoprisindeks, dog minimum 1,5% §4 Forsinket betaling Ved enhver forsinket betaling eller betalingshindring fra Kundens side forbeholder Video Vicer sig retten til at blokere adgangen til Video Vicer’s Ydelse. Adgangen til Video Vicer’s Ydelse vil blive genåbnet efter modtagelse af betaling, medmindre Video Vicer har ophævet abonnementet forinden. §5 Video Vicer ydelser Video Vicers’ Ydelse, som giver adgang til en online læringsplatform, bliver leveret inden for 24 timer efter vellykket betalingstransaktion. Video Vicer forbeholder sig retten til at ændre leveringstidspunktet for Ydelsen eller dele heraf og vil i så fald informere kunden om ændringerne i god tid. §6 Ændringer i Ydelsen Video Vicer forbeholder sig retten til løbende at ændre, opdatere, forbedre, erstatte eller udfase dele af Ydelsen, herunder funktioner, indhold og tekniske løsninger. Video Vicer vil løbende lave opdateringer af Ydelsen. Væsentlige opdateringer vil blive kommunikeret til Kunden forinden, men kan resultere i nedetid. Kunden har ikke krav på kompensation som følge af sådanne ændringer, forudsat at Ydelsens overordnede funktionalitet ikke væsentligt forringes. §7 Rettigheder, ophavsret og brug Video Vicer tildeler Kunden en begrænset, ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig og ikke-underlicenserbar ret til at anvende Ydelsen som Software as a Service i abonnementsperioden og i overensstemmelse med disse vilkår. Kunden erhverver ingen immaterielle rettigheder til Ydelsen, herunder software, indhold, funktionalitet, design, dokumentation eller andet materiale, som stilles til rådighed af Video Vicer. Alle rettigheder, som ikke udtrykkeligt er tildelt Kunden, forbliver Video Vicers ejendom. Kunden må ikke – direkte eller indirekte – kopiere, modificere, dekompilere, reverse engineere, distribuere, videresælge, stille til rådighed for tredjemand eller på anden måde udnytte Ydelsen eller dele heraf, medmindre dette udtrykkeligt er tilladt i henhold til disse vilkår eller skriftligt aftalt med Video Vicer. Adgangen til Ydelsen er begrænset til det antal brugere og den anvendelse, som følger af Kundens valgte abonnement. Kunden er ansvarlig for sine brugeres handlinger og for, at loginoplysninger behandles fortroligt og ikke deles med tredjemand. Video Vicer er berettiget til at overvåge brugen af Ydelsen med henblik på at sikre overholdelse af disse vilkår og forebygge misbrug. §8 Kundemateriale og tredjemandsrettigheder Kunden kan anvende Ydelsen til at uploade, lagre og anvende eget materiale, herunder men ikke begrænset til træningsmoduler, dokumenter, videoer og andet indhold (“Kundemateriale”). Alle rettigheder til Kundemateriale, herunder immaterielle rettigheder, forbliver hos Kunden eller den relevante rettighedshaver. Video Vicer erhverver ingen ejendomsret eller ophavsret til Kundemateriale. Kunden giver Video Vicer en begrænset, ikke-eksklusiv og tidsbegrænset ret til at behandle Kundemateriale i det omfang, det er nødvendigt for levering, drift, vedligeholdelse og support af Ydelsen. Kunden er eneansvarlig for Kundematerialets indhold og garanterer, at Kundemateriale ikke krænker tredjemands rettigheder, herunder immaterielle rettigheder, privatlivsrettigheder eller gældende lovgivning, og at Kundemateriale ikke er ulovligt, stødende eller i strid med disse vilkår. Video Vicer foretager ingen kontrol af Kundemateriale og påtager sig intet ansvar for Kundemateriale, herunder for indholdets lovlighed, korrekthed eller anvendelse. Video Vicer er berettiget til at fjerne eller suspendere adgang til Kundemateriale, såfremt Video Vicer med rimelig grund vurderer, at Kundemateriale krænker disse vilkår, tredjemands rettigheder eller gældende lovgivning. §8.1 Suspension Video Vicer kan uden ansvar midlertidigt suspendere Kundens adgang til Ydelsen helt eller delvist ved mistanke om misligholdelse, manglende betaling, sikkerhedsrisici eller overtrædelse af disse vilkår. Suspension fritager ikke Kunden for betalingsforpligtelser. §9 Opsigelse Abonnementet kan opsiges af Kunden med skriftlig meddelelse til Video Vicer. Opsigelse skal være modtaget af Video Vicer senest tredive (30) dage før udløb af den til enhver tid gældende bindingsperiode for at have virkning ved bindingsperiodens ophør. Såfremt abonnementet ikke opsiges rettidigt, forlænges abonnementet automatisk i overensstemmelse med §2. Ved opsigelse sker der ingen tilbagebetaling af allerede betalte beløb. Har Kunden indgået en abonnementsaftale med en bindingsperiode på seksogtredive (36) måneder, er Kunden forpligtet til at betale alle forfaldne og fremtidige betalinger frem til udløbet af bindingsperioden (eller en eventuel forlængelsesperiode). Ved abonnementets ophør er Kunden ansvarlig for selv at sikre, at Kundemateriale og eventuelle brugerdata downloades eller slettes inden for fjorten (14) dage fra ophørstidspunktet, hvorefter Video Vicer er berettiget til at slette Kundemateriale og brugerdata. §10 Ansvarsfraskrivelse og ansvarsbegræsning Ydelsen stilles til rådighed for Kunden som Software as a Service i det format og med det indhold, der til enhver tid er tilgængeligt (“as is”). Video Vicer garanterer ikke, at Ydelsen opfylder Kundens specifikke behov, forventninger eller ønskede formål. Video Vicer påtager sig intet ansvar for, herunder men ikke begrænset til: (a) fejlfri, uafbrudt eller sikker adgang til eller brug af Ydelsen, (b) Ydelsens funktionalitet i kombination med Kundens eget materiale, systemer, applikationer eller tredjepartssoftware, samt (c) Kundens overholdelse af lovgivning, branchekrav eller interne politikker. Video Vicer er ikke ansvarlig for forsinkelser, driftsforstyrrelser, leveringsfejl eller tab, der skyldes forhold hos tredjemand, herunder internetudbydere, cloud-leverandører, kommunikationsfaciliteter eller tredjepartsindhold. Video Vicer er i intet tilfælde ansvarlig for indirekte tab, herunder men ikke begrænset til driftstab, tab af data, tabt avance, tab af goodwill eller andre følgeskader. Video Vicers samlede ansvar over for Kunden, uanset ansvarsgrundlag, kan under ingen omstændigheder overstige det samlede vederlag, som Kunden har betalt til Video Vicer i de tolv (12) måneder, der går forud for det forhold, som giver anledning til kravet. Ydelsen udgør ikke juridisk, regulatorisk eller faglig rådgivning. Kunden er selv ansvarlig for anvendelsen af Ydelsen og for at sikre overholdelse af gældende regler og standarder. §11 Force majeure Video Vicer er ikke ansvarlig for manglende eller forsinket opfyldelse af sine forpligtelser, i det omfang dette skyldes forhold uden for Video Vicers rimelige kontrol, herunder men ikke begrænset til force majeure, strejke, lockout, krig, terror, naturkatastrofer, pandemier, myndighedspåbud, cyberangreb, strømsvigt, netværks- eller internetnedbrud samt svigt hos tredjepartsleverandører. §12 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser Video Vicer er berettiget til uden Kundens samtykke helt eller delvist at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalen til koncernforbundne selskaber eller i forbindelse med fusion, spaltning, virksomhedsoverdragelse eller salg af aktiver. Kunden er fortsat bundet af aftalen efter en sådan overdragelse. §13 Fortrolighed Parterne skal behandle fortrolige oplysninger om den anden part fortroligt og må ikke videregive sådanne oplysninger til tredjemand uden forudgående skriftligt samtykke, medmindre videregivelse er påkrævet i henhold til lovgivning eller myndighedspåbud. Fortrolighedsforpligtelsen gælder ikke for oplysninger, som er offentligt tilgængelige uden misligholdelse. Fortrolighedsforpligtelsen gælder både under og efter aftalens ophør. §14 Ændring af vilkår Video Vicer forbeholder sig retten til at foretage ændringer i disse vilkår. Ændringer vil blive offentliggjort på Video Vicers hjemmeside og træder i kraft fra offentliggørelsen. Kunden anbefales løbende at holde sig opdateret om eventuelle ændringer i vilkårene. §15 Referencer Video Vicer har ret til at anvende Kundens navn og firma som reference, herunder i markedsføringskampagner. Denne ret gælder uden tidsbegrænsning. §16 Tvister og værneting Enhver tvist mellem Video Vicer og Kunden skal først søges afgjort ved forhandling. Hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan enhver tvist indbringes for domstolene efter dansk ret ved retten i Lyngby som første instans Bilag – Udbyderoplysninger Video Vicer’s Ydelse og applikation udbydes af Video Vicer ApS som er et anpartsselskab registreret i Danmark under cvr.nr. 39746662. Video Vicer ApS er dataansvarlig for behandlingen af persondata som indsamles ved Kundens køb af abonnement på Ydelsen. Video Vicer ApS, telefon: 20 95 97 95, e-mail: kontakt@videovicer.dk. Handelsbetingelser VideoVicer 2023 Tidligere version: Handelsbetingelser 2023 (PDF) ## Kontakt https://videovicer.dk/kontakt/ Har I spørgsmål, så skriv eller ring Vi svarer inden for én arbejdsdag. Sådan får I fat i os Stå sammen om sikkerhed Få jeres pris, så ved I præcis hvad det koster hos jer. ## Om VideoVicer https://videovicer.dk/om/ Sikkerhed starter hos jer Vi laver instruktion og sikkerhed, der møder medarbejderne dér, hvor de er: når som helst, hvor som helst. I øjenhøjde, ikke i en mappe Sikkerhedsregler og instruktioner skal formidles i øjenhøjde, så de er nemme at forstå og huske. Derfor omsætter vi lange vejledninger til korte videoer, med quizzer der viser, at budskabet er landet. Sådan bliver sikkerhed en naturlig del af hverdagen, ikke en byrde. Forstået første gang Vi vil gøre sikkerhed til noget folk forstår første gang. Ikke noget der står i en mappe. Platformen bruges i dag af virksomheder i blandt andet byggeri, landbrug, produktion og transport i hele Danmark. Fælles for dem er, at instruktionen skal virke ude hvor arbejdet foregår: på byggepladsen, i stalden, på lageret og i førerhuset. Fordi sikkerhed skal være til at forstå. Vi sidder i København N VideoVicer holder til i Nannasgade 28 i København N. Har I spørgsmål, tager vi telefonen mandag til fredag 8 til 16. Stå sammen om sikkerhed Få jeres pris, så ved I præcis hvad det koster hos jer. ## Priser https://videovicer.dk/priser/ Se hele pakken. Så giver vi jer prisen. Alle kunder får hele platformen, ikke en trimmet version. Udfyld formularen, så ringer vi inden for 1 arbejdsdag med en pris til jer. Vil du hellere tale med et menneske, så ring på 20 95 97 95. Alt er inkluderet fra dag ét Tre trin, ingen omvej I udfylder formularen — Navn, nummer, virksomhed og hvor mange I er. Det tager under et minut. Vi ringer inden for 1 arbejdsdag — En kort samtale om jeres arbejdsplads, så vi rammer det rigtige. Ingen salgspræsentation. I får prisen på skrift — I ser prisen i ro og mag og vender den med dem, det angår. Vilkår og løbetid står med, så der ikke kommer overraskelser. Det, de fleste spørger om Hellere se det først? Book en demo, så viser vi platformen tilpasset jeres branche. Det tager 20 minutter. ## Privatlivspolitik https://videovicer.dk/privatlivspolitik/ Cookie- og privatlivspolitik Hvilke oplysninger vi indsamler, hvad de bruges til, og hvordan du får indsigt i dem. Cookie & Privatlivspolitik Introduktion Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem. Cookies Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus. Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til. Websitet indeholder cookies fra tredjeparter, der i varierende omfang kan omfatte: • Google Analytics 4 – statistik om brugen af websitet (google.com) • YouTube – indlejrede videoer (youtube.com) • Meta Pixel – måling og målretning af annoncer på Facebook og Instagram (facebook.com) • Microsoft Clarity – heatmaps og sessionsoptagelser, der viser hvordan siden bruges (clarity.ms) • Og andre hyppige tredjeparter ved digital annoncering. Personoplysninger Generelt Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores website, indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. ved alm. tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, deltager i konkurrencer eller undersøgelser, registrerer dig som bruger eller abonnent, øvrig brug af services eller foretager køb via websitet. Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på (interesser). I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden: Navn, telefonnummer, e-mail, adresse og betalingsoplysninger. Det vil typisk være i forbindelse med oprettelse af login eller ved køb. Sikkerhed Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen. Formål Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger og vise dig de annoncer, som vil have størst sandsynlighed for at være relevante for dig, at registrere dine køb og betalinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt, som f.eks. at fremsende et nyhedsbrev. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold. Periode for opbevaring Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes. Videregivelse af oplysninger Data om din brug af websitet, hvilke annoncer, du modtager og evt. klikker på, geografisk placering, køn og alderssegment m.v. videregives til tredjeparter i det omfang disse oplysninger er kendt. Du kan se hvilke tredjeparter, der er tale om, i afsnittet om ”Cookies” ovenfor. Oplysningerne anvendes til målretning af annoncering. Vi benytter herudover en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål. Videregivelse af personoplysninger som navn og e-mail m.v. vil kun ske, hvis du giver samtykke til det. Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. Indsigt og klager Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at de bliver rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til: kontakt@videovicer.dk. Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet. Udgiver Websitet ejes og publiceres af: Video Vicer ApS Nannasgade 28 2200 København N Telefon: +45 20 95 97 95 Email: kontakt@videovicer.dk Video Vicer-medarbejderappen Dette afsnit gælder for Video Vicer-medarbejderappen. Appen bruges af medarbejdere, som deres arbejdsgiver har oprettet på Video Vicer-platformen. Hvem er ansvarlig for oplysningerne? Den virksomhed, du er ansat i, er dataansvarlig for de oplysninger, der behandles om dig i appen. Video Vicer behandler oplysningerne på virksomhedens vegne som databehandler og i henhold til en databehandleraftale. Har du spørgsmål om, hvordan dine oplysninger bruges, kan du kontakte din arbejdsgiver eller os på michelle@videovicer.dk. Hvilke oplysninger behandler vi, og hvad bruges de til? Medarbejderprofil (navn, e-mail, telefonnummer og virksomhed): bruges til at administrere din konto og give dig adgang til de kurser, din arbejdsgiver tildeler dig. Kursusresultater og certifikater: bruges til at dokumentere, at du har gennemført undervisning, og til at udstede certifikater. Spørgeskemabesvarelser (fx tjeklister og risikovurderinger): bruges i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Chatbeskeder: bruges til kommunikation mellem dig og dine kolleger i appen. Uploadede filer (fx billeder og dokumenter): bruges til at dele og dokumentere oplysninger i chat, tjeklister og opgaver. Identifikatorer til pushnotifikationer: bruges til at sende dig notifikationer om fx nye kurser og beskeder. Vi bruger ikke oplysningerne fra appen til markedsføring, og vi sælger dem ikke. Hvem kan se dine oplysninger? Virksomhedens administratorer kan se dine fremskridt, dvs. hvilke videoer og kurser du har gennemført, og om du har bestået dem. Administratorer kan ikke læse dine chatbeskeder. Kolleger kan se dit navn, telefonnummer og din e-mail samt de beskeder og filer, der deles i de samtaler, I deltager i sammen. Vi bruger følgende leverandører til at drive appen: DigitalOcean til hosting og lagring af data på servere i Europa. SparkPost til afsendelse af systemmails, fx invitationer og nulstilling af adgangskode. Data behandles i Europa. Google Firebase (Firebase Cloud Messaging) til levering af pushnotifikationer. Firebase behandler den enhedsidentifikator, der er nødvendig for at levere notifikationen. Google kan behandle oplysninger uden for EU, herunder i USA. Overførslen sker på grundlag af EU-US Data Privacy Framework og EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser, jf. Googles databehandlingsvilkår for Firebase. Opbevaring og sletning Oplysningerne opbevares, så længe du har en konto i appen. Når din konto slettes, slettes alle dine oplysninger med det samme, herunder kursusresultater og certifikater. Oplysningerne slettes også fra vores sikkerhedskopier. Når en virksomheds aftale med Video Vicer ophører, slettes virksomhedens profil. Dermed slettes også alle medarbejderkonti og de tilknyttede oplysninger. Du kan anmode om at få din konto og dine oplysninger slettet ved at kontakte din arbejdsgiver eller skrive til michelle@videovicer.dk. Statistik og annoncering Beskrivelserne af Google Analytics, annoncecookies og andre cookies i denne privatlivspolitik gælder kun vores hjemmeside. Medarbejderappen viser ikke annoncer, deler ikke oplysninger med annoncører og bruger ikke værktøjer til brugsstatistik eller sporing. Rapportering af samtaler Du kan rapportere en gruppesamtale i appen. Når du gør det, modtager virksomhedens administratorer en mail med samtalens titel. Indholdet af beskederne sendes ikke med i mailen. Det er virksomhedens administratorer, der står for den efterfølgende kontakt og afklaring. ## Teamet https://videovicer.dk/teamet/ Mød teamet bag VideoVicer Vi sidder i Nannasgade 28 i København N og tager telefonen mandag til fredag 8 til 16. Stå sammen om sikkerhed Få jeres pris, så ved I præcis hvad det koster hos jer. ## Viden https://videovicer.dk/viden/ Viden om instruktion og dokumentation Artikler fra hverdagen: hvad loven kræver, og hvordan I løser det i praksis. Uden pynt. Start her Ordbog om arbejdsmiljø De ord, I møder i hverdagen og i reglerne: APV, sidemandsoplæring, toolboxmøde, værnemidler mm. Kort forklaret, uden jura-sprog. Alle artikler Stå sammen om sikkerhed Få jeres pris, så ved I præcis hvad det koster hos jer. ## Byg og anlæg https://videovicer.dk/branche/byg-og-anlaeg/ Instruktion der holder på byggepladsen Stilladser, tagarbejde, løfteteknik og personlige værnemidler. Vi dækker hele byggeriet, fra den store entreprenør til det lille tømrerfirma. Emnerne der fylder i jeres hverdag Korte videoer med quizzer, så I ved at budskabet er forstået. Alt indhold findes på flere sprog, så både danske og udenlandske medarbejdere er med. building-2 — Arbejde i højden package — Løfteteknik shield — Værnemidler hard-hat — Stillads og tagarbejde Tre trin, fra instruktion til bevis video — Vælg jeres instruktioner — Brug videobiblioteket eller upload jeres eget materiale. Tilføj quizzer, så I ved at budskabet er forstået. send — Medarbejderne ser og svarer — Del med et hold eller en afdeling. Nye medarbejdere får instruktionerne automatisk på første dag, på computer, tablet og mobil. clipboard-check — Dokumentationen er klar automatisk — Beståede videoer giver automatisk et certifikat med dato. I har altid overblik over, hvem der er instrueret, i hvad, og hvornår. Arbejdstilsynet var meget begejstrede – og havde ikke flere spørgsmål. Læs også Stå sammen om sikkerhed Få jeres pris, så ved I præcis hvad det koster hos jer. ## Produktion https://videovicer.dk/branche/produktion/ Sikkerhed der følger produktionen Maskiner, støj og tunge løft. Korte videoer med quizzer, så instruktionen er forstået, før arbejdet går i gang. Emnerne der fylder i jeres hverdag Korte videoer med quizzer, så I ved at budskabet er forstået. Alt indhold findes på flere sprog, så både danske og udenlandske medarbejdere er med. cog — Maskiner ear — Støj package — Tunge løft og ergonomi Tre trin, fra instruktion til bevis video — Vælg jeres instruktioner — Brug videobiblioteket eller upload jeres eget materiale. Tilføj quizzer, så I ved at budskabet er forstået. send — Medarbejderne ser og svarer — Del med et hold eller en afdeling. Nye medarbejdere får instruktionerne automatisk på første dag, på computer, tablet og mobil. clipboard-check — Dokumentationen er klar automatisk — Beståede videoer giver automatisk et certifikat med dato. I har altid overblik over, hvem der er instrueret, i hvad, og hvornår. Læs også Stå sammen om sikkerhed Få jeres pris, så ved I præcis hvad det koster hos jer. ## Engros og logistik https://videovicer.dk/branche/engros-og-logistik/ Sikker hverdag på lageret Løft, palleløfter, faldforebyggelse og maskinsikkerhed. Instruktion der når hele holdet, og dokumentationen er klar automatisk. Emnerne der fylder i jeres hverdag Korte videoer med quizzer, så I ved at budskabet er forstået. Alt indhold findes på flere sprog, så både danske og udenlandske medarbejdere er med. package — Løft forklift — Palleløfter alert-triangle — Faldforebyggelse shield — Maskinsikkerhed Tre trin, fra instruktion til bevis video — Vælg jeres instruktioner — Brug videobiblioteket eller upload jeres eget materiale. Tilføj quizzer, så I ved at budskabet er forstået. send — Medarbejderne ser og svarer — Del med et hold eller en afdeling. Nye medarbejdere får instruktionerne automatisk på første dag, på computer, tablet og mobil. clipboard-check — Dokumentationen er klar automatisk — Beståede videoer giver automatisk et certifikat med dato. I har altid overblik over, hvem der er instrueret, i hvad, og hvornår. Læs også Stå sammen om sikkerhed Få jeres pris, så ved I præcis hvad det koster hos jer. ## Vindmøller https://videovicer.dk/branche/vindmoeller/ Klar til opgaven, også i højden Faldsikring, montage og redningsplaner. Korte videoer med quizzer, og certifikaterne følger automatisk med, når kurset er gennemført. Emnerne der fylder i jeres hverdag Korte videoer med quizzer, så I ved at budskabet er forstået. Alt indhold findes på flere sprog, så både danske og udenlandske medarbejdere er med. building-2 — Arbejde i højden shield — Faldsikring wrench — Montage life-buoy — Redningsplaner Tre trin, fra instruktion til bevis video — Vælg jeres instruktioner — Brug videobiblioteket eller upload jeres eget materiale. Tilføj quizzer, så I ved at budskabet er forstået. send — Medarbejderne ser og svarer — Del med et hold eller en afdeling. Nye medarbejdere får instruktionerne automatisk på første dag, på computer, tablet og mobil. clipboard-check — Dokumentationen er klar automatisk — Beståede videoer giver automatisk et certifikat med dato. I har altid overblik over, hvem der er instrueret, i hvad, og hvornår. Læs også Stå sammen om sikkerhed Få jeres pris, så ved I præcis hvad det koster hos jer. ## Landbrug https://videovicer.dk/branche/landbrug/ Sikkerhed der virker på mark og i stald Maskiner og tunge løft. Korte videoer på flere sprog, så både faste folk og sæsonarbejdere forstår instruktionen første gang. Emnerne der fylder i jeres hverdag Korte videoer med quizzer, så I ved at budskabet er forstået. Alt indhold findes på flere sprog, så både danske og udenlandske medarbejdere er med. cog — Maskiner building-2 — Arbejde i højden tractor — Håndtering af dyr droplets — Arbejde med gylle Tre trin, fra instruktion til bevis video — Vælg jeres instruktioner — Brug videobiblioteket eller upload jeres eget materiale. Tilføj quizzer, så I ved at budskabet er forstået. send — Medarbejderne ser og svarer — Del med et hold eller en afdeling. Nye medarbejdere får instruktionerne automatisk på første dag, på computer, tablet og mobil. clipboard-check — Dokumentationen er klar automatisk — Beståede videoer giver automatisk et certifikat med dato. I har altid overblik over, hvem der er instrueret, i hvad, og hvornår. Læs også Stå sammen om sikkerhed Få jeres pris, så ved I præcis hvad det koster hos jer. ## Transport https://videovicer.dk/branche/transport/ Sikkerhed med på ruten Chaufførsikkerhed, last og fastgørelse. Instruktionen ligger på mobilen, så den er med i førerhuset, og certifikatet følger automatisk med, når kurset er gennemført. Emnerne der fylder i jeres hverdag Korte videoer med quizzer, så I ved at budskabet er forstået. Alt indhold findes på flere sprog, så både danske og udenlandske medarbejdere er med. truck — Chaufførsikkerhed armchair — Ergonomi i førerhuset package — Af- og pålæsning link — Lastsikring Tre trin, fra instruktion til bevis video — Vælg jeres instruktioner — Brug videobiblioteket eller upload jeres eget materiale. Tilføj quizzer, så I ved at budskabet er forstået. send — Medarbejderne ser og svarer — Del med et hold eller en afdeling. Nye medarbejdere får instruktionerne automatisk på første dag, på computer, tablet og mobil. clipboard-check — Dokumentationen er klar automatisk — Beståede videoer giver automatisk et certifikat med dato. I har altid overblik over, hvem der er instrueret, i hvad, og hvornår. Læs også Stå sammen om sikkerhed Få jeres pris, så ved I præcis hvad det koster hos jer. ## Arbejdsmiljørepræsentant: Hvornår skal I have en, og hvad laver den? https://videovicer.dk/viden/arbejdsmiljoerepraesentant/ En af dem er arbejdsmiljørepræsentanten. Her får I reglerne set fra arbejdsgiverens side: hvornår I skal have en, hvordan den bliver valgt, hvad den laver, og hvordan I får mest ud af den. Kort svar: En arbejdsmiljørepræsentant (AMR) er den medarbejder, kollegerne vælger til at repræsentere dem i arbejdet med sikkerhed og sundhed. Har I 10 eller flere ansatte, skal I have en arbejdsmiljøorganisation, og så skal medarbejderne vælge en AMR. Det er dem, der vælger, ikke ledelsen. Den nye AMR skal have en arbejdsmiljøuddannelse på 3 dage senest 3 måneder efter starten, og I betaler. Hvad er en arbejdsmiljørepræsentant? Indtil 2010 hed den sikkerhedsrepræsentant, og mange bruger stadig det gamle navn. I daglig tale hedder den bare AMR. Arbejdstilsynet kalder den medarbejdernes talerør, og det er en god beskrivelse. AMR’en sidder i arbejdsmiljøorganisationen (AMO) sammen med en arbejdsleder, som I udpeger. Ansvaret for arbejdsmiljøet bliver hos jer som arbejdsgiver. AMR’en er en hjælp til at løfte det, ikke en, der overtager det. Hvornår skal I have en arbejdsmiljørepræsentant? Det afhænger af, hvor mange I er. Ledere tæller ikke med, men lærlinge, vikarer og deltidsansatte gør. På kontor og i butik tæller kun dem, der arbejder 10 timer om ugen eller mere. Under 10 ansatte I skal ikke have en arbejdsmiljøorganisation, og der er ingen krav om en AMR. Samarbejdet foregår i den løbende, direkte dialog mellem jer, arbejdslederne og de ansatte. Fra 10 til 34 ansatte I skal have en arbejdsmiljøorganisation i ét niveau. Den består af en eller flere arbejdsmiljøgrupper, og i hver gruppe sidder en arbejdsleder og en arbejdsmiljørepræsentant. 35 ansatte eller flere Arbejdsmiljøorganisationen skal have to niveauer: arbejdsmiljøgrupperne og et arbejdsmiljøudvalg, der tager sig af det overordnede. Særligt for byggepladser Arbejder 5 eller flere af jeres ansatte på samme plads i mindst 14 dage, skal I have en arbejdsmiljøorganisation på pladsen. Det tælles pr. plads. Har I en AMO derhjemme, dækker den ikke pladsen. Sådan bliver arbejdsmiljørepræsentanten valgt Det er de ansatte uden ledelsesansvar, der vælger AMR’en, og I blander jer ikke i selve valget. Den, der bliver valgt, behøver ikke være medlem af en fagforening. Til gengæld er det jer, der udpeger arbejdslederen, der skal sidde i gruppen. Valget gælder for 2 år, og ved aftale kan perioden blive op til 4 år. Vil ingen stille op, skal I løbende opfordre til, at der bliver valgt en. Når arbejdsmiljøorganisationen er sat sammen, laver I en plan over, hvem der sidder i den, og sørger for, at alle ansatte kender den. Hvad laver arbejdsmiljørepræsentanten? Opgaverne ligger i arbejdsmiljøorganisationen, hvor AMR’en og arbejdslederen arbejder sammen. Fire af dem fylder mest. Er kollegernes talerør AMR’en er den, kollegerne går til, når stilladset virker usikkert, eller en arbejdsgang slider på ryggen. Den bringer erfaringerne videre og kommer med forslag til, hvad der kan gøres bedre. Er med i hele APV’en Arbejdsmiljøorganisationen skal være med i hele APV-processen, fra planlægningen til opfølgningen på handlingsplanen. Det er her, AMR’en gør størst forskel, fordi den ved, hvor det halter i hverdagen. Er med i den årlige arbejdsmiljødrøftelse En gang om året ser I sammen på, hvordan arbejdsmiljøarbejdet er gået, og hvad der skal ske det næste år. AMR’en er med ved bordet. Holder øje med oplæring og instruktion Arbejdsmiljøorganisationen skal lægge principperne for den oplæring og instruktion, jeres folk skal have, og kontrollere, at den bliver givet. Pligten til at give instruktionen ligger stadig hos jer. AMR’en er med til at se efter, at den faktisk når ud til alle, også de nye. Overblik over, hvem der er instrueret i hvad Når AMO skal kontrollere, at instruktionen bliver givet, hjælper det at kunne se det. I VideoVicer giver bestået video automatisk et certifikat med dato, så I har overblik over, hvem der er instrueret, i hvad og hvornår. Over 160 korte instruktionsfilm med quizzer om stilladser, maskiner, løfteteknik, personlige værnemidler mm. Få din pris Eller tag testen Det skal I sørge for som arbejdsgiver Uddannelsen En ny AMR skal have den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse på 3 dage senest 3 måneder efter, at den er valgt. Det samme gælder arbejdslederen i gruppen, og det er jer, der tilmelder. Derefter skal I tilbyde supplerende uddannelse: 2 dage det første år og 1½ dag hvert år efter det. Tilbuddet skal gives skriftligt, og det er op til AMR’en, om den vil tage imod. Tid og løn AMR’en skal have rimelig tid til opgaverne. I betaler udgifterne ved hvervet og dækker tabt indtægt, når AMR’en er på uddannelse. Beskyttelse En AMR er beskyttet mod afskedigelse og forringelser på samme måde som en tillidsrepræsentant. Gælder der ikke en sådan beskyttelse hos jer, har AMR’en et forlænget opsigelsesvarsel på 6 uger. Sådan får I mest ud af jeres arbejdsmiljørepræsentant Brug den som øjne og ører på pladsen AMR’en hører om nærved ulykker, ømme rygge og maskiner, der driller, længe før det når kontoret. Spørg ind, også når der ikke er møde. Giv den tid, også når der er travlt Det er i de travle uger, der bliver sprunget over, hvor gærdet er lavest. Det er også dér, AMR’en har mest at bidrage med. Aftal, hvornår opgaverne passes, så de ikke altid ryger først. Inddrag den, før beslutningen er taget En ny maskine, en ny arbejdsgang eller en ny type opgave? Tag AMR’en med, mens der stadig kan ændres noget. Det er billigere at rette en plan end en vane. Se hvordan det ser ud i jeres branche VideoVicer er bygget til hverdagen på pladsen, i produktionen og i marken. Korte videoer på flere sprog, quizzer og certifikater, på computer, tablet og mobil. Over 700 virksomheder bruger platformen til instruktion og dokumentation. Få din pris Eller find din branche Sådan kommer I i gang 1. Tæl jeres ansatte efter reglerne ovenfor. Er I 10 eller flere, skal I have en arbejdsmiljøorganisation. 2. Bed medarbejderne vælge en arbejdsmiljørepræsentant. De arrangerer valget, I opfordrer. 3. Udpeg arbejdslederen, der skal sidde i gruppen sammen med AMR’en. 4. Tilmeld begge til arbejdsmiljøuddannelsen, så den er gennemført senest 3 måneder efter starten. 5. Lav planen over arbejdsmiljøorganisationen, og fortæl alle ansatte, hvem der sidder i den. Ofte stillede spørgsmål Får arbejdsmiljørepræsentanten et tillæg for hvervet? Arbejdsmiljøreglerne siger ikke noget om et særligt tillæg. Det afhænger af jeres overenskomst eller aftale. Reglerne siger kun, at I betaler udgifterne ved hvervet og dækker tabt indtægt under uddannelsen. Hvad gør vi, hvis ingen vil være arbejdsmiljørepræsentant? Så skal I løbende opfordre til, at der bliver valgt en. Fortæl, hvad opgaven går ud på, at uddannelsen er betalt, og at der er sat tid af til den. Det gør det lettere at sige ja. Skal valget meldes til Arbejdstilsynet? Nej. I skal lave en plan over arbejdsmiljøorganisationen med navnene på medlemmerne og sørge for, at de ansatte kender den. Planen er god at have klar, når Arbejdstilsynet kommer forbi. Kan en arbejdsmiljørepræsentant stoppe før tid? Nej, som udgangspunkt ikke. Den valgte kan ikke forlade hvervet i valgperioden. Er AMR’en væk i 4 måneder eller mere, kan der vælges en ny. Må vi holde møderne i arbejdsmiljøorganisationen online? Reglerne siger ikke noget om, hvordan I mødes. Hvordan samarbejdet skal foregå, herunder møderne, aftaler I ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Passer det til jeres hverdag på skiftende pladser, kan et kort onlinemøde sagtens være en del af det. Læs mere Hvad skal en APV indeholde? Dokumentation af instruktion og oplæring Sikkerhedskultur i praksis Denne artikel er kun til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt altid en rådgiver eller relevante myndigheder for vejledning om jeres specifikke situation. ## Tunge løft: Hvor meget må man løfte på arbejdet? https://videovicer.dk/viden/tunge-loeft/ Svaret er ikke ét tal, men Arbejdstilsynet har et skema, der gør det til at forstå. Her får I tallene, det der får dem til at falde, og hvordan I planlægger løftene, så ryggen holder. Kort svar: Der står ikke et bestemt antal kilo i loven. Arbejdstilsynets praksis er, at løft over 50 kg tæt ved kroppen, over 30 kg i underarmsafstand og over 15 kg ved trekvart armslængde er sundhedsskadelige. Grænsen falder, når I løfter tit, vrider eller løfter over skulderhøjde. Brug hjælpemidler, hvor I kan, og lær folkene at løfte rigtigt. Hvad tæller som et tungt løft? Det er ikke kun vægten. Afstanden fra kroppen betyder lige så meget. Det er derfor, grænsen ved trekvart armslængde er under en tredjedel af grænsen tæt ved kroppen. Den samme kasse er en helt anden belastning, når den skal løftes ind over en ladkant. Arbejdstilsynet kalder det manuel håndtering: løft, bæring, træk og skub med kroppen. Typiske eksempler er sække, fliser, gipsplader, kasser på lageret, dæk på værkstedet, foderposer i stalden mm. Andre ord for det samme er løfteregler, løftenormer og Arbejdstilsynets løfteskema. Arbejdstilsynets skema: rød, gul og grøn Skemaet deler løft op i tre zoner. Rød er klart sundhedsskadeligt. Gul skal vurderes nærmere. Grøn er lette løft, som normalt ikke er et problem. Grænsen til den røde zone afhænger af, hvor langt fra kroppen byrden er: Tæt ved kroppen: over 50 kg er rødt. Underarmsafstand, ca. 30 cm fra kroppen: over 30 kg er rødt. Trekvart armslængde, ca. 45 cm fra kroppen: over 15 kg er rødt. Skal byrden løftes endnu længere ude, skal løftet altid vurderes for sig, fordi det normalt giver risiko for skader. Det er de tal, Arbejdstilsynet bruger, når de kommer forbi og ser på løftene. Det får grænsen til at falde Grænserne gælder et løft under gode forhold. Hverdagen er sjældent sådan, og tre ting gør, at et løft i den gule zone hurtigt bliver for meget. Vrid, bøjet ryg og arme over skulderhøjde Skal ryggen bøjes forover, skal I vride i ryggen, eller skal byrden op over skulderhøjde, skal løftet vurderes nærmere. Det samme gælder byrder, der er ustabile, svære at få fat i eller står på et ujævnt underlag. Mange løft i timen Et enkelt løft er noget andet end det samme løft hundrede gange. Arbejdstilsynet regner mere end 120 løft i timen som en høj frekvens. Jo oftere og jo længere tid I løfter, jo mindre af den gule zone er forsvarlig. Den samlede mængde på en dag Det tæller også, hvor meget der løftes i alt. Arbejdstilsynets retningslinje er ca. 10 ton om dagen tæt ved kroppen, 6 ton i underarmsafstand og 3 ton ved trekvart armslængde. Lette løft i den grønne zone regnes ikke med. Løfteteknik, der bliver husket Den rigtige teknik skal sidde, før de tunge løft går i gang. VideoVicer har over 160 korte instruktionsfilm, også om løfteteknik og tunge løft, så jeres folk ser, hvordan det gøres, i stedet for at læse om det. Quizzer viser, at budskabet er forstået, og bestået video giver et certifikat med dato. Få din pris Eller tag testen Planlæg de tunge løft væk Det bedste løft er det, der ikke skal laves. Reglerne siger det samme: risikable løft skal undgås ved at tilrettelægge arbejdet, og tekniske hjælpemidler skal bruges, når det er muligt. Det er jeres opgave som arbejdsgiver. I praksis betyder det at se på de tunge løft ét ad gangen. Kan materialet leveres tættere på, hvor det skal bruges? Kan det bestilles i mindre enheder? Kan en palleløfter, en kran, en vakuumløfter eller et rullebord tage løftet? Kan arbejdshøjden ændres, så ingen skal ned på gulvet eller op over hovedet? De løft, der er tilbage, skal med i APV’en. Og folkene skal have oplæring og instruktion i god arbejdsteknik og i at bruge hjælpemidlerne rigtigt. Sådan løfter man rigtigt Teknikken fjerner ikke risikoen ved et for tungt løft. Men den gør en stor forskel på de løft, der er tilbage. Branchens arbejdsmiljøfællesskaber (BFA) samler rådene i fem trin: 1. Gå tæt på byrden med front mod den. 2. Få et godt greb, før løftet begynder. 3. Bøj i knæ og hofter, og hold ryggen ret. 4. Hold byrden tæt ind til kroppen, og løft lige op, ikke skævt. 5. Drej med fødderne, ikke med ryggen. Næse og skosnuder skal pege samme vej. To om løftet Løfter I to sammen, må I ikke regne med dobbelt så meget. Arbejdstilsynets retningslinje er højst ca. 70 % af det, én person må løfte alene. Tæt ved kroppen er det ca. 70 kg for to, i underarmsafstand ca. 42 kg og ved trekvart armslængde ca. 21 kg. Løft sammen er en nødløsning, ikke en erstatning for hjælpemidler. Det kræver, at I løfter i samme takt, og at den ene ikke ender med det meste af vægten. Se hvordan det ser ud i jeres branche På byggepladsen, i produktionen, på lageret og i landbruget ser de tunge løft forskellige ud. VideoVicer har korte videoer på flere sprog til hver branche, med quizzer og certifikater, på computer, tablet og mobil. Over 700 virksomheder bruger platformen. Få din pris Eller find din branche Sådan kommer I i gang 1. Spørg folkene, hvilke løft de helst slipper for. Det er jeres liste over de tungeste løft. 2. Placér hvert løft i skemaet: hvor tungt, hvor langt fra kroppen, hvor tit. 3. Fjern eller del de røde og de tunge gule løft: hjælpemidler, mindre enheder eller en anden arbejdshøjde. 4. Instruér i løfteteknik og i hjælpemidlerne, og skriv ned, hvem der er instrueret. 5. Skriv løftene og handlingerne ind i APV’en, og følg op, når arbejdet ændrer sig. Ofte stillede spørgsmål Er Arbejdstilsynets grænser lov? Nej, ikke som tal. Loven siger, at risikable løft skal undgås, og at arbejdet skal tilrettelægges, så det er sikkert. Grænserne på 50, 30 og 15 kg er Arbejdstilsynets praksis, og de står i den officielle vejledning om ergonomisk arbejdsmiljø. Hvor meget må unge under 18 løfte? Reglerne for unge sætter ikke længere et bestemt antal kilo. Den gamle regel om 12 kg er ophævet. I dag siger reglerne, at der skal tages særligt hensyn til den unges alder og fysik ved tunge løft. Lad hjælpemidlerne tage de tunge løft, og hold øje med lærlingen de første uger. Hvor meget må man løfte som gravid? I skal som arbejdsgiver vurdere risikoen for den gravide medarbejder. Ifølge Arbejdstilsynets vejledning er løft under 10 kg få gange om dagen som udgangspunkt ikke en risiko. Tungere eller hyppigere løft skal vurderes konkret. Hvor langt må man bære en tung byrde? Skal byrden bæres mere end ca. 2 meter, er grænserne lavere: ca. 20 kg tæt ved kroppen, 12 kg i underarmsafstand og 6 kg ved trekvart armslængde. Bæring i den gule zone bør højst være ca. 20 meter, og et trappetrin tæller som ca. 1 meter. Skal tunge løft med i APV’en? Ja. Løft skal vurderes løbende, og de tunge løft hører med i APV’en med en handlingsplan for, hvad I gør ved dem. Ændrer arbejdet sig, fx med nye materialer eller en ny opgave, skal vurderingen følge med. Læs mere Hvad skal en APV indeholde? Dokumentation af instruktion og oplæring Sidemandsoplæring: Fordele, faldgruber og sådan gør I det bedre Denne artikel er kun til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt altid en rådgiver eller relevante myndigheder for vejledning om jeres specifikke situation. ## Lovpligtigt eftersyn af stiger, værktøj og maskiner: Sådan har I styr på det https://videovicer.dk/viden/lovpligtigt-eftersyn/ De fleste tjekker faktisk deres udstyr. Problemet er sjældent eftersynet. Det er, at ingen kan vise, hvornår det skete. Her får I reglerne for lovpligtigt eftersyn forklaret, så de kan bruges på pladsen og på værkstedet, og en enkel måde at dokumentere det på. Kort svar: Alt teknisk udstyr, fra stigen til kranen, skal efterses for fejl, slid og skader, så det kan bruges sikkert. Hvor tit, står i fabrikantens brugsanvisning, og står der intet, er udgangspunktet mindst hver 12. måned. Kraner, lifte og andet udstyr til løft skal desuden have et hovedeftersyn mindst hver 12. måned. Skriv ned, hvad der er efterset, hvornår og af hvem. Hvad dækker lovpligtigt eftersyn? Ordet bruges om meget, fra bilen til varmepumpen. Her handler det om arbejdsudstyr, eller tekniske hjælpemidler, som Arbejdstilsynet kalder det. Det er alt det, jeres folk arbejder med: stiger, vinkelslibere, rundsave, boremaskiner, palleløftere, trucks, lifte, kraner, løftegrej mm. Andre ord for det samme er maskineftersyn, periodisk eftersyn og eftersyn af tekniske hjælpemidler. Tre slags eftersyn, og hvor tit Der findes ikke ét eftersyn, der gælder for det hele. Før brug: det hurtige kig Stiger og håndværktøj skal ses efter, før de bruges. Arbejdstilsynet kalder det egenkontrol. Står stigen sikkert, er trinene hele, og sidder fødderne, som de skal? Er skærmen på vinkelsliberen, og er ledningen hel? Det er hurtigt gjort, og det er den, der skal bruge udstyret, der gør det. Løbende eftersyn efter brugsanvisningen Udstyr, der slides, skal efterses med faste mellemrum. Fabrikanten bestemmer, hvor tit og hvad der skal tjekkes, og det står i brugsanvisningen. Har fabrikanten ikke angivet et interval, er udgangspunktet mindst hver 12. måned. Eftersynet skal laves af en sagkyndig, altså en med den nødvendige faglige viden om udstyret. Det kan godt være en af jeres egne folk. Har udstyret været udsat for et uheld, er det blevet beskadiget, eller har det stået stille længe, skal det have et særligt eftersyn, før det bruges igen. Hovedeftersyn mindst hver 12. måned Udstyr til løft, fx kraner, lifte og taljer, skal have et hovedeftersyn mindst hver 12. måned. Det samme gælder selvkørende maskiner, der bruges til at transportere gods eller personer, fx trucks. Hovedeftersynet er grundigere end det løbende eftersyn: udstyret bliver også afprøvet og om nødvendigt skilt ad. Det skal laves af en sagkyndig, og for noget af udstyret skal der føres en journal. Presser har deres egne regler med kortere intervaller. Skabeloner til eftersyn, klar til brug I VideoVicer findes færdige skabeloner til eftersyn, så tjekket bliver ens, uanset hvem der laver det. Har I brug for en skabelon til netop jeres maskiner, kan vi lave den. Og over 160 korte instruktionsfilm om maskiner, arbejde i højden, personlige værnemidler mm. viser folkene, hvordan udstyret bruges sikkert. Få din pris Eller book en demo Sådan dokumenterer I eftersynet Arbejdstilsynet nævner selv journaler, tjekskemaer og systemer som måder at dokumentere eftersyn på. Formen vælger I. Det vigtige er, at det samme står hver gang: 1. Hvilket udstyr. Giv hver stige, hver slibemaskine og hver lift et nummer, så der ikke er tvivl om, hvilken der er tjekket. 2. Hvornår eftersynet blev lavet, og hvornår det næste skal laves. 3. Hvem der lavede det. 4. Hvad der blev fundet, og hvad der blev gjort ved det. Dokumentationen skal kunne vises frem, når Arbejdstilsynet kommer forbi. Arbejder I på skiftende pladser, skal dokumentationen for det seneste eftersyn være let at finde der, hvor udstyret bruges. Gem den, så længe den er relevant. For noget udstyr betyder det ifølge Arbejdstilsynet hele dets levetid. Tre grunde til, at eftersynet glider Gule sedler og mapper i skurvognen Eftersynet bliver lavet, men noteret på en seddel, i en mappe eller slet ikke. Et halvt år senere kan ingen finde den. Brug ét sted og én skabelon til det hele. Ingen fast ansvarlig Når alle har ansvaret, har ingen det. Udpeg én person, der holder øje med, hvornår næste eftersyn skal laves, og som ved, hvor dokumentationen ligger. Udstyret kører rundt i varevognen Stigen, der ligger i bil 3, kommer aldrig forbi værkstedet. Udstyr, der flytter mellem pladser, er det, der oftest bliver glemt. Giv det et nummer, og skriv i listen, hvilken bil eller plads det hører til. Den, der tjekker, skal vide, hvad der skal tjekkes Tjekket før brug virker kun, når folkene ved, hvad de kigger efter. En lærling ved ikke af sig selv, at en revnet fod på stigen er et problem, eller at skærmen på vinkelsliberen skal sidde på. Det skal de have at vide, og det er en del af instruktionspligten. Her gør korte videoer en forskel, fordi de viser i stedet for at forklare. En video kan ses på telefonen i varevognen, og quizzer viser, at budskabet er forstået. Bestået video giver et certifikat med dato, så I også kan vise, hvem der er instrueret. Instruktion jeres folk faktisk forstår Korte videoer på flere sprog, quizzer der viser at budskabet er forstået, og certifikater der dokumenterer det. Det virker på computer, tablet og mobil, så det er med i varevognen, på værkstedet og ved maskinen. Over 700 virksomheder bruger platformen. Få din pris Eller find din branche Sådan kommer I i gang 1. Lav en liste over alt jeres udstyr, og giv hver ting et nummer. Start med det, der bruges mest. 2. Find intervallerne i brugsanvisningerne, og skriv dem ind ud for hver ting. Mangler en brugsanvisning, så hent den hos leverandøren. 3. Vælg én skabelon til eftersynet, og brug den hver gang. 4. Udpeg én ansvarlig, der holder øje med datoerne. 5. Lær folkene tjekket før brug, og skriv ned, hvem der har lært det. Ofte stillede spørgsmål Skal en stige have et årligt eftersyn? Reglerne nævner ikke et årligt eftersyn af stiger. Stiger skal ses efter før brug og efterses med de mellemrum, fabrikanten angiver. Har fabrikanten ikke angivet et interval, er udgangspunktet mindst hver 12. måned. Hovedeftersynet gælder ikke stiger, men blandt andet kraner, lifte og trucks. Hvem må lave et hovedeftersyn? En sagkyndig person: en med det faglige kendskab og eventuelt den uddannelse, der skal til for at efterse netop den type udstyr. For kraner og lifte er det ofte en servicevirksomhed med speciale i udstyret. Hvor længe skal dokumentationen gemmes? Reglerne siger “i en passende periode”, og Arbejdstilsynet skriver, at det for noget udstyr betyder hele dets levetid. Det enkleste er at gemme eftersynene, lige så længe I har udstyret. Findes der et fast skema, vi skal bruge? Nej. Arbejdstilsynet nævner journaler, tjekskemaer og systemer som måder at dokumentere på, og I vælger selv formen. Det vigtige er, at det fremgår, hvad der er efterset, hvornår, af hvem og med hvilket resultat. Skal udstyret efterses igen efter et uheld? Ja. Har udstyret været udsat for et uheld eller en skade, eller har det stået stille i lang tid, skal en sagkyndig give det et særligt eftersyn, før det tages i brug igen. Skriv det ind i dokumentationen på samme måde som de faste eftersyn. Læs mere Dokumentation af instruktion og oplæring Sikkerhedskultur i praksis Nærved ulykker: Sådan registrerer I dem og lærer af dem Denne artikel er kun til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt altid en rådgiver eller relevante myndigheder for vejledning om jeres specifikke situation. ## APV på byggepladsen: Skal I lave en ny for hver plads? https://videovicer.dk/viden/byggeplads-apv/ Sådan ser hverdagen ud i mange håndværksfirmaer, og den rejser det samme spørgsmål hver gang: skal vi lave en ny APV, hver gang vi starter på en ny plads? Her får I svaret, og en måde at dække pladserne på uden at drukne i skemaer. Kort svar: APV’en skal dække alle jeres ansatte, også det arbejde, de laver ude på pladserne. Der er ikke et krav om en ny APV for hver byggeplads. Løses opgaverne på samme måde fra plads til plads, kan én APV dække dem. Lav den for de typiske opgaver, og tjek det, der er nyt, hver gang I starter på en ny plads. Hvad er en byggeplads-APV? Byggeplads-APV er ikke en særlig slags APV med egne regler. Det er jeres almindelige APV, set fra pladsen i stedet for fra kontoret. Mange kalder den også APV for byggeri, APV for bygge og anlæg eller APV for håndværkere. Forskellen ligger i, hvad der skal vurderes. På et værksted er forholdene de samme hver dag. På en byggeplads skifter adgangsvejene, stilladset og de andre firmaer fra uge til uge. Opgaverne er ofte de samme. Det er rammerne omkring dem, der flytter sig, og det er dem, en byggeplads-APV skal kunne fange. Skal I lave en ny APV for hver byggeplads? Tagarbejdet er det samme, uanset om taget ligger i Greve eller i Køge, og risikoen ved det er den samme. Til gengæld skal APV’en suppleres, når noget er anderledes. Det gælder en type opgave, I ikke har løst før, forhold på pladsen der ændrer risikoen, eller en plads der er særlig på anden måde. Vælger I at lave en APV for en bestemt plads, er det ifølge BFA Bygge & Anlæg nok, at handlingsplanen for den plads er tilgængelig ude på pladsen. Kravene er de samme som for al anden APV. Handlingsplanen skal være skriftlig, APV’en skal laves om, når arbejdet ændrer sig, og hele arbejdsmiljøet skal være afdækket mindst hvert tredje år. Sådan laver I APV’en for arbejdet på pladserne Tre greb gør det meste af arbejdet. De to første handler om at vurdere rigtigt, det sidste om at dele APV’en med de andre firmaer på pladsen. Tag udgangspunkt i opgaverne, ikke i adressen Skriv de opgaver ned, holdet typisk løser: arbejde fra stillads og stige, tagarbejde, tunge løft, støj fra værktøj, arbejde tæt på kørende maskiner mm. Vurdér hver opgave én gang, og gør det grundigt. Det er den del af APV’en, der følger med fra plads til plads. Tjek det nye, når I starter på en ny plads Brug fem minutter ved opstarten på at kigge efter det, der er nyt. Hvordan kommer vi ind og ud? Hvem arbejder ellers på pladsen? Hvor står stilladset, og hvem har stillet det op? Er der en opgave her, vi ikke har prøvet før? Hvad står der i pladsens plan for sikkerhed og sundhed? Snakken kan sagtens tages mundtligt på pladsen eller på det første toolboxmøde. Dukker der noget nyt op, skrives det ind i handlingsplanen. Del det relevante med byggeledelsen Arbejder flere firmaer på pladsen, samler bygherrens koordinator de fælles regler i en plan for sikkerhed og sundhed. Dele af jeres handlingsplan kan høre hjemme dér, fx når jeres arbejde påvirker de andre firmaer, eller når noget fælles skal løses, før I kan gå i gang. Send de relevante dele til byggeledelsen, så bliver risikoen løst ét sted for alle. Instruktion, der følger med fra plads til plads Når APV’en har vist, hvor risikoen er, skal holdet instrueres i det rigtige. I VideoVicer findes færdige skabeloner, også til byggeplads-APV, og over 160 korte instruktionsfilm om stilladser, tagarbejde, løfteteknik, personlige værnemidler mm. Quizzer viser, at budskabet er forstået, og bestået video giver et certifikat med dato. Få din pris Eller tag testen APV og PSS: hvem gør hvad? På større pladser møder I to planer, og de bliver tit blandet sammen. De har hver sin ejer og hver sit formål. APV’en er jeres Arbejdsgiveren laver den, for sit eget arbejde og sine egne folk. Alle virksomheder med ansatte skal have en, også firmaet med to svende og en lærling. Den følger med holdet fra plads til plads. PSS’en er pladsens Planen for sikkerhed og sundhed (PSS) laves af bygherrens arbejdsmiljøkoordinator. Den kræves, når to eller flere arbejdsgivere er på pladsen samtidig, og der er flere end 10 personer på én gang. På mindre pladser kræves den kun ved særligt farligt arbejde. Den beskriver de fælles forhold: adgangsveje, stilladser, afskærmning, velfærd mm. Planen skal være tilgængelig på pladsen, så længe der bygges. PSS’en erstatter ikke jeres APV, og APV’en erstatter ikke PSS’en. Hver arbejdsgiver skal instruere sine egne folk i den fælles plan, så de to supplerer hinanden. Tre steder, byggeplads-APV’en typisk halter Den bliver lavet på kontoret APV’en bliver skrevet af mester en sen eftermiddag, uden folkene fra pladsen. Men det er dem, der ved, hvor stigen står skævt, og hvilken opgave alle helst slipper for. Arbejdsmiljøorganisationen skal være med i hele APV-arbejdet, og er I færre end 10, inddrager I medarbejderne direkte. Spørg dem. Så bliver APV’en rigtig. Handlingsplanen bliver hjemme Planen står i reolen, og holdet er i Køge. Når den ikke kan ses ude, bliver den ikke brugt, og så sker der ikke noget med de risici, I har fundet. Handlingsplanen skal være tilgængelig for medarbejderne, så læg den der, hvor holdet faktisk er: i skurvognen eller på telefonen. Nye folk kender den aldrig Lærlingen der startede i mandags, vikaren og kollegaen der kun er med i tre uger har sjældent hørt om APV’en. Det er ellers dem, der har mest brug for at kende risikoen. Her møder APV’en instruktionspligten: det, APV’en har fundet, skal folkene instrueres i, og det er rart at kunne vise, hvem der er instrueret i hvad, når Arbejdstilsynet kommer forbi. Se hvordan det ser ud i jeres branche VideoVicer er bygget til hverdagen på pladsen. Korte videoer på flere sprog, quizzer og certifikater, på computer, tablet og mobil, så instruktionen er med i skurvognen. I har overblik over, hvem der er instrueret, i hvad og hvornår. Over 700 virksomheder bruger platformen. Få din pris Eller find din branche Sådan kommer I i gang 1. Skriv holdets ti mest almindelige opgaver ned. Det er rygraden i jeres APV. 2. Vurdér opgaverne sammen med folkene fra pladsen. En halv time på et morgenmøde giver en bedre APV end en hel eftermiddag alene på kontoret. 3. Lav et fast opstartstjek til nye pladser. De fem spørgsmål ovenfor er nok til at fange det, der er nyt. 4. Læg handlingsplanen, hvor folkene er. I skurvognen eller på telefonen, ikke i reolen. 5. Instruér holdet i det, APV’en har fundet, og skriv ned, hvem der er instrueret i hvad. Ofte stillede spørgsmål Skal et lille firma med fem ansatte også have en APV for arbejdet på pladserne? Ja. Alle virksomheder med ansatte skal have en APV, uanset størrelse, og den skal dække det arbejde, der foregår ude. I et lille firma kan den være kort. Det vigtigste er, at den passer til de opgaver, I faktisk løser. Hvem har ansvaret, når flere firmaer arbejder på samme plads? Hver arbejdsgiver har ansvaret for sine egne folk og sin egen APV. Bygherren har ansvaret for at koordinere de fælles forhold, gennem sin arbejdsmiljøkoordinator og planen for sikkerhed og sundhed. Det fælles ansvar fritager ikke det enkelte firma. Skal APV’en ligge på papir ude på pladsen? Nej, den behøver ikke være på papir. Den skal være tilgængelig for medarbejderne, og en digital udgave er fin, når folkene kan finde den. Har I lavet en APV for en bestemt plads, er det ifølge BFA Bygge & Anlæg nok, at handlingsplanen for den plads er tilgængelig dér. Kan vi bruge BFA’s tjeklister? Ja. BFA Bygge & Anlæg har faktaark om APV til 14 fag, fra murer og tømrer til stillads, tag og vvs mm., og de er et godt sted at starte. Metoden vælger I selv. Der findes ikke ét skema, I skal bruge. Skal APV’en laves om, når vi får en ny type opgave? Ja, når den nye opgave ændrer arbejdsmiljøet. APV’en skal laves om, når arbejdet, arbejdsmetoderne eller processerne ændrer sig på en måde, der har betydning for sikkerhed og sundhed. Og hele arbejdsmiljøet skal være afdækket mindst hvert tredje år. Læs mere Hvad skal en APV indeholde? APV skema: Fra udfyldt skema til handling i praksis Dokumentation af instruktion og oplæring Denne artikel er kun til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt altid en rådgiver eller relevante myndigheder for vejledning om jeres specifikke situation. ## Nærved ulykker: Sådan registrerer I dem og lærer af dem https://videovicer.dk/viden/naerved-ulykker/ Men de hændelser er ikke held, der bare skal glemmes. De er gratis advarsler om, hvor den næste rigtige ulykke kommer til at ske. Her får I en praktisk guide til nærved ulykker: hvad de er, hvorfor det betaler sig at registrere dem, og hvordan I gør det uden at drukne i skemaer. Kort svar: En nærved ulykke er en hændelse, der kunne have ført til personskade, men ikke gjorde det. Registrér dem kort og enkelt (hvad skete der, hvor og hvorfor), tag dem op fast med holdet, og luk hullet med en konkret handling. Så fanger I risikoen, inden den bliver til en rigtig arbejdsulykke. Hvad er en nærved ulykke? En nærved ulykke (også kaldet en nærved hændelse eller på engelsk “near miss”) er en situation, hvor det næsten gik galt. Der var fare for skade på en person, men tilfældigheder, hurtig reaktion eller rent held gjorde, at ingen kom noget til. Typiske eksempler fra hverdagen: værktøj der tabes fra et stillads, uden at ramme nogen. En truck der bakker, hvor en kollega lige er trådt væk. Et glat gulv, hvor nogen snubler, men får balancen igen. En maskine der startes, mens en hånd stadig er for tæt på. Forskellen på en nærved ulykke og en arbejdsulykke er kort sagt udfaldet. Ved en arbejdsulykke er skaden sket. Ved en nærved ulykke gik det lige netop godt. Årsagen er ofte præcis den samme, og det er derfor, de er så værdifulde at kigge på. Hvorfor registrere nærved ulykker? Den simple grund: en nærved ulykke er læring uden pris. I får al information om en risiko, uden at nogen skal sygemeldes først. For hver alvorlig ulykke sker der typisk mange små hændelser, der næsten gik galt. Hver eneste af dem peger på det samme svage punkt, mens der stadig er tid til at gøre noget ved det. Registrering gør det også muligt at se mønstre. Sker der påfaldende meget omkring den samme maskine, den samme plads eller det samme tidspunkt på dagen? Én hændelse ligner et uheld. Tre på samme sted ligner et problem, der skal løses. Og så er der kulturen. Når nærved ulykker bliver taget seriøst uden at nogen får skylden, sender det et klart signal: her taler vi om sikkerhed, før det går galt. Det gør det lettere for alle at sige fra, når noget ser forkert ud. Registreringerne er samtidig et stærkt grundlag, næste gang I skal lave eller opdatere jeres APV. Sådan registrerer I nærved ulykker i praksis Systemet behøver ikke være stort. Det skal bare være så nemt, at det faktisk bliver brugt. Fire ting gør forskellen. Gør det nemt at melde ind Hvis en indmelding kræver et papirskema i skurvognen og et kvarter ved skrivebordet, sker den aldrig. Målet er under to minutter, direkte fra telefonen, mens man står på stedet. Et foto af situationen siger ofte mere end ti linjer tekst og er hurtigere at tage. Ingen skyld, kun læring Fokusér på hændelsen, ikke på personen. I samme sekund en indmelding fører til en løftet pegefinger, stopper indmeldingerne. Spørgsmålet er aldrig “hvem gjorde noget dumt”, men “hvad skal vi ændre, så det ikke kan ske igen”. Tag hændelserne op fast Saml op på ugens indmeldinger på et fast tidspunkt, for eksempel på tavlemødet eller morgenmødet. To minutter per hændelse er nok: hvad skete der, og hvad gør vi ved det? Det holder emnet varmt uden at blive endnu et langt møde. Følg op, og luk hullet Det vigtigste skridt. Når en indmelding fører til synlig handling (værnemidlet bliver skiftet, reolen bliver sikret, rutinen bliver ændret), kan alle se, at det nytter at melde ind. Ingenting dræber ordningen hurtigere end indmeldinger, der forsvinder i et ringbind. Luk hullet med instruktion, der bliver forstået Når en nærved ulykke har vist, hvor risikoen er, skal folkene instrueres i det rigtige. VideoVicer har over 160 korte instruktionsvideoer om stilladser, maskiner, løfteteknik, værnemidler mm. Quizzer viser, at budskabet er forstået, og bestået video giver et certifikat med dato. Så er dokumentationen klar, hvis Arbejdstilsynet kommer forbi. Få din pris Eller tag testen Tre typiske udfordringer (og hvad I gør ved dem) “Der skete jo ikke noget” Den mest almindelige indvending. Men at der ikke skete noget, er præcis pointen: I fik advarslen gratis. Vend den om for holdet: hvis pallen havde ramt, havde vi haft en sygemelding og en masse besvær. Nu har vi i stedet ti minutter til at sikre reolen. Det føles som at sladre Mange holder sig tilbage, fordi en indmelding kan pege på en kollega. Derfor skal rammen være tydelig: vi registrerer situationer, ikke personer. Det hjælper også at lederen selv melder egne hændelser ind. Når chefen fortæller om sin egen nærved ulykke, er tonen sat. Skemaet er for besværligt Papirskemaer bliver væk, og lange formularer bliver sprunget over. Skær registreringen ned til det nødvendige: hvad, hvor, hvornår og et billede. Detaljerne kan I altid samle op på bagefter, hvis hændelsen kræver det. Nærved ulykker på byggepladsen, i landbruget og på værkstedet Behovet er størst der, hvor risikoen er størst. På byggepladsen, i landbruget og på værkstedet arbejdes der med maskiner, højder, tunge løft mm., ofte under forhold der skifter fra dag til dag, og holdene er spredt på flere adresser og pladser. Netop derfor er nærved hændelser i byggeri og lignende brancher ekstra vigtige at få registreret. Det, der var sikkert i sidste uge, er det måske ikke i denne. Her er telefonen det oplagte værktøj. Et foto taget på stedet fanger både situationen og omgivelserne, og det kan tages i arbejdstøj med handsker på. Ingen skal huske detaljer til om aftenen eller finde et skema i mappen. Samtidig får I en samlet oversigt, der viser, at I arbejder aktivt med sikkerheden. Det er rart at have klar til en god snak, når Arbejdstilsynet kommer forbi. Se hvordan det ser ud i jeres branche VideoVicer er bygget til hverdagen på pladsen, i produktionen og i marken. Korte videoer på flere sprog, quizzer og certifikater, på computer, tablet og mobil. Over 700 virksomheder bruger platformen til instruktion og dokumentation. Få din pris Eller find din branche Sådan kommer I i gang 1. Beslut hvad en nærved ulykke er hos jer. Brug en simpel definition: det kunne have givet en skade, men gjorde det ikke. Giv to eller tre eksempler fra jeres egen hverdag. 2. Vælg én nem kanal til indmelding. Telefonen er oplagt: foto plus et par linjer. Én kanal, alle kender. 3. Fortæl holdet hvorfor. Fem minutter på næste morgenmøde: det handler om at fange risikoen gratis, ikke om at hænge nogen ud. 4. Sæt et fast punkt på ugemødet. Gennemgå ugens hændelser, beslut én handling per hændelse, og udpeg en ansvarlig. 5. Vis resultaterne. Når noget bliver fikset på baggrund af en indmelding, så sig det højt. Det er den bedste reklame for ordningen. Ofte stillede spørgsmål Hvad er forskellen på en nærved ulykke og en arbejdsulykke? Ved en arbejdsulykke er der sket en skade på en person. Ved en nærved ulykke var faren der, men ingen kom noget til. Årsagerne er ofte de samme, og derfor er nærved ulykker værdifulde at registrere og lære af. Skal nærved ulykker anmeldes til Arbejdstilsynet? Nærved ulykker, hvor ingen kom til skade, bruger virksomheder typisk internt til læring og forebyggelse. Sker der en egentlig arbejdsulykke, gælder der andre procedurer. Er I i tvivl om en konkret hændelse, så spørg Arbejdstilsynet eller jeres arbejdsmiljørådgiver. Hvad skal en registrering af en nærved ulykke indeholde? Hold det kort: hvad skete der, hvor og hvornår, hvad kunne det være endt med, og hvad var den sandsynlige årsag. Et foto af stedet gør registreringen både hurtigere og mere præcis. Hvor mange nærved ulykker sker der typisk? Langt flere end de ulykker, der ender med skade. De fleste bliver aldrig registreret, fordi alle går videre, når det gik godt. Netop derfor er en nem indmeldingsordning så værdifuld: den gør de usynlige advarsler synlige. Hvordan får vi medarbejderne til at melde ind? Gør det nemt (under to minutter, på telefonen), gør det trygt (ingen skyld, fokus på situationen) og gør det synligt (vis at indmeldinger fører til handling). Og lad gerne lederen gå forrest med egne eksempler. Læs mere Hvad skal en APV indeholde? APV skema: Fra udfyldt skema til handling i praksis Sikkerhedskultur i praksis Lovpligtigt eftersyn af stiger, værktøj og maskiner Denne artikel er kun til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt altid en rådgiver eller relevante myndigheder for vejledning om jeres specifikke situation. ## Sidemandsoplæring: Fordele, faldgruber og sådan gør I det bedre https://videovicer.dk/viden/sidemandsoplaering/ Men sidemandsoplæring har også en bagside, som de færreste får talt om. Den afhænger helt af, hvem sidemanden er, hvor travlt der er, og hvad der bliver husket den dag. Her får I et ærligt blik på metoden, og på hvordan I beholder det bedste fra den uden at arve problemerne. Kort svar: Sidemandsoplæring er oplæring, hvor en ny medarbejder lærer arbejdet ved at gå sammen med en erfaren kollega. Metoden er praksisnær og relationsskabende, men også ustruktureret. Viden bor i hovedet på få personer, og alle lærer en lidt forskellig version. Kombinér den med en fast oplæringsplan og korte videoer med quizzer til de vigtigste opgaver, så kvaliteten er ens hver gang. Hvad er sidemandsoplæring? Metoden er mesterlærens princip flyttet ind i hverdagen, og nogle steder hedder det at gå føl. Svenden lærer lærlingen at flise op, operatøren viser den nye omstillingen på maskinen, og chaufføren kører den nye igennem lastsikringen. På engelsk kaldes det typisk on the job training eller buddy training. Fordelene ved sidemandsoplæring Der er en grund til, at metoden har overlevet alt fra AMU-kurser til apps. Den nye lærer opgaverne der, hvor de skal løses, med det rigtige værktøj og de rigtige forhold. Ikke i et kursuslokale. Samtidig følger alt det usagte med: tempoet, tonen, de små tricks der aldrig står i nogen manual. Den nye får en fast person at spørge, og relationen til kollegerne bygges op fra dag ét. Og så kræver det ingen forberedelse at komme i gang. Ingen kursusgebyrer. Ingen systemer. Bare en aftale om, hvem den nye følges med. Det er metodens store styrke, og som vi skal se, også dens største svaghed. Faldgruberne (dem er der flest af) Problemerne ved sidemandsoplæring viser sig sjældent i uge ét. De viser sig, når Henrik holder ferie, når den tredje nye på et år stiller de samme spørgsmål, eller når to medarbejdere løser samme opgave på hver sin måde. Viden bor i ét hoved Når al oplæring går gennem én eller to erfarne folk, er virksomheden sårbar. Ferie, sygdom eller en opsigelse, og pludselig er der ingen til at lære fra sig. Den viden, der kun findes i Henriks hoved, forsvinder den dag, Henrik gør. Alle lærer en forskellig version Sidemandsoplæring er aldrig ens to gange. Den afhænger af, hvem der oplærer, hvor travlt der er, og hvad der lige bliver husket. Resultatet er, at fem medarbejdere løser samme opgave på fem måder, og ingen ved, hvilken der er den rigtige. Det er også her, dårlige vaner arves fra generation til generation. Det koster dobbelt, hver gang Mens Henrik oplærer, producerer Henrik mindre. Det er fint én gang. Men regningen kommer igen ved hver eneste ansættelse, fordi alt skal fortælles forfra hver gang. De mest rutinerede folk ender som fortællere på fuld tid i de perioder, hvor der ansættes mange. Ingen ved, hvad der faktisk er lært Efter tre uger med Henrik er spørgsmålet: hvad har den nye været igennem? Blev sikkerheden omkring maskinen vist grundigt, eller blev den sprunget over, fordi der var travlt om onsdagen? Uden en plan og en form for kvittering er der ingen, der ved det med sikkerhed, og intet at slå op i bagefter. Samme instruktion til alle, fra første dag Ny medarbejder i morgen? Samme grundige instruktion som alle andre. VideoVicer har over 160 korte instruktionsvideoer klar til byggeri, produktion, landbrug, transport mm. Nye medarbejdere får dem automatisk på første dag, quizzer viser at budskabet er forstået, og bestået video giver et certifikat med dato. Så ved I, hvem der er instrueret, i hvad og hvornår. Få din pris Eller book en demo Sådan gør I sidemandsoplæring systematisk Løsningen er ikke at droppe sidemandsoplæringen. Den er at give den struktur, så den ikke afhænger af tilfældigheder. Fire greb gør det meste af arbejdet. Læg en fast oplæringsplan Skriv ned, hvad en ny medarbejder skal kunne efter uge 1, uge 2 og uge 4. Det behøver ikke fylde mere end en side. Planen sikrer, at intet vigtigt bliver sprunget over, uanset hvor travlt der er, og gør det tydeligt for både den nye og sidemanden, hvad målet er. Brug korte videoer til det, der gentages Tag de fem til ti emner, der oftest skal forklares: sikkerheden ved maskinen, værnemidlerne, løfteteknikken, morgenrutinen mm. Det generelle findes allerede som færdige videoer. Det, der er helt jeres eget, kan I optage kort på telefonen. Så bliver den gode forklaring standarden, og den forsvinder ikke med manden, der gav den. Lad sidemanden supplere i stedet for at starte forfra Med videoerne på plads ændrer sidemandens rolle sig. Den nye ser videoen først og prøver bagefter i praksis med kollegaen ved siden af. Sidemanden skal ikke længere fortælle alt fra bunden, men kan bruge tiden på at svare på spørgsmål og rette detaljer. Det sparer de erfarne folks tid og giver bedre oplæring. Kvittér og dokumentér undervejs Sæt et flueben, når et emne er gennemført, og lad den nye kvittere for det. Bruger I video, så lad en kort quiz afslutte hver video. Så ved I, at budskabet er forstået og ikke bare set. Og I har dokumentation for, hvad hver medarbejder har været igennem, hvis Arbejdstilsynet en dag kommer forbi. Sidemandsoplæring på byggepladsen, i produktionen og i marken I byggeriet, produktionen, landbruget og transporten er sidemandsoplæring ofte den eneste oplæring, der findes. Det giver mening. Arbejdet er fysisk, og det skal ses og prøves, ikke læses. Men vilkårene er også hårde ved metoden. Holdene skifter, der ansættes sæsonfolk, og de erfarne har sjældent tid til at gå ved siden af nogen i tre uger. Her gør video en konkret forskel, fordi den viser i stedet for at forklare. En video på to minutter om den rigtige procedure ved maskinen kan ses på telefonen i skurvognen, ved båndet eller i traktoren, og den kan ses igen i morgen. Har I kolleger med forskellige sprog, sikrer videoer på flere sprog, at alle får samme besked. Ansætter I udenlandsk arbejdskraft, er der flere ting at være opmærksom på, og dem har vi samlet i en separat guide. Instruktion jeres folk faktisk forstår Korte videoer på flere sprog, quizzer der viser at budskabet er forstået, og certifikater der dokumenterer det. Det virker på computer, tablet og mobil, så det er med i skurvognen, ved båndet og i førerhuset. Over 700 virksomheder bruger platformen. Få din pris Eller find din branche Sådan kommer I i gang 1. Skriv jeres nuværende oplæring ned i punktform. Hvem viser hvad, og hvornår? Hullerne og tilfældighederne bliver synlige med det samme. 2. Lav en oplæringsplan på én side. Hvad skal den nye kunne efter uge 1, 2 og 4? Det er jeres tjekliste fremover. 3. Find de fem forklaringer, der oftest gentages. Spørg de erfarne: hvad fortæller I hver eneste gang, der starter en ny? Det er jeres første videoer. 4. Find videoer til dem. Det generelle findes som færdige videoer. Jeres egne rutiner optager I selv kort med telefonen, og to minutter er rigeligt til de fleste opgaver. 5. Giv sidemanden den nye rolle. Video først, praksis bagefter, og sidemanden som den, der svarer på spørgsmål og godkender, at opgaven sidder. Ofte stillede spørgsmål Hvad betyder sidemandsoplæring? Sidemandsoplæring er oplæring, hvor en ny medarbejder lærer arbejdet ved at gå sammen med en erfaren kollega, se opgaverne blive løst og prøve dem selv med vejledning undervejs. Hvad hedder sidemandsoplæring på engelsk? De nærmeste engelske begreber er on the job training, buddy training og shadowing. Ingen af dem dækker helt præcist, men on the job training er det mest brugte. Er sidemandsoplæring nok som oplæring af nye medarbejdere? Sjældent alene. Metoden er stærk til det praktiske, men uden en plan og dokumentation ved I ikke, hvad den nye har været igennem, og kvaliteten svinger med den enkelte sidemand. Kombinér den med en fast plan og korte videoer med quizzer til de vigtigste opgaver. Hvor lang tid tager sidemandsoplæring? Det afhænger af jobbets kompleksitet, men de fleste steder fylder den intensive del de første par uger, hvorefter den nye gradvist arbejder mere selvstændigt. Med videoer til de mest gentagne emner kan perioden ofte kortes ned, fordi den nye kan gense instruktionerne selv. Kan video erstatte sidemandsoplæring? Nej, og det er heller ikke meningen. Video erstatter gentagelserne: de forklaringer, der ellers skal gives forfra ved hver ansættelse. Selve håndelaget og rutinen kommer stadig gennem praksis med en erfaren kollega ved siden af. Kombinationen er det, der virker. Læs mere Onboarding af nye medarbejdere Mikrolæring og quiz på arbejdspladsen Personalehåndbog Tunge løft Denne artikel er kun til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt altid en rådgiver eller relevante myndigheder for vejledning om jeres specifikke situation. ## Personalehåndbog: Hvad skal den indeholde? Den praktiske guide https://videovicer.dk/viden/personalehaandbog/ Det er ærgerligt, for en god personalehåndbog er et af de mest praktiske værktøjer I kan have: den svarer på de samme spørgsmål igen og igen, så I slipper for at gøre det. Her får du overblik over, hvad den skal indeholde, og hvordan I gør den til noget, folk rent faktisk bruger. Kort svar: En personalehåndbog samler de praktiske spilleregler på arbejdspladsen: arbejdstid, ferie, sygemelding, IT, sikkerhed og omgangstone. Den er ikke et lovkrav, men den sparer tid og misforståelser. Det vigtigste er, at den er kort, opdateret og let at finde, ellers bliver den ikke brugt. Hvad er en personalehåndbog? En personalehåndbog er virksomhedens samlede opslagsværk for medarbejdere. Den beskriver, hvordan tingene fungerer hos jer: fra hvordan man melder sig syg, til hvad dresscoden er, og hvem man spørger om hvad. Håndbogen er ikke en kontrakt. Ansættelseskontrakten regulerer det juridiske forhold, mens håndbogen beskriver hverdagen og kulturen. Tænk på den som svaret på alle de spørgsmål, en ny kollega stiller i løbet af de første måneder. Der er ikke noget lovkrav om at have en personalehåndbog. Men næsten alle virksomheder med mere end en håndfuld ansatte ender med at lave en, simpelthen fordi det er lettere end at svare på de samme spørgsmål én ad gangen. Hvad skal en personalehåndbog indeholde? Indholdet varierer fra virksomhed til virksomhed, men de fleste håndbøger dækker disse områder: Praktisk hverdag: arbejdstid, pauser, mødetider, parkering, kantine og adgangsforhold. Alt det, man har brug for at vide i uge ét. Fravær og ferie: hvordan man melder sig syg, hvordan ferie ønskes og godkendes, og hvad der gælder ved barns sygedag og læge- og tandlægebesøg. Løn og personalegoder: hvornår lønnen udbetales, pension, frokostordning, telefon og andre goder. Detaljerne står i kontrakten, men håndbogen giver overblikket. IT og data: brug af telefon og computer, adgangskoder, og hvad man må og ikke må på sociale medier i arbejdstiden. Sikkerhed og arbejdsmiljø: de vigtigste sikkerhedsregler, brug af værnemidler, og hvem man går til, hvis noget er galt. Her kan håndbogen med fordel henvise til jeres instruktioner i stedet for at gentage dem. Kultur og omgangstone: Hvordan I taler til hinanden, hvordan I holder pauser, traditioner og uskrevne regler, der lige så godt kan skrives ned. Gør håndbogen levende En personalehåndbog skaber kun værdi, hvis den bliver brugt. Her er et enkelt, men effektivt greb, der flytter den fra glemt PDF til dagligt værktøj. Gør den til en del af onboardingen Lad håndbogens vigtigste punkter indgå i jeres introforløb for nye medarbejdere, og kvitter for, at de er set og forstået. Så ved I, at alle har fået samme besked, og den nye har et sted at vende tilbage til. Håndbogen og onboardingen styrker hinanden. Gør personalehåndbogen til noget, folk faktisk ser Saml de vigtigste afsnit ét sted, gør dem nemme at åbne på telefonen, og hold styr på, hvem der har set hvad. Book en gratis demo Eller tag compliance-testen Tre typiske problemer med personalehåndbøger Den er forældet efter et halvt år Telefonnumre skifter, regler justeres, og pludselig står der noget forkert. En forældet håndbog er værre end ingen, for den skaber forvirring. Løsning: sæt en fast årlig revision i kalenderen, og udpeg én ansvarlig. Digitale formater gør opdateringen til en lille opgave i stedet for et projekt. Sproget passer ikke til alle En håndbog på kancelli-dansk hjælper ikke meget på en arbejdsplads, hvor flere kolleger har dansk som andetsprog. Løsning: skriv kort og konkret, og gør de vigtigste afsnit tilgængelige på flere sprog. Med VideoVicer kan I få indholdet på flere sprog, så alle kan læse det på deres eget. Den findes kun på kontoret Hvis håndbogen ligger i en mappe på kontoret, som man skal bruge en kontor-PC for at åbne, når den aldrig ud til folkene i marken, i produktionen eller i køkkenet. Løsning: vælg et format, der virker på telefonen, for det er den, alle har på sig. Personalehåndbogen i forskellige brancher Behovet for en god håndbog er størst der, hvor hverdagen er mest hektisk. I byggeri, produktion, lager og restauration er der ofte mange timelønnede, skiftende hold, sæsonansatte og vikarer. Hver eneste nye person skal kende de samme spilleregler, og der er sjældent tid til lange introduktioner. Her gør formatet hele forskellen. En håndbog, der ligger på telefonen, kommer ud til alle: svenden på pladsen, opvaskeren på aftenholdet og vikaren, der starter på mandag. Og fordi indholdet er ens hver gang, ved I, at alle har fået samme besked, uanset hvem der tog imod dem den første dag. Se hvordan andre i jeres branche gør VideoVicer bruges af virksomheder i byggeri, produktion, service og køkken til at samle håndbog, instruktioner og introforløb ét sted, som video, der bliver set. Book en gratis demo Eller find din branche Sådan kommer I i gang 1. Saml de spørgsmål, I oftest får. Spørg de tre kolleger, der altid bliver spurgt. Deres svar er jeres indholdsfortegnelse. 2. Skriv kort. Ét emne pr. afsnit, konkret sprog, ingen paragraffer. Målet er, at en ny kollega kan finde svar på under et minut. 3. Vælg de fem vigtigste afsnit, og lav dem som video. Sygemelding, ferie, første arbejdsdag, sikkerhed og IT er gode bud. 4. Gør håndbogen til en del af jeres onboarding. Nye medarbejdere skal igennem de vigtigste afsnit i den første uge, ikke det hele på dag ét. 5. Sæt en årlig revision i kalenderen. Én ansvarlig, én fast dato. Så bliver håndbogen ved med at passe til virkeligheden. Ofte stillede spørgsmål Er en personalehåndbog lovpligtig? Nej. Der er ikke noget krav om at have en personalehåndbog. Men den er et praktisk værktøj, som de fleste virksomheder med ansatte får stor glæde af, fordi den samler spillereglerne ét sted. Hvor lang skal en personalehåndbog være? Så kort som muligt. De fleste kan dække det vigtigste på under 10 sider. Jo længere den er, jo mindre bliver den brugt. Hvor ofte skal den opdateres? Mindst én gang om året, og derudover når noget væsentligt ændrer sig, fx nye mødetider, nye systemer eller ny organisering. Sæt revisionen i kalenderen, så den ikke glemmes. Læs mere Onboarding af nye medarbejdere Sidemandsoplæring Mikrolæring og quiz på arbejdspladsen Arbejdsmiljørepræsentant Denne artikel er kun til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt altid en rådgiver eller relevante myndigheder for vejledning om jeres specifikke situation. ## Onboarding af nye medarbejdere https://videovicer.dk/viden/onboarding-af-nye-medarbejdere/ Det kan gøres bedre, og det behøver ikke være svært. Her får du en praktisk guide til onboarding af nye medarbejdere: hvad det er, hvorfor det betaler sig, og hvordan I bygger et forløb op, der virker i hverdagen. Kort svar: God onboarding er et struktureret forløb, der starter før første arbejdsdag og løber over de første måneder. Det består typisk af fire faser: pre-boarding, den første dag, de første uger med oplæring, og opfølgning. Nøglen er, at gøre forløbet ens hver gang, så det ikke afhænger af, hvem der har tid den dag. Hvad er onboarding? Onboarding betyder direkte oversat “at tage nogen om bord”. I praksis dækker det over alt det, der skal ske, fra en ny medarbejder har skrevet under, til vedkommende er en fuldt fungerende del af teamet. Det handler om tre ting på én gang: det praktiske (adgang, udstyr, arbejdstøj), det faglige (oplæring i opgaver, maskiner og rutiner) og det sociale (kollegerne, kulturen og omgangstonen). Mange forveksler onboarding med den første dag. Men en rundvisning og en kop kaffe er kun begyndelsen. Den reelle onboarding proces strækker sig typisk over tre til seks måneder, alt efter jobbets kompleksitet. Hvorfor er god onboarding vigtig? Den vigtigste grund er helt lavpraktisk: nye medarbejdere, der får en struktureret start, kommer hurtigere op i fart, laver færre fejl og bliver længere i jobbet. Omvendt er en rodet start dyr. En ny medarbejder, der ikke ved, hvor tingene er, hvem de skal spørge, eller hvordan opgaverne skal løses, trækker på kollegerne i månedsvis. Og hvis starten føles kaotisk, er risikoen for en hurtig opsigelse markant større. Så skal hele rekrutteringen begynde forfra. God onboarding er med andre ord ikke et HR-projekt for de store virksomheder. Det er sund fornuft for alle, der ansætter folk: fra byggepladsen med tre nye svende til produktionen, der skal have et nyt hold kørt ind. Onboarding processen: de fire faser Et godt onboarding program behøver ikke være kompliceret. Det skal bare være tænkt igennem én gang, så det kan genbruges hver gang. Her er de fire faser, de fleste forløb bør indeholde. 1. Preboarding: før første arbejdsdag Perioden mellem underskrift og første dag er guld værd. Send en kort velkomst, praktisk info om mødetid og påklædning, og gerne en lille video, der viser arbejdspladsen og de nærmeste kolleger. Det tager toppen af nervøsiteten og sparer en masse spørgsmål på dag ét. 2. Den første dag Sørg for at alt det praktiske er klar på forhånd: adgangskort, arbejdstøj, login og en plan for dagen. Udpeg en fast kontaktperson, så den nye ved præcis, hvem der svarer på spørgsmål. Målet med dag ét er ikke produktivitet. Det er tryghed og overblik. 3. De første uger: oplæring i opgaverne Her sker den egentlige oplæring: maskiner, rutiner, sikkerhed og kvalitetskrav. Læg en plan for, hvad den nye skal kunne efter uge 1, uge 2 og uge 4. Korte instruktionsvideoer er stærke her, fordi den nye kan se dem igen, lige når behovet opstår, i stedet for at skulle huske alt fra en travl gennemgang. 4. Opfølgning: efter 1, 3 og 6 måneder Sæt faste opfølgningssamtaler i kalenderen fra start. Kort og uformelt: Hvad fungerer? Hvad mangler du? Er der noget i oplæringen, vi skal samle op på? Det fanger problemer, mens de stadig er små. Se hvordan onboarding bliver lettere med video VideoVicer samler jeres instruktioner og introforløb som korte videoer, så hver ny medarbejder får samme gode start, uanset hvem der har travlt den dag. I kan dokumentere, hvem der har set hvad, og genbruge materialet hver gang I ansætter. Book en gratis demo Eller tag compliance-testen Fire typiske udfordringer (og hvad I gør ved dem) Al viden ligger hos én person Mange steder er onboarding lig med at gå ved siden af en person, for denne person ved alt. Det fungerer, indtil at vedkommende har ferie, travlt eller siger op. Løsningen er at få den viden ud af hovedet og ind i et format, der kan genbruges: tjeklister, korte videoer og en fast plan. Der er ikke tid til at oplære Travlhed er den klassiske grund til, at onboarding bliver sprunget over. Men regnestykket holder ikke: den tid, I sparer i uge 1, betaler I tilbage med renter i form af fejl, spørgsmål og langsommere indkøring. Et fast forløb med video skærer den tid, erfarne kolleger skal bruge på gentagelser, ned til en brøkdel. Den samme instruktion gentages igen og igen Hvis I ansætter løbende, ender en erfaren kollega med at fortælle den samme historie om maskinen, kølerummet eller liftudstyret hver eneste måned. Optag den én gang, gør den god, og brug den hver gang. Så kan den erfarne kollega bruge tiden på opfølgning i stedet for gentagelse. Sprog og skiftende arbejdssteder Har I kolleger med forskellige sprog eller folk fordelt på flere adresser og pladser, bliver mundtlig oplæring hurtigt ujævn. Video med undertekster på flere sprog sikrer, at alle får samme besked, uanset hvor og hvornår de starter. Ansætter I udenlandsk arbejdskraft, er der særlige ting at være opmærksom på. Dem har vi samlet i en separat guide. Onboarding i praktiske brancher Onboarding-litteraturen er ofte skrevet til kontorjobs. Men i byggeri, produktion, køkkener og service er behovet mindst lige så stort, og vilkårene er anderledes: nye folk skal hurtigt kunne arbejde sikkert med maskiner og udstyr, holdene skifter, og der er sjældent en HR-afdeling til at holde jer i hånden. Her er video særligt effektivt, fordi det viser i stedet for at forklare. En kort optagelse af den rigtige procedure ved maskinen siger mere end tre sider tekst, og den kan ses på en telefon i skurvognen eller ved båndet. Samtidig får I dokumentation for, at alle har været igennem det vigtigste, hvilket også er rart at kunne vise, hvis nogen en dag spørger til jeres oplæring. Byg jeres onboarding én gang, og brug den hver gang Med VideoVicer laver I jeres introforløb som videoer på få minutter, samler dem i ét forløb og ser, hvem der har gennemført hvad. Det virker på telefonen, også ude på pladsen. Book en gratis demo Eller find din branche Sådan kommer I i gang 1. Skriv jeres nuværende forløb ned. Hvad sker der i dag, fra underskrift til fuld drift? Bare i punktform. Hullerne bliver synlige med det samme. 2. Lav en onboarding tjekliste. Én side med alt det praktiske: udstyr, adgange, introduktioner, sikkerhed. Den samme liste hver gang. 3. Optag de tre vigtigste instruktioner som video. Start med det, I oftest gentager: morgenrutinen, den vigtigste maskine, sikkerhedsgennemgangen. 4. Udpeg en fast kontaktperson for hver ny medarbejder. Én person, ét ansvar. Det fjerner “spørg bare en eller anden”. 5. Sæt opfølgning i kalenderen. Efter 1, 3 og 6 måneder. Det tager et kvarter og fanger det meste, før det vokser sig stort. Ofte stillede spørgsmål Hvad betyder onboarding? Onboarding er det samlede forløb, der tager en ny medarbejder fra underskrevet kontrakt til at være en fuldt fungerende del af arbejdspladsen. Det dækker både det praktiske, det faglige og det sociale. Hvor lang tid skal onboarding vare? Der er ingen facitliste, men de fleste forløb strækker sig over tre til seks måneder. Selve den intensive oplæring fylder typisk de første uger, mens opfølgning og indkøring løber længere. Hvad skal et onboarding program indeholde? Som minimum: preboarding-info før start, en planlagt første dag, en oplæringsplan for de første uger med klare mål, en fast kontaktperson og aftalte opfølgningssamtaler. Tilføj gerne korte videoer, så indholdet kan genses. Hvad er forskellen på onboarding og oplæring? Oplæring er den faglige del: at lære opgaver, maskiner og rutiner. Onboarding er hele pakken, hvor oplæring indgår sammen med det praktiske og det sociale. God oplæring uden resten giver en dygtig medarbejder, der føler sig alene. Hvad er preboarding? Preboarding er perioden fra underskrift til første arbejdsdag. Bruger I den til at sende praktisk info og en lille velkomst, møder den nye op med ro i maven og langt færre spørgsmål. Læs mere Sidemandsoplæring Personalehåndbog Onboarding af udenlandsk arbejdskraft Denne artikel er kun til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt altid en rådgiver eller relevante myndigheder for vejledning om jeres specifikke situation. ## Sikkerhedskultur i praksis: Sådan får I sikkerhed til at blive en del af hverdagen https://videovicer.dk/viden/sikkerhedskultur-i-praksis/ Forskellen handler om sikkerhedskultur. Det er ikke et særskilt projekt eller en enkelt indsats. Det er den måde, sikkerhed bliver håndteret i hverdagen, når ingen kigger på. I denne artikel ser vi på, hvad sikkerhedskultur betyder i praksis, hvorfor den er afgørende for både medarbejdere og bundlinje, og hvordan I konkret kan løfte jeres egen kultur. Kort svar: Sikkerhedskultur er summen af de holdninger, vaner og normer, der findes i jeres virksomhed omkring sikkerhed. En stærk sikkerhedskultur betyder, at medarbejderne tænker sig om, taler højt om risici og hjælper hinanden, fordi det er normalt, ikke fordi det er pålagt. Kulturen bliver bygget gennem ledelse, ensartet instruktion og en hverdag, hvor sikkerhed altid er en del af samtalen. Hvorfor er sikkerhedskultur vigtig? Det helt korte svar er, at den redder mennesker fra at komme til skade. Men en stærk sikkerhedskultur har også en lang række effekter, som mange virksomheder undervurderer. Når sikkerhed bliver en naturlig del af hverdagen, falder antallet af ulykker og nærved-hændelser. Det betyder færre sygedage, og at I undgår at miste vigtige medarbejdere i kortere eller længere perioder. Det har en direkte effekt på økonomien, men det har også en effekt på stemningen i virksomheden. Folk vil gerne arbejde et sted, hvor de mærker, at deres trivsel bliver taget alvorligt. Kunderne mærker det også. Når I møder op på en plads og opfører jer professionelt, hjælper det jeres omdømme og gør det nemmere at få de næste opgaver. Og endelig handler det om at fastholde en god kultur. Hvis I tager nye medarbejdere ind, lærer de virksomheden at kende ved at se, hvad de andre gør. Hvis sikkerhed er noget alle praktiserer, vil de nye også gøre det. Hvis det modsatte er tilfældet, er det meget svært at rette op på senere. Hvad er sikkerhedskultur i praksis? Sikkerhedskultur er ikke en plakat eller en politik i en mappe. Det er det, der sker, når der opstår en situation, hvor man kan vælge mellem den hurtige løsning og den sikre løsning. Det er, at lærlingen tør sige fra, når noget ikke ser rigtigt ud. Det er, om sjakbajsen tager sig tid til at vise en ny medarbejder, hvordan en bestemt opgave skal udføres, eller om han forventer, at det går nok. Kulturen viser sig i de små valg hver dag. Hvem hænger hjelmen tilbage, og hvem lader den ligge i bilen? Hvem siger til, når der mangler afspærring, og hvem går videre, fordi det er andres ansvar? Hvem stopper og rydder op, og hvem tænker, at en anden gør det? Den gode nyhed er, at kulturen kan ændres. Den dårlige nyhed er, at det tager tid og kræver vedholdenhed. Det kommer ikke af sig selv. Det kommer, fordi ledelsen bliver ved med at fremhæve det rigtige og holde øje med det forkerte. Tre kendetegn ved en stærk sikkerhedskultur Ledelsen går forrest Hvis chefen tager genvej, gør medarbejderne det også. Hvis chefen derimod konsekvent gør det, der er rigtigt, smitter det af. Ledelsens adfærd betyder mere end alle plakaterne tilsammen. Det er ikke nok at sende en mail om, at I prioriterer sikkerhed. I skal vise det i de små valg, hver gang en situation kalder på det. Det er normalt at sige fra I virksomheder med en stærk sikkerhedskultur er det helt naturligt, at en medarbejder siger til, hvis noget ikke er, som det skal være. Det gælder også, hvis det er chefen eller en erfaren kollega, der har overset noget. Det kræver, at folk har tillid til, at de ikke får skæld ud for at sige sandheden. Når denne tillid er på plads, opfanger I problemer langt tidligere. Sikkerhed bliver gentaget Ingen husker en sikkerhedsinstruktion, de fik på deres første dag for to år siden. Den vigtige viden skal genopfriskes regelmæssigt, og helst i kortere doser. Det handler ikke om at kede medarbejderne med det samme materiale igen og igen, men om at gøre kendte procedurer til ren rutine, så de sidder fast, når der pludselig opstår en situation. Klar til at bygge en stærkere sikkerhedskultur? VideoVicer hjælper håndværks- og byggevirksomheder med at gøre sikkerhedsinstruktion til en naturlig del af hverdagen. I får korte videoer, der formidler det vigtigste på få minutter, kombineret med en quiz, der sikrer, at medarbejderne har forstået budskabet. Book en gratis demo Eller tag compliance-testen Udfordringer ved at opbygge en sikkerhedskultur Selv virksomheder med de bedste intentioner løber ind i de samme bump på vejen. Det er værd at kende dem, så I kan navigere udenom. Sikkerhed bliver et engangsprojekt Mange virksomheder kører en stor indsats hvert andet år. Plakater, kursusdag, samtaler. Tre måneder efter er der gået rutine i den igen, og alt er som før. Den løsning, der virker, er en lille, vedholdende indsats hver uge eller hver måned. Det behøver ikke at fylde meget, men det skal være konstant. Den erfarne medarbejder kører på rutinen Nogle af de farligste situationer opstår, når en erfaren medarbejder gør, som han plejer. Han ved jo, hvordan det skal gøres. Problemet er, at rutinen kan gøre, at man springer over de små tjek, der kunne have fanget en fejl. En kort genopfriskning et par gange om året er ikke en mistillidserklæring til den erfarne. Det er en hjælp til, at de gode vaner ikke smuldrer i kanten. De nye lærer af de forkerte Lærlinge og nye medarbejdere lærer ved at observere. Hvis de ser, at det er normalt at gøre tingene hurtigt og uden den fulde afsikring, lærer de det som standarden. Hvis de derimod ser, at de erfarne tager sig tid til at gøre det rigtigt, bliver det også deres udgangspunkt. Derfor er introduktionen så vigtig, men også den daglige adfærd hos dem, der allerede er der. Sprogforskelle gør beskeden uklar På mange pladser arbejder medarbejdere med forskellige sproglige baggrunde. Det er ikke nok at sige, at noget er forklaret. I skal være sikre på, at det er forstået. Korte videoer, der viser i stedet for blot at fortælle, gør en stor forskel her. Quizzen viser jer, om beskeden er nået ind. Sikkerhedskultur i bygge- og håndværksbranchen Bygge- og håndværksbranchen har nogle særlige forhold, der gør sikkerhedskultur både vigtigere og sværere at opbygge end mange andre steder. Arbejdspladsen skifter konstant. Sjakkene består af forskellige mennesker fra opgave til opgave. Underentreprenører og leverandører kommer og går. Vejret, materialerne og kunderne giver nye udfordringer hver dag. Det betyder, at I ikke kan bygge sikkerhed på, at alle kender alle, og at man bare ser på, hvad de andre gør. I skal have nogle fælles regler og rutiner, der er så tydelige, at de virker, selv når sammensætningen af folk skifter. Og I skal have en måde at sikre, at alle, der kommer på pladsen, kender de grundlæggende regler, før de starter. Det er her, digitale værktøjer kan gøre en stor forskel. I stedet for at bruge en time på instruktion hver gang en ny medarbejder kommer ind, kan I sikre, at de har gennemført den vigtigste viden inden første dag, og at I har sort på hvidt, at det er sket. Få overblik over sikkerheden i jeres virksomhed Sikkerhedskultur kan måles, hvis I har de rigtige værktøjer. Med VideoVicer ser I, hvem der har gennemført hvilke instruktioner, hvor der er behov for at følge op, og hvor I står på tværs af pladser og afdelinger. Book en gratis demo Eller Find din branche Sådan kommer I i gang med at løfte sikkerhedskulturen 1. Tag en ærlig snak i ledelsen om, hvor I er i dag. Hvad fungerer, og hvor er der huller? Vær konkret. Tænk på de seneste seks måneder, ikke kun de gode eksempler. 2. Vælg ét eller to områder, hvor I vil starte. Det kan være velkomst af nye medarbejdere, brug af bestemt udstyr eller faste sikkerhedsmøder. Hellere få ting, der virker, end ti ting der falder fra hinanden. 3. Gør instruktionen kort og konkret. Korte videoer på et par minutter, der viser præcis det, der er vigtigt, virker langt bedre end lange gennemgange. En kort quiz bagefter sikrer, at budskabet er forstået. 4. Sæt det i system. Beslut, hvor ofte hver type instruktion skal gentages, og hvem der har ansvaret for at følge op. Hvis det ikke står i kalenderen, sker det sjældent. 5. Anerkend det, der går godt. Når en medarbejder siger fra eller foreslår en forbedring, så sig det højt. Det er den slags, der skaber den kultur, I vil have. Ofte stillede spørgsmål Hvor lang tid tager det at ændre en sikkerhedskultur? Det er svært at sætte præcis tid på, men forventningen bør være måneder, ikke uger. Det, der gør forskellen, er, om I holder fast i de små vaner, eller om indsatsen falder bort efter den første periode. Hvem har ansvaret for sikkerhedskulturen? Alle har en del af ansvaret, men ledelsen sætter tonen. Hvis ledelsen ikke prioriterer det i hverdagen, gør medarbejderne det heller ikke. Det betyder også, at en arbejdsmiljørepræsentant ikke alene kan løfte opgaven. Det skal være forankret i den daglige drift. Hvordan ved vi, om vi har en god sikkerhedskultur? Kig på, hvor ofte medarbejderne siger fra, hvor ofte nærved-hændelser bliver rapporteret, og hvad der sker, når noget går galt. I virksomheder med en stærk kultur er det normalt at tale åbent om disse ting og bruge dem til læring. Vores virksomhed er lille. Behøver vi virkelig en sikkerhedskultur? Ja. Faktisk kan kulturen være endnu vigtigere i en lille virksomhed, fordi der er færre, der kan fange fejl. Til gengæld er det også nemmere at ændre kulturen, når der er færre medarbejdere. Hvordan engagerer vi de erfarne medarbejdere, så de ikke føler sig sat under mistanke? Inviter dem med i samtalen. De har set meget og kan typisk pege på, hvor de største risici ligger. Når de oplever, at deres erfaring bliver brugt, bliver de oftest de stærkeste ambassadører for den nye kultur. Læs mere Nærved ulykker: Sådan registrerer I dem og lærer af dem Hvad skal en APV indeholde? Dokumentation af instruktion og oplæring APV skema: Fra udfyldt skema til handling i praksis Arbejdsmiljørepræsentant Denne artikel er kun til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt altid en rådgiver eller relevante myndigheder for vejledning om jeres specifikke situation. ## Mikrolæring og quiz på arbejdspladsen https://videovicer.dk/viden/mikrolaering-og-quiz-paa-arbejdspladsen/ Mikrolæring er et alternativ, der bygger på korte, fokuserede læringsforløb kombineret med små test og repetition. I denne artikel ser vi nærmere på, hvorfor mikrolæring virker, hvordan quiz forstærker indlæringen, og hvordan I konkret kan bruge metoden i en travl hverdag. Kort svar: Mikrolæring betyder, at viden bliver formidlet i små, afgrænsede portioner på typisk 2 til 5 minutter ad gangen. Når korte videoer kombineres med en quiz, der tester forståelsen, husker medarbejderne markant mere, end hvis de havde set en lang gennemgang i ét hug. Metoden passer særligt godt til byggebranchen og håndværksfag, hvor medarbejdere sjældent har tid til at sætte sig ned i flere timer ad gangen. Hvorfor virker mikrolæring bedre end traditionel undervisning? Den klassiske måde at oplære nye medarbejdere på er ofte én lang gennemgang. En hel dag på et kursus, en times instruktion på pladsen, eller en pdf, der bliver sendt rundt på mail. Problemet er, at hjernen kun kan rumme en begrænset mængde ny information ad gangen. Når mængden bliver for stor, glider det meste lige igennem. Forskning i indlæring viser, at vi glemmer omkring 70 procent af det, vi hører eller læser, inden for det første døgn, hvis vi ikke får mulighed for at bruge det eller repetere det. Det betyder, at den lange instruktion i mandags langt fra altid har den ønskede effekt fredag, og slet ikke en måned efter. Mikrolæring vender det på hovedet. I stedet for at samle hele indholdet i ét langt forløb deles det op i små bidder. Hver bid handler om én ting og kan ses på få minutter. Det gør det nemt at passe læringen ind, når der er et naturligt hul i dagen, og det er nemt at vende tilbage og repetere senere, fordi indholdet er afgrænset. Hvordan styrker quiz indlæringen? En quiz er ikke kun en test. Det er en aktiv læringsform. Når en medarbejder skal trække et svar frem fra hukommelsen, forstærker hjernen forbindelserne til netop den viden. Det er præcis den proces, der gør, at noget bliver hængende. Den klassiske gennemgang er passiv. Man hører eller læser, og så går man videre. Quizzen tvinger derimod medarbejderen til at gøre noget aktivt med stoffet. Var det rigtigt? Var det forkert? Hvorfor? Quizzen giver også øjeblikkelig feedback. Hvis svaret er forkert, ved medarbejderen det med det samme, og fejlen bliver rettet, mens emnet stadig er friskt. Det er meget mere effektivt end at finde ud af tre uger senere, at en procedure er blevet misforstået. For ledelsen har quizzen en ekstra fordel. Den giver et konkret signal om, hvem der har taget indholdet til sig, og hvor der er behov for at følge op. Tre måder I kan bruge mikrolæring og quiz i jeres virksomhed Onboarding af nye medarbejdere Nye medarbejdere skal igennem en stor mængde information på kort tid. Sikkerhed, værktøjer, materialer, kunder, kultur og rutiner. Hvis det hele bliver formidlet på én gang, husker de meget lidt af det. Med mikrolæring kan I dele onboardingen op i små emner, som den nye medarbejder kan gennemgå over flere dage eller uger. Hver lille video efterfølges af en quiz, der bekræfter, at indholdet er forstået. Repetition af kritiske procedurer Visse opgaver er så vigtige, at de skal sidde lige i skabet hver gang. Det kan være håndtering af bestemte materialer, brug af særligt udstyr eller en konkret sikkerhedsprocedure. Her er mikrolæring oplagt som genopfriskning. En kort video plus en quiz hver tredje eller sjette måned holder rutinerne skarpe. Specifikke værktøjer, maskiner eller materialer Når I introducerer et nyt produkt, et nyt værktøj eller en ny leverandør, er det sjældent realistisk at samle alle medarbejdere til en fælles gennemgang. En kort video viser præcis det, der er nyt, og en efterfølgende quiz tester, at de vigtigste pointer er forstået. På den måde får alle den samme besked, uanset hvor de er på pladsen eller i landet. Klar til at se hvordan det fungerer i praksis? VideoVicer samler korte instruktionsvideoer og quiz i ét digitalt værktøj, der er udviklet til håndværks- og byggebranchen. I får et overblik over, hvem der har gennemført hvad, og hvor I skal følge op. Book en gratis demo Eller tag compliance-testen Udfordringerne ved traditionel oplæring Mikrolæring løser nogle af de mest typiske problemer, virksomheder oplever, når de skal lære deres medarbejdere noget nyt. Information drukner i for store mængder Hvis I prøver at klemme alt det vigtige ind i ét stort kursus, vil meget af det forsvinde igen. Folk husker bedst, når de får én ting ad gangen, og når de har mulighed for at vende tilbage til netop det emne, hvis de bliver i tvivl. Manglende dokumentation for hvem der har set hvad Når en formand står og forklarer noget på pladsen, er der ingen, der noterer, hvem der lyttede og hvem der var optaget af andet. Med mikrolæring og quiz har I sort på hvidt, hvem der har gennemført hvilke moduler, og hvornår. Sprogbarrierer og forskellige forudsætninger Medarbejdere har forskellige baggrunde, og nogle har behov for at se det samme indhold flere gange eller på flere sprog. En kort video kan ses i medarbejderens eget tempo. Quizzen viser, om budskabet faktisk er nået ind, eller om der er behov for at gå en runde mere. Tid og logistik Det er svært at samle 20 håndværkere til to timers fælles instruktion. Det koster produktivitet, og det går ud over kunderne. Mikrolæring kan gennemføres når det passer i kalenderen, fra mobilen eller i bilen mellem to opgaver. Hvor passer mikrolæring og quiz ind i hverdagen? I bygge- og håndværksvirksomheder kører dagene sjældent efter et fast skema. Der bliver byttet om på opgaver, vejret driller, og kunderne ringer. Det er præcis derfor, mikrolæring er et godt match til netop denne type virksomhed. Læringen kan ske, når der opstår et naturligt vindue, og den behøver ikke at låse en hel afdeling i flere timer. Mange virksomheder bruger metoden til at sikre, at alle medarbejdere har set den samme grundlæggende sikkerhedsinstruktion, før de starter på en ny type opgave eller plads. Andre bruger det som en fast del af kvalitetsarbejdet, hvor enkelte procedurer bliver genopfrisket et par gange om året. Der er ikke én rigtig måde, og I kan starte i det små. Det vigtigste er, at læringen bliver en del af rutinen, ikke en engangsforestilling. Når mikrolæringen er kort, er det realistisk at vende tilbage til den. Når quizzen viser jer, hvor det halter, ved I præcis, hvor I skal sætte ind. Få overblik over jeres læring og uddannelse Mange virksomheder ved ikke præcis, hvem der har gennemført hvilken instruktion, eller hvornår en bestemt procedure sidst er blevet repeteret. Med VideoVicer får I et samlet overblik og kan se, hvor I står på tværs af medarbejdere og opgaver. Book en gratis demo Eller Find din branche Sådan kommer I i gang med mikrolæring 1. Beslut jer for, hvilket emne der skal være først. Vælg gerne noget, der er konkret, og som flere medarbejdere har brug for. 2. Hold hvert forløb kort. Mellem 2 og 5 minutter er et godt udgangspunkt. Hvis I har mere stof, så del det op i flere små forløb. 3. Tilføj en quiz til hvert forløb. 3 til 5 spørgsmål er nok. De skal teste forståelse, ikke detaljer. 4. Lav en plan for, hvornår indholdet skal gennemføres, og hvem der er ansvarlig for at følge op. 5. Tilpas løbende. Hvis mange svarer forkert på det samme spørgsmål, er det et signal om, at indholdet skal forklares anderledes. Ofte stillede spørgsmål Hvor lange skal mikrolæringsvideoer være? Som tommelfingerregel er 2 til 5 minutter et godt udgangspunkt. Det er kort nok til at fastholde opmærksomheden og langt nok til at formidle ét afgrænset budskab. Skal alle medarbejdere have den samme læring? Ikke nødvendigvis. Mikrolæring gør det netop nemt at sammensætte forskellige forløb til forskellige roller. En lærling, en formand og en specialist har sjældent brug for præcis det samme. Hvordan ved vi, at medarbejderne reelt har forstået indholdet? Quizzen viser, om centrale pointer er forstået, og giver jer mulighed for at se mønstre på tværs af medarbejdere. Hvad gør vi med medarbejdere, der ikke gennemfører quizzen? Brug det som anledning til en samtale, ikke en konflikt. Nogle medarbejdere har brug for at se videoen igen, andre har brug for hjælp til at komme i gang. Når I følger op systematisk, bliver mikrolæring en del af rutinen. Kan vi bruge mikrolæring til erfarne medarbejdere? Ja. Faktisk er repetition af kritiske procedurer noget, som også de mest erfarne medarbejdere har glæde af. En kort video og en quiz hver tredje eller sjette måned holder den vigtige viden skarp, uden at det føles som en grundskolelektion. Læs mere Dokumentation af instruktion og oplæring Sidemandsoplæring Onboarding af nye medarbejdere Denne artikel er kun til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt altid en rådgiver eller relevante myndigheder for vejledning om jeres specifikke situation. ## APV skema: Fra udfyldt skema til handling i praksis https://videovicer.dk/viden/apv-skema/ Her får du et overblik over hvordan I kommer fra en udfyldt APV til en reel forbedring af arbejdsmiljøet, og hvordan I undgår at APV’en ender som et dokument ingen kigger på igen. Kort svar: Et APV skema er kun starten. Værdien ligger i at handle på resultaterne, instruere medarbejderne i de risici skemaet afdækker, og dokumentere at det faktisk er sket. Hvad er en APV, og hvad kan den bruges til? En APV er et struktureret værktøj til at kortlægge arbejdsmiljøet i en virksomhed. Formålet er at samle input fra medarbejderne om de forhold i arbejdet, der kan påvirke sikkerhed, sundhed eller trivsel. Der er mange gode skabeloner derude. Brancheorganisationer, rådgivere og offentlige myndigheder tilbyder APV skemaer, der er tilpasset forskellige brancher. Det vigtige er ikke hvilket skema I vælger, men at det passer til jeres virksomhed, og at I bruger resultaterne til noget konkret bagefter. For virksomheder inden for byggeri og anlæg, lager, transport og produktion er det særligt vigtigt at APV’en afspejler de faktiske arbejdsforhold. En kontormedarbejder og en tømrer på en byggeplads har forskellige udfordringer, og APV’en bør afspejle det. APV’en er udfyldt. Hvad nu? Det er her de fleste virksomheder mister momentum. APV’en er udfyldt, resultaterne er samlet, og alle er enige om at der er nogle ting, der skal forbedres. Men hverdagen tager over, og handlingsplanen havner i en mappe. En APV uden opfølgning er ikke meget værd. Processen stopper ikke ved skemaet. Den begynder der. Lav en handlingsplan, der er konkret nok til at følge op på Når skemaet er udfyldt og I har et billede af arbejdsmiljøet, skal resultaterne omsættes til en handlingsplan. En god handlingsplan har tre elementer for hvert punkt: hvad der skal gøres, hvem der er ansvarlig, og hvornår det skal være færdigt. "Vi kigger på det" er ikke en handlingsplan. "Opsætte rækværk ved tagarbejde inden 1. juni, ansvarlig: Peter" er en handlingsplan. Jo mere konkret, jo lettere er det at følge op. Nogle ting kan løses med det samme. Andre kræver tid og ressourcer. Det er helt fint, så længe det er noteret og der er sat en dato på. En handlingsplan, der aldrig afsluttes, er ikke bedre end ingen handlingsplan. Sørg for at medarbejderne er instrueret APV’en afdækker ofte risici, der kræver at medarbejderne instrueres. Det kan handle om korrekt brug af udstyr, sikkerhedsprocedurer, løfteteknik eller adgangsveje. Men der er ofte et gab mellem at identificere et problem i APV’en og at sikre at medarbejderne faktisk har fået den nødvendige instruktion. Instruktionen behøver ikke være kompliceret. Det vigtige er at den er givet, at medarbejderen har forstået den, og at I kan vise at det er sket. En mundtlig gennemgang på pladsen kan være fin, men uden nogen form for dokumentation er det svært at vise hvad der blev sagt, hvornår det skete, og hvem der var til stede. Dokumenter at handlingsplanen er gennemført Mange virksomheder handler faktisk på deres APV. De fikser det, der skal fikses. Men de glemmer at skrive det ned. Og det er et problem, fordi der ingen kobling er mellem den handlingsplan, der blev lavet, og det der faktisk er sket bagefter. Dokumentation behøver heller ikke være tungt. En dato, et navn og en kort beskrivelse af hvad der er gjort, er ofte nok. Det vigtige er at I kan vise sammenhængen: her er problemet, her er planen, her er hvad vi gjorde, og her er hvornår det skete. Fra APV til dokumenteret instruktion VideoVicer gør det nemt at instruere medarbejdere med korte videoer og dokumentere at instruksen er givet og forstået. Book en gratis demo Eller tag compliance-testen De tre hyppigste fejl efter APV’en Handlingsplanen bliver aldrig afsluttet Det er nemt at lave en handlingsplan. Det er sværere at lukke den. Punkterne trækker ud, datoerne rykkes, og til sidst er det tid til næste APV-runde uden at den forrige er afsluttet. Sæt realistiske frister og følg op løbende. Hvis en frist ikke kan holdes, notér hvorfor og sæt en ny dato. Instruksen gives, men dokumenteres ikke Formanden tager en ny medarbejder med rundt på pladsen og viser ham hvordan tingene fungerer. Det er god instruktion. Men to måneder senere er der ingen dokumentation for hvad der blev gennemgået, og hverken formanden eller medarbejderen husker detaljerne. Det handler ikke om mistillid. Det handler om at have noget at vise frem, når nogen spørger. En kvittering for at medarbejderen har set og forstået en instruktion er en simpel løsning på et reelt problem. APV’en lever ikke videre i hverdagen APV’en bør ikke være en øvelse I gennemfører hvert tredje år og derefter glemmer. Arbejdsmiljøet ændrer sig løbende: nye medarbejdere starter, udstyr udskiftes, opgaver ændrer karakter. Hvis APV’en ikke opdateres løbende, afspejler den ikke virkeligheden på arbejdspladsen. En god tilgang er at bruge APV’en som et levende dokument. Når der sker ændringer i arbejdet, eller når nye risici opstår, bør det noteres og håndteres, også selvom det ikke er tid til den næste formelle APV-runde. Hvordan vælger I det rigtige APV skema? Der findes mange APV skemaer og skabeloner derude. Brancheorganisationer, rådgivere og offentlige myndigheder tilbyder løsninger i alt fra papirformat til digitale systemer. Det rigtige valg afhænger af jeres situation. Tilpas til jeres branche. Et generisk skema giver generiske svar. Vælg et skema, der afspejler de arbejdsforhold, jeres medarbejdere faktisk møder i hverdagen. En byggevirksomhed har andre udfordringer end en kontorvirksomhed. Tænk i format. Papirskemaer, Excel-ark eller digitale løsninger har hver deres fordele. Det vigtigste er at formatet gør det nemt for medarbejderne at deltage, og nemt for jer at samle og handle på resultaterne. Hvis halvdelen af jeres medarbejdere arbejder ude på en plads og ikke sidder ved en computer, skal skemaet kunne nå dem der, hvor de er. Inddrag medarbejderne. Medarbejderne kender hverdagen bedst. Inddrag dem tidligt i processen, så skemaet dækker de rigtige emner. En enkel måde at gøre det på er at sende et kort spørgeskema ud på forhånd, hvor medarbejderne kan pege på de emner, de oplever som de vigtigste i deres daglige arbejde. Det giver jer et bedre grundlag for at prioritere hvad APV skemaet skal fokusere på, og medarbejderne oplever at deres input tages alvorligt. Del også resultaterne bagefter, så de kan se at deres bidrag faktisk bruges til noget. Tænk videre end skemaet. Den bedste APV i verden er ikke meget værd, hvis der ikke er en plan for hvad der sker bagefter. Overvej allerede inden I starter, hvordan I vil omsætte resultaterne til konkrete forbedringer og dokumentere at de er gennemført. APV skema for byggeri og anlæg: særlige hensyn Virksomheder inden for byggeri og anlæg har en arbejdsdag, der sjældent er den samme to dage i træk. Nye pladser, nyt mandskab, nye maskiner og varierende arbejdsopgaver fra projekt til projekt. Det stiller særlige krav til APV-arbejdet. En APV, der er lavet for hovedkontoret, dækker sjældent det, der sker ude på pladserne. Skemaet bør afspejle de konkrete risici, medarbejderne møder: arbejde i højden, tunge løft, maskinsikkerhed, adgangsveje, støj og samarbejde med andre faggrupper på pladsen. Fordi forholdet skifter fra plads til plads, er det også vigtigt at instruktionen følger med. Når APV’en viser at der er risici ved en bestemt type arbejde, skal medarbejderne instrueres i det, uanset om de starter på en ny plads næste uge. Og den instruktion skal dokumenteres, så der er sammenhæng mellem det APV’en siger, og det medarbejderne faktisk har fået at vide. Slip for dokumentationskaos VideoVicer hjælper virksomheder inden for byggeri og anlæg, landbrug, lager, produktion og transport med at instruere medarbejdere med korte videoer og samle dokumentationen ét sted. Book en gratis demo Eller Find din branche Ofte stillede spørgsmål om APV skemaer Hvor ofte skal APV'en gennemføres? APV’en skal som udgangspunkt revideres mindst hvert tredje år. Men processen bør også gennemføres når der sker væsentlige ændringer i arbejdet, efter en ulykke, eller når medarbejdere eller arbejdsmiljørepræsentanten peger på nye udfordringer. Skal spørgeskemaet være anonymt? Mange virksomheder bruger et spørgeskema til at samle input fra medarbejderne, inden de udarbejder selve APV’en. Her er det en fordel at lade besvarelserne være anonyme, så medarbejderne kan svare ærligt om deres oplevelse af arbejdsmiljøet. Det gælder især spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø, hvor åbenhed kræver tryghed. Selve APV’en er et dokument virksomheden udarbejder på baggrund af de svar og den viden, der er samlet ind. Kan vi lave APV'en digitalt? Ja. Der er ingen krav til format. I kan bruge papir, Excel eller en digital løsning. Det vigtige er at indholdet er dækkende, at medarbejderne inddrages, og at handlingsplanen er skriftlig og tilgængelig. Hvem har ansvaret for APV'en? Arbejdsgiveren har ansvaret for at APV’en gennemføres og følges op. I virksomheder med en arbejdsmiljøorganisation deltager arbejdsmiljøgruppen typisk i processen. I mindre virksomheder kan medarbejderne inddrages direkte. Skal vikarer og midlertidigt ansatte med i APV'en? APV’en bør dække de arbejdsmiljøforhold, der er relevante for alle der arbejder i virksomheden. Vikarer og midlertidigt ansatte udfører ofte de samme opgaver som fastansatte og er udsat for de samme risici. Det er derfor en god idé at inkludere dem i kortlægningen. Læs mere om APV og instruktion Hvad skal en APV indeholde? Nærved ulykker: Sådan registrerer I dem og lærer af dem Sikkerhedskultur i praksis APV på byggepladsen Denne artikel er kun til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt altid en rådgiver eller relevante myndigheder for vejledning om jeres specifikke situation. ## Dokumentation af instruktion https://videovicer.dk/viden/dokumentation-af-instruktion/ Her får du et overblik over hvordan du kan dokumentere instruktion og oplæring på en måde, der faktisk fungerer i hverdagen, uden at det bliver et administrativt projekt i sig selv. Kort svar: God dokumentation af instruktion behøver ikke være kompliceret. Det vigtige er, at I kan vise, hvem der er instrueret, i hvad, og hvornår det skete. En kvittering, en dato og et navn er ofte nok. Hvorfor dokumentere instruktion? Instruktion af medarbejdere er noget de fleste virksomheder gør som en naturlig del af hverdagen. Når en ny medarbejder starter, viser formanden ham rundt. Når der kommer nyt udstyr, gennemgår man det i fællesskab. Når der er særlige risici på en plads, fortæller man om dem. Men mundtlig instruktion har en grundlæggende svaghed: den er svær at bevise bagefter. Hvem blev instrueret? I hvad? Hvornår skete det? Og forstod medarbejderen det, der blev sagt? Uden nogen form for dokumentation er svarene på de spørgsmål baseret på hukommelse, og hukommelse er upålidelig. Dokumentation handler ikke om bureaukrati for bureaukratiets skyld. Det handler om at have noget at vise frem, når det bliver relevant. Det kan være ved en intern gennemgang af arbejdsmiljøet, ved onboarding af nye medarbejdere, ved en ulykke, eller når en kunde eller samarbejdspartner spørger til jeres processer. Hvad er god dokumentation i praksis? God dokumentation af instruktion behøver ikke fylde sider. Den skal bare besvare fire spørgsmål: Hvem er instrueret? Navn på medarbejderen. Hvad er de instrueret i? Emnet for instruktionen, for eksempel "korrekt brug af stillads" eller "adgangsveje på plads X". Hvornår skete det? Dato for instruktionen. Er det forstået? En bekræftelse af at medarbejderen har modtaget og forstået instruksen. Det kan være en underskrift, en digital kvittering eller en quiz. Hvis I kan svare på de fire spørgsmål for hver medarbejder og hvert emne, har I en solid dokumentation. Det behøver ikke være mere kompliceret end det. Tre måder at dokumentere instruktion på Der er grundlæggende tre tilgange til at dokumentere instruktion. De har hver deres styrker og svagheder, og den rigtige løsning afhænger af jeres virksomhed, jeres størrelse og jeres hverdag. Papir og underskrifter Den traditionelle tilgang: medarbejderen underskriver et stykke papir efter at have modtaget instruktion. Det er simpelt og kræver ingen teknologi. Til gengæld er det svært at holde styr på papirerne over tid, især i virksomheder med mange medarbejdere eller skiftende arbejdspladser. Papirer forsvinder, bliver våde, eller ender i en bunke, ingen kigger på. En underskrift dokumenterer desuden kun, at medarbejderen har skrevet under. Den dokumenterer ikke i sig selv at medarbejderen har forstået instruksen. Hvis en medarbejder skriver under på et dokument på et sprog, han ikke forstår, er underskriften ikke meget værd. Excel og lister Mange virksomheder bruger Excel-ark til at holde styr på hvem, der er instrueret i hvad. Det er et skridt op fra papir, fordi det giver et samlet overblik. Men Excel-ark har en tendens til at leve deres eget liv: der opstår flere versioner, ingen ved hvilken, der er den nyeste, og det kræver at nogen manuelt opdaterer arket hver gang en instruktion er givet. For en virksomhed med 5 medarbejdere kan det fungere fint. For en virksomhed med 50 medarbejdere, skiftende pladser og nye folk der starter løbende, bliver det hurtigt uoverskueligt. Digitale løsninger En digital løsning samler instruktion og dokumentation ét sted. Medarbejderen modtager instruksen, for eksempel som en kort video, bekræfter at den er set og forstået, og dokumentationen logges automatisk med navn, dato og emne. Det giver et løbende overblik over hvem, der har gennemført hvad, og hvem der mangler. Fordelen er, at dokumentationen sker i samme øjeblik som instruktionen, uden at nogen skal huske at skrive det ind i et ark bagefter. Ulempen er, at det kræver at virksomheden investerer i et system og sørger for at medarbejderne bruger det. Se hvordan det fungerer i praksis VideoVicer samler instruktion og dokumentation ét sted. Medarbejderne ser en kort video, svarer på en quiz og får et certifikat. Du har overblikket med det samme. Book en gratis demo Eller tag compliance-testen De hyppigste udfordringer med dokumentation Instruksen gives, men skrives ikke ned Det er den mest udbredte udfordring. Formanden tager den nye med rundt, viser ham pladsen, forklarer reglerne. God instruktion. Men der er ingen dokumentation for at det skete. To uger senere kan hverken formanden eller medarbejderen huske præcis hvad, der blev gennemgået. Løsningen er at bygge dokumentationen ind i selve instruktionsprocessen. Hvis dokumentationen sker automatisk i det øjeblik instruksen gives, slipper I for at huske det bagefter. Dokumentationen er spredt ud over mange steder Underskrevne papirer i en mappe på kontoret. Et Excel-ark på formandens computer. En mail med sikkerhedsprocedure. Når dokumentationen er spredt, er det næsten umuligt at danne sig et samlet billede af, om alle medarbejdere er instrueret i det, de skal være. Saml dokumentationen ét sted. Uanset om det er en mappe, et drev eller et digitalt system, er det vigtigste at I har ét sted hvor I kan slå op og se status. Nye medarbejdere falder igennem Når en ny medarbejder starter, er der typisk mange ting, der skal falde på plads. Dokumentation af instruktion ryger nemt ned på prioriteringslisten, fordi der er travlt og fordi man tænker "vi tager det i morgen". Men i morgen er der også travlt, og pludselig har medarbejderen været der i tre uger uden at nogen har sikret at den grundlæggende instruktion er givet og dokumenteret. En fast onboarding-rutine, hvor instruktionspunkterne er defineret på forhånd, gør det nemmere at sikre at nye medarbejdere får det hele med fra starten. Sprogbarrierer gør det svært Mange virksomheder har medarbejdere, der ikke taler dansk. Instruktionen skal gives på en måde medarbejderen kan forstå, og dokumentationen skal afspejle at det faktisk er sket. En underskrift på et dansk dokument er ikke i sig selv bevis for at medarbejderen har forstået indholdet. Visuel instruktion, for eksempel via video, kan løse en stor del af sprogproblemet. Når medarbejderen kan se hvad, der menes i stedet for kun at høre det, er sandsynligheden for at budskabet når frem meget større. Dokumentation i brancher med skiftende arbejdspladser For virksomheder inden for byggeri og anlæg, landbrug, lager, transport og produktion er dokumentation af instruktion en særlig udfordring. Arbejdspladserne skifter, mandskabet roterer, og forholdene er sjældent de samme to uger i træk. På en byggeplads kan der være medarbejdere fra flere forskellige virksomheder, med forskellig baggrund og forskellige sprog. Når en ny person starter på pladsen, skal vedkommende instrueres i de specifikke forhold der gælder netop der: adgangsveje, sikkerhedszoner, brug af udstyr, og hvem der er ansvarlig for hvad. Den instruktion kan ikke gives én gang og så gælde for evigt. Forholdene ændrer sig fra plads til plads, og instruktionen skal følge med. Det stiller krav til et system, der er fleksibelt nok til at håndtere skiftende pladser og nyt mandskab, og som kan dokumentere instruktionen løbende uden at det kræver timer af administration. Mange virksomheder i disse brancher oplever at de faktisk instruerer godt i praksis, men at de ikke kan dokumentere det. Formanden ved hvad han har fortalt folk. Men han har ikke skrevet det ned, og han kan ikke vise det til nogen bagefter. Det er et problem, fordi det skaber et gab mellem det virksomheden rent faktisk gør, og det den kan bevise. Dokumentation uden bøvl VideoVicer hjælper virksomheder inden for byggeri og anlæg, landbrug, lager, produktion og transport med at samle instruktion og dokumentation ét sted. Medarbejderne kvitterer digitalt for at have set og forstået instruksen, og du har overblikket med det samme. Book en gratis demo Eller Find din branche Sådan kommer I i gang Hvis I ikke har et system til at dokumentere instruktion i dag, behøver I ikke starte med det hele på én gang. Her er en enkel tilgang: Start med det vigtigste. Identificer de instrukser, der er mest kritiske for jeres virksomhed. Det kan være sikkerhedsprocedurer, brug af udstyr, eller særlige risici i jeres branche. Sørg for at de er dokumenteret først. Lav en fast rutine for nye medarbejdere. Definer hvilke instrukser alle nye medarbejdere skal igennem, og sørg for at processen er den samme hver gang. Det gør det nemmere at sikre at ingen falder igennem. Saml dokumentationen ét sted. Uanset om I bruger papir, Excel eller et digitalt system, er det vigtigste at I har ét sted hvor I kan se, hvem der er instrueret i hvad. Gør det nemt for medarbejderne. Jo nemmere det er for medarbejderne at modtage og kvittere for instruktion, jo større er sandsynligheden for at det faktisk sker. Hvis processen kræver at medarbejderen sætter sig ved en computer og udfylder et langt skema, er der mange der aldrig når det. Ofte stillede spørgsmål Er der krav om skriftlig dokumentation af instruktion? Der er ikke et formelt krav om at instruktionen skal dokumenteres skriftligt. Mundtlig instruktion er fuldt lovlig. Men uden nogen form for dokumentation er det svært at vise at instruksen faktisk er givet. I praksis er skriftlig eller digital dokumentation den sikreste måde at sikre sig på. Hvad tæller som dokumentation? Dokumentation kan være mange ting: en underskrift, en digital kvittering, en quiz, der viser at medarbejderen har forstået instruksen, eller et certifikat. Det vigtige er, at I kan koble en medarbejder til en konkret instruktion med en dato. Hvor længe skal dokumentationen gemmes? Der er ikke en fast regel for hvor længe dokumentation af instruktion skal gemmes. Men det er en god idé at opbevare den mindst så længe medarbejderen er ansat, og gerne længere. Dokumentationen kan være relevant ved en ulykke eller en gennemgang af arbejdsmiljøet, også efter at medarbejderen er stoppet. Skal instruktionen gentages? Instruktion bør gentages når det er relevant. Det kan for eksempel være når arbejdsforholdene ændrer sig, når der kommer nyt udstyr, når en medarbejder skifter til nye opgaver, eller når der er gået en periode siden sidst. For virksomheder med skiftende arbejdspladser kan der være behov for instruktion ved hver ny plads. Hvordan håndterer vi medarbejdere der ikke taler dansk? Instruktionen skal gives på en måde medarbejderen kan forstå. Det kan være via en tolk, en tosproget kollega, oversatte materialer eller visuel instruktion via video. Det vigtige er at medarbejderen har forstået instruksen, uanset hvilket sprog der tales. Dokumentationen bør afspejle at instruksen er givet på en forståelig måde. Læs mere APV skema: Fra udfyldt skema til handling i praksis Nærved ulykker: Sådan registrerer I dem og lærer af dem Sidemandsoplæring Mikrolæring og quiz på arbejdspladsen Lovpligtigt eftersyn af stiger, værktøj og maskiner Denne artikel er kun til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt altid en rådgiver eller relevante myndigheder for vejledning om jeres specifikke situation. ## Onboarding af udenlandsk arbejdskraft – hvad kræver loven? https://videovicer.dk/viden/onboarding-udenlandsk-arbejdskraft/ Kort svar: Arbejdsgiveren skal sørge for, at medarbejdere får instruktion i arbejdet på en måde, de kan forstå. Det kan for eksempel ske gennem visuel instruktion, oversatte materialer, video eller mundtlig gennemgang. Hvad siger loven om instruktion af udenlandske medarbejdere? Arbejdsmiljøloven stiller krav om at arbejdsgiveren sikrer, at alle medarbejdere er instrueret i de risici, der er forbundet med deres arbejde. Alle medarbejdere skal instrueres i de ulykkes- og sygdomsfarer der er forbundet med deres arbejde, og i hvordan de udfører arbejdet på en sikker måde. Det gælder fra dag ét. Loven sondrer ikke mellem dansktalende og ikke-dansktalende. Den sondrer ikke mellem fastansatte og vikarer. Det betyder i praksis, at du som arbejdsgiver eller arbejdsleder har et selvstændigt ansvar for at sikre at alle, der arbejder under dine instrukser, forstår de sikkerhedsmæssige krav. Hvis en polsk håndværker ikke forstår en mundtlig instruktion på dansk, er instruksen ikke givet korrekt. Vikarer og kortvarige ansættelser En vikar starter mandag morgen. Der er travlt. Formanden viser ham hurtigt rundt og siger “du ved nok hvad du laver”. Problemet er, at ingen har sikret at vikaren faktisk har fået en instruktion i de specifikke risici på netop den plads og at det sandsynliggøres efterfølgende. Sproget er det praktiske problem Den hyppigste udfordring er ikke ond vilje. De fleste arbejdsgivere vil gerne instruere ordentligt. Udfordringen er sproget. Hvordan instruerer du effektivt en medarbejder, der taler polsk, rumænsk, ukrainsk eller litauisk? Der er grundlæggende tre måder at håndtere det på: Tolk eller tosprogede kolleger Den traditionelle løsning er at bruge en kollega, der taler begge sprog som tolk. Det fungerer i mange tilfælde, men det har sine begrænsninger. Tolken skal selv forstå indholdet korrekt for at oversætte det korrekt. Nuancer og tekniske detaljer går let tabt. Og du har stadig udfordringen med at kunne sandsynliggøre hvad der blev sagt: hvem var tolk, hvad blev gennemgået, hvornår skete det, og hvem var til stede? Skriftlige materialer på flere sprog Mange virksomheder oversætter deres sikkerhedsprocedurer til relevante sprog. Det er et skridt i den rigtige retning, men skriftlige dokumenter fungerer dårligt som instruktion hvis medarbejderen ikke er stærk læser på sit eget sprog, eller hvis indholdet er komplekst. Og igen: kan du sandsynliggøre at vedkommende faktisk har læst og forstået det? Videoinstruktion med visuel formidling Video har en klar fordel i flersprogede miljøer: meget kan formidles visuelt uden at sproget er en barriere. En video der viser korrekt brug af en stige, korrekt løfteteknik eller korrekte adgangsveje på en plads, kommunikerer effektivt uanset modersmål. Kombineret med instruktionsvideoer på medarbejderens eget sprog og en digital kvittering for at medarbejderen har set og forstået indholdet via en quiz, løser det både sprog- og dokumentationsudfordringen på én gang. Vil du se hvordan VideoVicer løser sprogsproblemet? VideoVicer gør det nemt at instruere medarbejdere med korte instruktionsvideoer på mange forskellige sprog. Alle medarbejdere bekræfter at de har set og forstået instruksen, og du har dokumentationen klar. Book en gratis demo Tag compliance-testen Hvad skal en god onboarding af udenlandsk arbejdskraft indeholde? En god onboarding af udenlandsk arbejdskraft skal dække disse punkter. Det er ikke en udtømmende liste, men det er et godt fundamentet. Krav til personlige værnemidler Hvilke værnemidler er påkrævet, hvornår og hvordan bruges de korrekt? Det er ikke nok at udlevere en hjelm. Medarbejderen skal instrueres i hvornår den skal bæres og hvad konsekvensen er ved at lade være. Mundtlig instruktion er lovlig, men svær at bevise Det er ikke ulovligt at instruere mundtligt. Men uden nogen form for dokumentation er det reelt dit ord mod en tom journal. En dato, et navn og en kvittering gør det muligt at sandsynliggøre at instruksen faktisk blev givet. Hvad er konsekvensen hvis det ikke er i orden? Arbejdstilsynet kan ved et tilsyn kræve at se at der er givet instruktion til alle medarbejdere på pladsen, uanset nationalitet. Kan du ikke fremvise dokumentation eller på anden måde sandsynliggøre at instruksen er givet, kan det resultere i et påbud og i visse tilfælde en straffesag uden forudgående påbud. Sker der en ulykke med en udenlandsk medarbejder, der ikke kan dokumentere at have modtaget korrekt instruktion, kan konsekvenserne være alvorlige. Ofte stillede spørgsmål Gælder instruktionspligten også for selvstændige underentreprenører? Den selvstændige er som udgangspunkt ansvarlig for sin egen sikkerhed og instruktion. Men som bygherre eller arbejdsmiljøkoordinator på en plads har du et ansvar for at koordinere arbejdsmiljøet og sikre at alle, der arbejder der kender de stedspecifikke regler og risici. Den skarpe grænse er ikke altid tydelig, og ved tvivl bør du sørge for at dokumentere at instruksen er givet til alle, uanset ansættelsesforhold. Hvad hvis medarbejderen ikke taler noget af de store europæiske sprog? Det er arbejdsgiverens ansvar at finde en løsning. Det kan være en professionel tolk, en tosproglig kollega eller visuel instruktion via video. Skal instruksen gentages hvis medarbejderen skifter til en ny opgave? Ja. Hvis en medarbejder skifter fra murerarbejde til at assistere ved kranarbejde, skal der gives ny instruktion i de risici, der er knyttet til den nye opgave. Arbejdstilsynets vejledning præciserer, at instruktion skal gentages når det er relevant for eksempel ved ændringer på arbejdspladsen og i arbejdsopgaverne. Kan Arbejdstilsynet kræve skriftlig dokumentation? Loven stiller ikke et formelt krav om at instruktionen skal være skriftlig. Men Arbejdstilsynet kan kræve at se at der er givet tilstrækkelig instruktion. Uden nogen form for dokumentation er det meget svært at sandsynliggøre dette. Skriftlig eller digital dokumentation er derfor den stærkeste måde at sikre sig på i praksis. Gør sproget til en styrke, ikke en risiko Udenlandsk arbejdskraft er en ressource. Men kun hvis onboardingen er i orden. VideoVicer hjælper dig med at instruere alle medarbejdere effektivt på tværs af sprog, og dokumentere at instruksen er givet og forstået, så du er dækket ind. Læs mere Onboarding af nye medarbejdere Sidemandsoplæring Dokumentation af instruktion og oplæring Tunge løft Denne artikel er kun til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt altid en rådgiver eller relevante myndigheder for vejledning om jeres specifikke situation. ## Hvad skal en APV indeholde? https://videovicer.dk/viden/hvad-skal-en-apv-indeholde/ Kort svar: En APV er et værktøj til at skabe overblik over arbejdsmiljøet i virksomheden. Formålet er at identificere forhold, der kan påvirke sikkerhed og trivsel, og at planlægge hvordan de håndteres. Hvad er en APV, og hvem skal have en? APV står for arbejdspladsvurdering og er en systematisk gennemgang af arbejdsmiljøet i din virksomhed, fysisk, psykisk og kemisk. Formålet er ikke at udfylde et skema for at være på den sikre side. Det er at identificere de reelle risici, vurdere deres alvor og sikre at der rent faktisk sker noget ved dem. Alle virksomheder med ansatte skal have en APV, uanset branche og størrelse. Det gælder både for en byggeplads med 50 medarbejdere og et anlægsgartnerfirma med 8 mand. APV’en skal revideres mindst hvert tredje år, eller når der sker væsentlige ændringer i arbejdet, efter arbejdsulykker, eller når medarbejdere eller arbejdsmiljørepræsentanten beder om det. De centrale trin i en APV En arbejdspladsvurdering (APV) gennemføres typisk som en proces i flere trin. Formålet er at få overblik over arbejdsmiljøet, prioritere de vigtigste udfordringer og følge op på de tiltag, der sættes i gang. En APV vil ofte indeholde: Afdækning og risikovurdering Første skridt i en APV er at få overblik over arbejdsmiljøet i virksomheden. Det handler om at identificere forhold i arbejdet, som kan påvirke sikkerhed, sundhed eller trivsel. Kortlægningen kan blandt andet omfatte forhold som: tunge løft og arbejdsstillinger støj og andre fysiske påvirkninger arbejdspres og samarbejde risiko for ulykker i arbejdet Formålet er at få et realistisk billede af hverdagen på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at inddrage medarbejderne i processen, da de kender de daglige arbejdsgange og ofte kan pege på forhold, der ellers kan være svære at få øje på. Når forholdene er kortlagt, kan virksomheden tage stilling til hvilke problemer, der bør håndteres først, og hvordan de bedst løses. Handlingsplan Når problemerne i arbejdsmiljøet er identificeret, bør der laves en skriftlig handlingsplan for hvordan de håndteres. Handlingsplanen beskriver typisk, hvad der skal gøres, hvem der er ansvarlig, og hvornår tiltaget forventes gennemført. En god handlingsplan er konkret. Det gør det lettere at følge op på, om løsningen faktisk bliver gennemført. For eksempel: “Opsætte rækværk ved arbejde på taget inden 1. juni. Ansvarlig: NAVN” En formulering som “vi ser på det senere” gør det derimod svært at følge op på. Handlingsplanen bør være tilgængelig i virksomheden, så både ledelse og medarbejdere kan følge med i hvilke forbedringer, der er planlagt. Nogle problemer kan løses med det samme, mens andre kræver en planlagt indsats over tid. Handlingsplanen bruges især til de forhold, der ikke kan løses med det samme. Gennemførelse og opfølgning Det er ikke nok at lave en plan. I skal gennemføre de løsninger og forebyggende tiltag, I har besluttet. Når tiltagene har fungeret i en periode, skal I følge op og tjekke om de har virket efter hensigten. Hvis ikke, skal I finde en anden løsning og opdatere jeres handlingsplan. Er problemerne faktisk løst? APV’en skal dokumentere at handlingsplanen er gennemført. Mange virksomheder fejler her, ikke fordi de ikke handler, men fordi de glemmer at skrive det ned. Den hyppigste fejl De fleste virksomheder udfylder risikovurderingen og laver en handlingsplan, men glemmer opfølgningen. Mangler du et enkelt værktøj til APV? VideoVicer tilbyder brugervenlige APV-skabeloner, der hjælper virksomheder inden for byggeri og anlæg, lager og logistik, engros, transport, landbrug, metalindustrien og den maritime branche med at få overblik over arbejdsmiljøet og følge op på forbedringer. Har du ikke styr på dokumentationen? VideoVicer hjælper virksomheder inden for byggeri og anlæg, lager og logistik, engros, transport, landbrug, metalindustrien og den maritime branche med at lave APV’en så den ikke bare er et papir. Book en gratis demo Tag compliance-testen Sådan laver du APV’en trin for trin En APV behøver ikke være et bureaukratisk mareridt. Processen er logisk og overskuelig, hvis du ved hvad du skal igennem. 1. Involver medarbejderne fra start Når der arbejdes med APV, er det vigtigt at inddrage medarbejderne i processen. De kender de daglige arbejdsgange og kan ofte pege på forhold i arbejdet, som ellers kan være svære at få øje på. I virksomheder med en arbejdsmiljøorganisation (AMO) deltager arbejdsmiljøgruppen typisk i planlægning, gennemførelse og opfølgning på APV. I mindre virksomheder uden AMO kan medarbejderne inddrages på andre måder. Det kan for eksempel ske gennem: spørgeskemaer til medarbejderne fælles gennemgang af arbejdspladsen dialogmøder om arbejdsmiljøet Det er en god idé at kunne dokumentere, hvordan medarbejderne har været inddraget i processen. Det kan for eksempel være gennem referater, spørgeskemabesvarelser eller notater fra møder. 2. Afdæk arbejdsmiljøforholdene Næste skridt er at få et overblik over de forhold i arbejdet, der kan påvirke sikkerhed, sundhed eller trivsel. Det kan for eksempel være gennem en gennemgang af arbejdspladsen, dialog med medarbejderne eller et spørgeskema. Kortlægningen kan blandt andet omfatte: Fysiske forholdFor eksempel tunge løft, arbejdsstillinger, støj, vibrationer eller risiko for ulykker i arbejdet. Psykiske forholdFor eksempel arbejdspres, samarbejde, uklare roller eller konflikter. Andre forhold i arbejdetFor eksempel påvirkninger fra materialer, støv eller andre forhold i arbejdsmiljøet. Når forholdene er kortlagt, kan virksomheden vurdere hvilke problemer, der bør prioriteres først. Her kan medarbejdernes erfaringer være en vigtig kilde til viden, da de kender de daglige arbejdsgange og ofte kan pege på risici i arbejdet. En struktureret tjekliste eller et spørgeskema kan gøre det lettere at få et samlet overblik over arbejdsmiljøet. 3. Se på eventuelle mønstre i arbejdsmiljøet I arbejdet med APV kan virksomheden også overveje, om arbejdsmiljøforhold kan have betydning for trivsel og fravær. Et overblik over fravær i forskellige funktioner eller arbejdsområder kan nogle gange give indikationer på, hvor der kan være behov for at se nærmere på arbejdsmiljøet. Formålet er ikke at fokusere på den enkelte medarbejder, men at få øje på eventuelle mønstre i arbejdet, som kan forbedres. 4. Prioriter og skriv en konkret handlingsplan Du behøver ikke løse alt på én gang, men du skal tage stilling til rækkefølgen. Start med det, der udgør den største risiko for alvorlige ulykker eller varige helbredsskader. For hvert problem på prioriteringslisten skal der være en konkret handlingsplan med tre faste elementer: hvad der gøres, hvem der er ansvarlig, og hvornår det er færdigt. Handlingsplanen skal være så konkret, at en udenforstående kan læse den og forstå præcis hvad der skal ske. Nogle problemer kan løses hurtigt og billigt. Andre kræver investeringer eller større organisatoriske ændringer. En realistisk prioritering tager højde for begge dele, men den må aldrig bruges som undskyldning for at lade alvorlige risici ligge ubehandlet i årevis. En handlingsplan, der aldrig afsluttes, er ikke bedre end ingen handlingsplan. Sæt realistiske deadlines og hold dem. Mangler der ressourcer til at gennemføre en løsning inden for den satte frist, skal det noteres i APV’en, og der skal sættes en ny dato. Det viser, at I følger op, selv når tingene tager tid. 5. Gennemfør handlingsplanen Sæt de besluttede løsninger og forebyggende tiltag i gang. Det lyder nemt, men mange virksomheder laver en fin handlingsplan og glemmer så at eksekvere på den. Udpeg en ansvarlig for hvert punkt og følg løbende op på om tingene rent faktisk bliver gjort. 6. Følg op og dokumentér løbende Når et punkt i handlingsplanen er gennemført, skal I følge op og vurdere om løsningen virker efter hensigten. Hvis den ikke gør, skal I finde en anden løsning og opdatere handlingsplanen. Notér det hele i APV’en med dato og navn på den ansvarlige. Det lyder banalt, men det er netop her de fleste virksomheder fejler. Man gør noget ved problemet, men skriver det aldrig ned. 7. Sæt dato for næste revision APV’en skal revideres mindst hvert tredje år. Sæt datoen i APV’en allerede nu, og sørg for at den er i kalenderen hos den ansvarlige. Mange virksomheder opdager for sent, at deres APV er udløbet, simpelthen fordi ingen havde ansvaret for at holde styr på det. Husk at APV-processen skal gennemføres når det er relevant, altså når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne eller arbejdsprocesserne, der kan have betydning for arbejdsmiljøet. Arbejder du inden for bygge og anlæg, er der særlige hensyn at tage. Branchen er kendetegnet ved et arbejdsmiljø der konstant skifter: nye pladser, nyt mandskab, nye maskiner og varierende arbejdsopgaver fra projekt til projekt. Det stiller særlige krav til APV-arbejdet, fordi den statiske model, hvor man laver en APV og lader den ligge i tre år, ikke passer til branchens virkelighed. Hvad sker der hvis APV’en mangler eller er mangelfuld? Arbejdstilsynet gennemfører hvert år over 40.000 tilsyn på danske arbejdspladser.Kilde: https://at.dk/kend-din-rolle/tilsyn/ Ofte stillede spørgsmål om APV Hvornår skal APV'en revideres? APV’en skal revideres mindst hvert tredje år. Derudover skal APV-processen gennemføres når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne eller arbejdsprocesserne, der kan have betydning for arbejdsmiljøet. Nye virksomheder skal have en APV klar inden de ansætter den første medarbejder. Kan en APV laves digitalt? Ja, en digital APV er fuldt lovlig. Der er ingen krav til format eller form, kun til indhold. Handlingsplanen skal dog være skriftlig og tilgængelig for medarbejdere, ledelse og Arbejdstilsynet. Mange virksomheder bruger Arbejdstilsynets gratis APV-værktøj eller digitale løsninger, der guider igennem processen trin for trin. Skal medarbejderne underskrive APV'en? Der er normalt ikke krav om, at medarbejdere eller arbejdsmiljøorganisationen skal underskrive APV’en. Det vigtigste er, at medarbejderne bliver inddraget i processen, og at APV’en er tilgængelig i virksomheden. Mange virksomheder vælger at dokumentere inddragelsen på forskellige måder, for eksempel gennem spørgeskemaer, møder eller dialog med medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentant. Det er en god idé at kunne vise, hvordan medarbejderne har været involveret i arbejdet med APV. Samtidig bør APV og eventuelle handlingsplaner være tilgængelige for medarbejderne, så alle kan følge med i hvilke arbejdsmiljøforhold der arbejdes med. Hvem er ansvarlig for APV-processen? Arbejdsgiveren er ansvarlig for at APV’en er udarbejdet og opdateret. AMO skal inddrages i hele processen. Har virksomheden ingen AMO, skal alle medarbejdere have mulighed for at deltage. Hvad koster det at få hjælp til APV'en? Arbejdstilsynet tilbyder gratis vejledning og digitale APV-værktøjer på at.dk. Mange brancheorganisationer har branchespecifikke APV-skabeloner. Har du brug for ekstern rådgivning, tilbyder mange arbejdsmiljørådgivere APV-forløb. Prisen afhænger af virksomhedens størrelse og kompleksitet. Fra APV til dokumenteret instruktion En APV kortlægger risici, men løser dem ikke. Det næste skridt er at sikre at medarbejderne faktisk er instrueret i de risici APV’en afdækker, og at du kan dokumentere det. VideoVicer gør det nemt at oprette korte, målrettede instruktionsvideoer til de risici jeres APV identificerer. Medarbejderne kvitterer digitalt for at have set videoen og kan gennem en quiz vise, at de har forstået instruktionen. Samtidig samles dokumentationen ét sted. Læs mere APV skema: Fra udfyldt skema til handling i praksis Nærved ulykker: Sådan registrerer I dem og lærer af dem Sikkerhedskultur i praksis APV på byggepladsen Denne artikel er kun til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt altid en rådgiver eller relevante myndigheder for vejledning om jeres specifikke situation. ## AMO (arbejdsmiljøorganisation) (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/amo/ Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) er den faste ramme for samarbejdet om arbejdsmiljø mellem ledelse og medarbejdere. Virksomheder med 10 eller flere ansatte skal have en. Fra 10 til 34 ansatte har den ét niveau, og fra 35 ansatte har den to: arbejdsmiljøgrupper og et arbejdsmiljøudvalg. Med færre end 10 ansatte foregår samarbejdet i stedet ved løbende, direkte dialog. På byggepladser gælder en særlig regel: AMO kræves, når 5 eller flere ansatte arbejder for samme arbejdsgiver på pladsen i mindst 14 dage. Også kaldt: arbejdsmiljøorganisation, sikkerhedsorganisation (det gamle navn). ## AMR (arbejdsmiljørepræsentant) (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/amr/ En arbejdsmiljørepræsentant (AMR) er den medarbejder, kollegerne har valgt til at repræsentere dem i arbejdsmiljøarbejdet. AMR vælges af de ansatte uden ledelsesansvar, normalt for to år ad gangen, og sidder sammen med en leder i arbejdsmiljøorganisationen, som virksomheder skal have fra 10 ansatte. En ny AMR skal have den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse på tre dage senest tre måneder efter starten, og arbejdsgiveren skal tilbyde supplerende uddannelse hvert år derefter. I hverdagen er AMR den, kollegerne kan gå til med et problem, og en vigtig stemme i APV'en. Også kaldt: AMR, sikkerhedsrepræsentant (det gamle navn). ## APV (arbejdspladsvurdering) (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/apv/ APV står for arbejdspladsvurdering. Det er den skriftlige gennemgang af arbejdsmiljøet, som alle virksomheder med ansatte skal lave. Arbejdstilsynet deler den op i fire trin: afdæk og risikovurder, inddrag sygefravær, lav en handlingsplan, gennemfør og følg op. APV'en skal laves om, når arbejdet ændrer sig, og den skal dække hele arbejdsmiljøet mindst hvert tredje år. Handlingsplanen skal ligge skriftligt, så medarbejdere, ledelse og Arbejdstilsynet kan se den. Metoden vælger I selv. Der findes ikke ét skema, I skal bruge. I VideoVicer findes færdige APV-skabeloner, som I kan tilpasse. ## Arbejdsinstruktion (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/arbejdsinstruktion/ En arbejdsinstruktion er beskrivelsen af, hvordan en bestemt opgave udføres, trin for trin. Den kan være skrevet, tegnet eller filmet, og Arbejdstilsynet nævner selv billeder, piktogrammer og film som måder at instruere på. Den gode arbejdsinstruktion er kort og skrevet til den, der skal bruge den: hvilket værktøj, hvilke værnemidler, hvad der skal tjekkes før start, og hvad man gør, hvis noget går galt. Også kaldt: arbejdsbeskrivelse, work instruction. ## Arbejdsmiljøkoordinator (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/arbejdsmiljoekoordinator/ En arbejdsmiljøkoordinator er den, bygherren udpeger til at koordinere sikkerhed og sundhed på et bygge- og anlægsarbejde med flere arbejdsgivere. Kravet gælder, når to eller flere arbejdsgivere forventes at være på pladsen samtidig, og både mens projektet tegnes, og mens det bygges. Koordinatoren står for planen for sikkerhed og sundhed, hvor der skal være en, og på store pladser også for sikkerhedsrunderinger og møder med nye firmaer. Jo større pladsen er, jo større krav til koordinatorens viden. Er der flere end 10 personer samtidig, kræves den særlige koordinatoruddannelse. Også kaldt: AMK, bygherrens koordinator. ## Arbejdsmiljøledelse (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/arbejdsmiljoeledelse/ Arbejdsmiljøledelse er at sætte arbejdsmiljøet i system med mål, ansvar, rutiner og opfølgning, på samme måde som kvalitet og økonomi. I stedet for at løse problemerne, når de opstår, beskriver I, hvem der gør hvad, hvordan I følger op, og hvordan I bliver bedre. Den internationale standard for det er ISO 45001, men man kan godt arbejde systematisk uden at blive certificeret. Også kaldt: systematisk arbejdsmiljøarbejde, OH&S management. ## Arbejdsmiljøloven (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/arbejdsmiljoeloven/ Arbejdsmiljøloven er den lov, der sætter rammerne for arbejdsmiljøet i Danmark. Den er en rammelov. Den siger det overordnede, fx at arbejdet skal være sikkert og sundt, at arbejdsgiveren skal instruere og føre tilsyn, og at der skal laves APV. Detaljerne står i bekendtgørelser, som har samme virkning som loven, og Arbejdstilsynets AT-vejledninger forklarer, hvordan reglerne kan opfyldes. Også kaldt: lov om arbejdsmiljø, AML. ## Arbejdsmiljøpolitik (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/arbejdsmiljoepolitik/ En arbejdsmiljøpolitik er ledelsens skrevne hensigt med arbejdsmiljøet: hvad I vil opnå, og hvordan I arbejder med det. Den er ikke et lovkrav i Danmark, men den er et krav, hvis I vil certificeres efter ISO 45001. Den gode arbejdsmiljøpolitik er kort, typisk en side, og det er den, de andre dokumenter henviser tilbage til: APV'en, beredskabsplanen og instruktionerne. Også kaldt: sikkerhedspolitik, OH&S policy. ## Arbejdstilsynet (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/arbejdstilsynet/ Arbejdstilsynet er den myndighed, der fører tilsyn med arbejdsmiljøet i Danmark og vejleder virksomhederne om reglerne. Arbejdstilsynet kommer forbi på virksomheder og byggepladser, ser på arbejdsmiljøet i praksis og taler med både ledelse og medarbejdere. Er noget ikke i orden, får I en afgørelse, fx et påbud med en frist. Smiley-ordningen blev afskaffet i 2024. I dag kan man i Tilsynsindblikket på at.dk se, hvilke virksomheder der har haft besøg de seneste seks måneder, og eventuelle afgørelser. Arbejdstilsynet vil det samme som jer: at alle kommer sikkert hjem. Også kaldt: AT, Danish Working Environment Authority. ## Arbejdsulykke (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/arbejdsulykke/ En arbejdsulykke er en personskade, der sker som følge af arbejdet og skyldes en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for fem dage. Skaden kan være fysisk eller psykisk. Giver ulykken mindst tre dages fravær ud over den dag, den skete, skal arbejdsgiveren anmelde den i EASY på virk.dk senest 14 dage efter første fraværsdag. Grænsen på tre dage gælder fra 1. juli 2026. Før var det én dag. Også kaldt: arbejdsskade (dækker også erhvervssygdomme), occupational accident. ## AT-vejledning (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/at-vejledning/ En AT-vejledning er Arbejdstilsynets vejledning i, hvordan reglerne i arbejdsmiljøloven og bekendtgørelserne kan opfyldes. Vejledningerne er ikke bindende i sig selv, men de bygger på regler, der er. Følger I vejledningen, er I på sikker grund. Vælger I en anden løsning, vurderer Arbejdstilsynet, om den er lige så god. Gengiver en vejledning et krav fra loven eller en bekendtgørelse, står det tydeligt, og det krav skal følges. Også kaldt: At-vejledning, At-meddelelse (det gamle navn). ## Beredskabsplan (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/beredskabsplan/ En beredskabsplan er planen for, hvad I gør, når noget går galt: en ulykke, en brand, en kollega der bliver syg på jobbet mm. Den beskriver, hvem der gør hvad, hvem der ringer til hvem, hvor førstehjælpskassen og hjertestarteren er, og hvor I mødes, hvis I skal ud af bygningen. Alle virksomheder skal have styr på førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering, afpasset efter arbejdet og virksomhedens størrelse. En egentlig skriftlig plan kræves kun, hvor der er særlig risiko for brand, eksplosion, udslip af farlige stoffer eller ulykker. Uanset hvad virker planen kun, hvis alle kender den. Også kaldt: nødplan, evakueringsplan, emergency plan. ## Byggepladsintroduktion (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/byggepladsintroduktion/ En byggepladsintroduktion er den introduktion, nye får til en byggeplads, før de går i gang: hvor man må gå og køre, hvor skurvogne, toiletter og førstehjælp er, hvem der bestemmer, og hvilke regler der gælder netop her. Hver arbejdsgiver skal instruere sine egne folk i de aftaler, der gælder mellem firmaerne på pladsen, og i planen for sikkerhed og sundhed, hvor der er en. På store pladser holder bygherrens koordinator desuden møder med nye firmaer. Introduktionen gælder også lærlinge, udenlandske kolleger og folk, der kun er på pladsen i få dage. Skriv ned, hvem der har fået den. Også kaldt: pladsintroduktion, site induction. ## Digital APV (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/digital-apv/ Digital APV er en APV, der laves i et system eller en app i stedet for på papir eller i et regneark. Reglerne siger ikke, hvordan APV'en skal laves, kun at den skal dække hele arbejdsmiljøet, og at handlingsplanen skal ligge skriftligt. Det digitale gør det lettere at samle svar fra medarbejdere, der ikke sidder ved en computer, at følge op på handlingsplanen og at finde den frem, når nogen spørger. Også kaldt: APV-system, APV-app, elektronisk APV. I VideoVicer kan I vælge en færdig APV-skabelon og udfylde den på minutter. ## E-læring (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/e-laering/ E-læring er undervisning, der foregår digitalt på computer, tablet eller telefon, når det passer den, der skal lære. Fordelen er, at alle får det samme indhold, og at det kan tages i små bidder mellem opgaverne. Men lange forløb bygget til kontoret passer sjældent til en byggeplads eller et lager. Til folk, der ikke sidder ved et skrivebord, virker korte videoer og quizzer bedre end lange kurser. Også kaldt: digital læring, onlinekursus, e-learning. ## Eftersynsskabelon (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/eftersynsskabelon/ En eftersynsskabelon er et fast skema til eftersyn af udstyr: hvad der skal tjekkes, hvem der tjekkede det, hvornår, og hvad der blev fundet. Skabelonen gør eftersynet ens, uanset hvem der laver det, og den efterlader dokumentationen. Arbejdstilsynet nævner selv journaler, tjekskemaer og systemer som måder at dokumentere eftersyn på. En god skabelon har en linje pr. udstyr, fx stiger, vinkelslibere, løftegrej mm., og en dato for næste eftersyn. Også kaldt: eftersynsskema, tjekliste til eftersyn, eftersynsjournal. I VideoVicer findes færdige skabeloner til eftersyn. ## HSE (health, safety & environment) (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/hse/ HSE står for health, safety and environment, på dansk sundhed, sikkerhed og miljø. Det er samlebetegnelsen for arbejdet med de tre områder. Betegnelsen bruges især i internationale virksomheder og på store byggeprojekter, hvor HSE ofte er en afdeling eller en titel, fx HSE-koordinator eller HSE-chef. I mindre danske virksomheder hedder det samme arbejde som regel bare arbejdsmiljø. Også kaldt: EHS, SHE, QHSE (med kvalitet), HMS (norsk). ## Instruktionspligt (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/instruktionspligt/ Instruktionspligt er arbejdsgiverens pligt til at sørge for, at medarbejderne får den oplæring og instruktion, de skal bruge for at udføre arbejdet sikkert. Pligten står i arbejdsmiljølovens § 17, sammen med pligten til at fortælle om de farer, der kan være ved arbejdet. Instruktionen skal passe til den, der modtager den. En ny lærling skal have mere med end en erfaren svend, og alle skal instrueres på et sprog, de forstår. Loven kræver ikke, at instruktionen er skrevet ned. Men kommer Arbejdstilsynet forbi, er det nemmere at vise, hvem der er instrueret i hvad, når det står et sted. Også kaldt: pligt til oplæring og instruktion. ## Instruktionsvideo (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/instruktionsvideo/ En instruktionsvideo er en kort video, der viser, hvordan en opgave udføres rigtigt. Fordelen frem for en mundtlig gennemgang er, at den er ens hver gang, og at den kan ses igen, når der er brug for det. Den viser i stedet for at forklare, så budskabet er det samme, uanset sprog. En quiz bagefter viser, om budskabet er forstået og ikke bare set. Også kaldt: instruktionsfilm, sikkerhedsvideo, training video. I VideoVicer er der over 160 korte instruktionsvideoer til byggeri, produktion, landbrug, transport mm., og bestået video giver et certifikat med dato. ## ISO 45001 (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/iso-45001/ ISO 45001 er den internationale standard for arbejdsmiljøledelse. Den udkom i 2018 og afløste OHSAS 18001. Standarden beskriver, hvordan en virksomhed sætter arbejdsmiljøet i system: politik, mål, risici, ansvar, opfølgning og løbende forbedring mm. Certificering er frivillig. Den danske ordning med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater og kronesmiley er afskaffet, men en certificeret virksomhed kan stadig frivilligt stå på Arbejdstilsynets liste. Også kaldt: DS/ISO 45001, arbejdsmiljøcertificering, OHSAS 18001 (forgængeren). ## Kompetencematrix (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/kompetencematrix/ En kompetencematrix er en oversigt over, hvem i virksomheden der kan hvad. Medarbejderne står på den ene led, opgaver, kurser og certifikater på den anden. Den gør hullerne synlige, før de bliver et problem: hvem der må køre truck, hvem der har været igennem instruktionen i stilladset, hvem der mangler førstehjælp mm. Den bruges også til at planlægge, fx hvem der kan tage over, når en kollega er syg, og hvem der skal oplæres som den næste. Mange starter i et regneark. Det virker, så længe nogen husker at opdatere det. Også kaldt: kompetenceoversigt, kvalifikationsmatrix, skill matrix, training matrix. I VideoVicer har I en kompetencematrix med overblik over medarbejdernes færdigheder og gennemførte kurser. ## Kompetencestyring (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/kompetencestyring/ Kompetencestyring er arbejdet med at holde styr på, hvad hver medarbejder skal kunne, hvad de kan i dag, og hvad der skal genopfriskes. Det handler både om de beviser, loven kræver til bestemt arbejde, fx med truck eller kran, og om virksomhedens egne krav. Værktøjet er typisk en kompetencematrix. Opgaven er at holde den opdateret, så hullerne bliver lukket, før de bliver et problem. Også kaldt: competence management. ## LMS (learning management system) (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/lms/ Et LMS (learning management system) er et system, der tildeler kurser, følger op på, hvem der har gennemført dem, og gemmer dokumentationen. Mange LMS'er er bygget til kontoret og til lange kurser. Til praktiske brancher er det vigtigste, at systemet virker på telefonen, at indholdet er kort, og at det er let at se, hvem der mangler hvad. Også kaldt: læringsplatform, læringssystem. ## Lockout-tagout (LOTO) (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/lockout-tagout/ Lockout-tagout (LOTO) er en procedure, der sikrer, at en maskine er slukket og ikke kan startes, mens der arbejdes på den. Energien afbrydes, afbryderen låses med en personlig lås, og der hænges et skilt på, der siger, hvem der arbejder, og hvorfor. Udtrykket bruges ikke i de danske regler, men kravet findes: under rengøring, eftersyn, reparation og vedligeholdelse skal en maskine så vidt muligt være standset og sikret mod igangsætning. Kan den ikke standses, skal arbejdet gøres sikkert på anden måde. Også kaldt: LOTO, sikring mod igangsætning, lås og skilt. ## Læsekvittering (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/laesekvittering/ En læsekvittering er medarbejderens bekræftelse på at have læst eller set en instruktion, en procedure eller en besked. Med navn og dato bliver den til dokumentation for, at informationen er nået frem. Men at have læst er ikke det samme som at have forstået. Skal I vide, om budskabet sidder, så supplér med et par spørgsmål bagefter. Også kaldt: kvittering, read receipt. ## Maskineftersyn (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/maskineftersyn/ Et maskineftersyn er en kontrol af en maskine for fejl, slid og skader, så den kan bruges sikkert. Eftersynet laves af en sagkyndig efter fabrikantens anvisning. Har fabrikanten ikke angivet et interval, skal det ske mindst hver 12. måned. Kraner, lifte og andet udstyr til løft skal have et hovedeftersyn mindst hver 12. måned, og det samme gælder selvkørende maskiner. Resultatet skal registreres og gemmes, og for visse løfteredskaber skal der føres en journal. Også kaldt: eftersyn af maskiner, hovedeftersyn, periodisk eftersyn. I VideoVicer findes færdige skabeloner til eftersyn, og har I brug for en til netop jeres maskiner, kan vi lave den. ## MUS-samtale (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/mus-samtale/ En MUS-samtale (medarbejderudviklingssamtale) er en fast samtale mellem leder og medarbejder om trivsel, opgaver og udvikling. Den holdes typisk en gang om året og ser både tilbage og frem: hvad der er gået godt, hvad der skal ændres, og hvad medarbejderen skal lære. I praktiske brancher er den også et godt sted at tale om sikkerhed, kurser og beviser, der skal fornyes. Også kaldt: MUS, medarbejderudviklingssamtale, udviklingssamtale, performance review. I VideoVicer findes færdige skabeloner til MUS-samtaler. ## Oplæringsplan (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/oplaeringsplan/ En oplæringsplan er planen for, hvad en ny medarbejder skal lære, i hvilken rækkefølge, og hvem der står for det. Den behøver ikke fylde mere end en side: hvad den nye skal kunne efter første uge, efter anden uge og efter første måned. Planen sikrer, at intet vigtigt bliver sprunget over, når der er travlt, og den gør det tydeligt for både den nye og sidemanden, hvad målet er. Også kaldt: introduktionsplan, onboardingplan, training plan. ## Preboarding (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/preboarding/ Preboarding er det, der sker mellem underskriften og første arbejdsdag. Det kan være en velkomst, praktisk information om mødetid, sted, arbejdstøj og værnemidler, og adgang til det første materiale mm. Formålet er, at den nye møder op tryg og forberedt, så første dag kan bruges på arbejdet og ikke på papirer. Også kaldt: pre-boarding, forberedelse af nye medarbejdere. ## PSS (plan for sikkerhed og sundhed) (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/pss/ En PSS (plan for sikkerhed og sundhed) er den fælles sikkerhedsplan for en byggeplads, hvor flere arbejdsgivere arbejder samtidig. Bygherrens arbejdsmiljøkoordinator laver den, når to eller flere arbejdsgivere er på pladsen samtidig, og der er flere end 10 personer på én gang. På mindre pladser kræves den kun, hvis der udføres særligt farligt arbejde. Planen beskriver de fælles forhold på pladsen, fx adgangsveje, stilladser, afskærmning og velfærd mm., og hver arbejdsgiver skal instruere sine egne folk i den. Også kaldt: plan for sikkerhed og sundhed, sikkerhedsplan, health and safety plan. ## Påbud (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/paabud/ Et påbud er Arbejdstilsynets afgørelse om, at et forhold i arbejdsmiljøet skal bringes i orden inden for en frist. Arbejdet kan som regel fortsætte, mens I finder en holdbar løsning, og fristen sættes, så der er tid til at gøre det ordentligt. Før fristen løber ud, melder I tilbage, hvordan forholdet er løst. Det foregår digitalt, og I kan søge om at få fristen forlænget. Er faren alvorlig her og nu, bliver det et strakspåbud i stedet. Er der ikke pligt til at handle, bliver det en påtale. Også kaldt: påbud med frist, påbud fra Arbejdstilsynet. ## Risikomatrix (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/risikomatrix/ En risikomatrix er et skema, der vurderer en risiko ud fra to ting: hvor sandsynlig den er, og hvor alvorlig konsekvensen bliver. De to vurderinger sættes op mod hinanden, og risikoen får en farve, typisk grøn, gul eller rød. Det gør prioriteringen konkret: det røde løses først. Matrixen er et hjælpemiddel og ikke et krav, men den gør det lettere at forklare, hvorfor noget står øverst i handlingsplanen. Også kaldt: risikomodel, risk matrix. ## Risikovurdering (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/risikovurdering/ En risikovurdering er en vurdering af, hvor sandsynligt det er, at noget går galt, og hvor alvorligt det bliver, hvis det sker. I arbejdsmiljøet er risikovurderingen en del af APV'en: den del, hvor I går fra en liste over problemer til en prioritering af, hvad der skal løses først. Ordet bruges også om GDPR, fødevarer og økonomi, men i arbejdsmiljø hænger det næsten altid sammen med APV'en. Også kaldt: risikoanalyse, risk assessment. ## Sikkerhed på byggepladsen (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/sikkerhed-paa-byggepladsen/ Sikkerhed på byggepladsen er samlebetegnelsen for de regler og rutiner, der holder folk sikre på en plads, hvor mange fag og firmaer arbejder på samme tid. Det dækker blandt andet arbejde i højden, stilladser, kraner og løft, orden og adgangsveje, værnemidler mm. Er to eller flere arbejdsgivere på pladsen samtidig, skal bygherren udpege en arbejdsmiljøkoordinator, og på større pladser samles de fælles regler i en plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Hver arbejdsgiver har stadig ansvaret for at instruere sine egne folk. Også kaldt: byggepladssikkerhed, construction safety. ## Sikkerhedsinstruktion (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/sikkerhedsinstruktion/ En sikkerhedsinstruktion er den del af instruktionen, der handler om risici: hvad der kan gå galt, hvordan man undgår det, og hvad man gør, hvis det sker alligevel. Den dækker typisk værnemidler, afspærring, nødstop, førstehjælp og hvem der skal have besked mm. En sikkerhedsinstruktion virker kun, hvis den bliver forstået. Derfor giver det mening at tjekke forståelsen bagefter, fx med et par spørgsmål, i stedet for at nøjes med en underskrift. Også kaldt: sikkerhedsgennemgang, safety instruction, safety briefing. ## Sikkerhedsrundering (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/sikkerhedsrundering/ En sikkerhedsrundering er en fast rundgang på arbejdspladsen, hvor I ser efter risici, før de bliver til ulykker. Typisk går en leder og arbejdsmiljørepræsentanten sammen med en tjekliste over det, der skal ses på: adgangsveje, orden, afskærmning, værnemidler, stilladser mm. Det, I finder, skrives ned med en ansvarlig og en frist, så det ikke bare bliver en gåtur. På store byggepladser er runderingen et krav, og bygherrens koordinator skal gennemføre en mindst hver 14. dag. Andre steder er den et frivilligt værktøj, der hjælper jer med at føre tilsyn. Også kaldt: sikkerhedsrunde, arbejdsmiljørunde, safety walk. ## SOP (standard operating procedure) (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/sop/ En SOP er en fast, nedskrevet procedure for en opgave, der gentages, så den udføres ens, uanset hvem der gør den. SOP'er bruges især i produktion, laboratorier og fødevarer, hvor små afvigelser kan få store følger. En god SOP er kort, skrevet i den rækkefølge arbejdet sker, og bliver opdateret, når arbejdsgangen ændrer sig. De trin, der er svære at beskrive med ord, kan vises med billeder eller en kort video. Også kaldt: standardprocedure, fast arbejdsgang, standard operating procedure. ## Strakspåbud (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/strakspaabud/ Et strakspåbud er et påbud fra Arbejdstilsynet om at bringe et forhold i orden med det samme. Det gives typisk, når der er en betydelig fare. Er faren overhængende, skal arbejdet standses, indtil den er væk. Et strakspåbud kan også gives uden betydelig fare, når løsningen kun giver mening, hvis den sker med det samme. Bagefter melder I tilbage til Arbejdstilsynet, hvordan forholdet er løst. ## Tilsynspligt (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/tilsynspligt/ Tilsynspligt er arbejdsgiverens pligt til at sørge for, at der bliver ført effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkert og sundt. Den står i arbejdsmiljølovens § 16. Det er ikke nok at instruere. Nogen skal også spørge ind til og se efter, at arbejdet faktisk bliver gjort, som det blev forklaret, og at instruktionen var god nok. Tilsynet kan føres af arbejdsgiveren selv eller af en repræsentant, fx en formand eller en værkfører. Også kaldt: tilsyn med arbejdet. ## Toolboxmøde (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/toolboxmoede/ Et toolboxmøde er et kort møde på pladsen, før arbejdet går i gang, hvor holdet gennemgår dagens opgave, risiciene og hvem der gør hvad. Det holdes stående ved skurvognen, ved maskinen eller på lageret, og det virker bedst, når det handler om i dag: stilladset der blev flyttet i går, kranen der kommer i formiddag, den nye på holdet. Toolboxmødet erstatter ikke instruktionen. Det genopfrisker den og fanger det, der har ændret sig siden sidst. Også kaldt: toolbox talk, toolbox meeting, morgenmøde på pladsen. ## Udenlandsk arbejdskraft (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/udenlandsk-arbejdskraft/ Udenlandsk arbejdskraft er medarbejdere, der kommer fra et andet land og ofte ikke har dansk som modersmål. Instruktionen skal gives på et sprog, medarbejderen forstår. Det er et krav, ikke en service. Billeder og video hjælper, fordi de viser i stedet for at forklare, men forståelsen skal stadig tjekkes, fx med et par spørgsmål bagefter. Også kaldt: udenlandske medarbejdere, foreign workers. I VideoVicer findes videoerne på flere sprog, og quizzerne viser, om budskabet er forstået. ## Værnemidler (PPE) (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/vaernemidler/ Personlige værnemidler er det udstyr, der beskytter den enkelte medarbejder mod en risiko: hjelm, sikkerhedssko, høreværn, briller, handsker, faldsikring mm. De er sidste udvej. Først skal risikoen fjernes eller begrænses ved kilden, og fælles beskyttelse går forud for den enkeltes. Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt udlevere værnemidlerne og betale for dem, og medarbejderne skal vide, hvordan de bruges rigtigt. Et værnemiddel, der sidder forkert, beskytter ikke. Også kaldt: personlige værnemidler, PPE (personal protective equipment), sikkerhedsudstyr. ## Årlig arbejdsmiljødrøftelse (ordbog) https://videovicer.dk/viden/ordbog/aarlig-arbejdsmiljoedroeftelse/ Den årlige arbejdsmiljødrøftelse er det møde, hvor ledelse og medarbejdere en gang om året ser på, hvordan arbejdsmiljøarbejdet går, og hvad der skal ske det næste år. Alle virksomheder med ansatte skal holde den, med arbejdsmiljøorganisationen eller, hvor der ikke er en, med de ansatte. Drøftelsen dækker blandt andet, om sidste års mål blev nået, hvilke nye mål I sætter, og hvordan I samarbejder. Arbejdsgiveren skal skriftligt kunne dokumentere, at den er holdt, fx med et referat. Også kaldt: arbejdsmiljødrøftelsen, den årlige drøftelse.