fbpx

Handelsbetingelser Video Vicer

Sidst opdateret: 7. januar 2026 – Formuleringer og struktur er præciseret uden ændringer i kundens rettigheder eller forpligtelser.

§1 Indledning

Video Vicer udbyder en online læringsplatform på abonnementsvilkår som Software as a Service (“Ydelsen”). Den af Kunden valgte Ydelse vil til enhver tid være defineret på websitet eller i en skriftlig aftale, som indeholder information om Ydelsens indhold, pris mv. Disse betingelser gælder for alle erhvervsdrivende, som indgår aftale med Video Vicer om køb af abonnement. Ved gennemført køb og betaling accepterer Kunden betingelserne. Betingelserne kan kun fraviges ved skriftlig aftale.

§2 Abonnement

Abonnementet indgås med en bindingsperiode på enten tolv (12) måneder eller seksogtredive (36) måneder, afhængigt af den valgte abonnementspakke. Abonnementet fornyes automatisk med en ny bindingsperiode på tolv (12) måneder ved udløb af den gældende bindingsperiode, medmindre abonnementet opsiges rettidigt i overensstemmelse med §10. Betaling for abonnementet sker altid forud og for en periode på tolv (12) måneder ad gangen, medmindre andet er skriftligt aftalt. Abonnementet kan ikke nedjusteres i bindingsperioden.

§3 Ordreafgivelse, priser og betaling

Medmindre andet er skriftligt aftalt mellem Video Vicer og Kunden, sker betalingen for den valgte Ydelse forud ved ordreafgivelse. Den samlede pris for Ydelsen er angivet på websitet eller i en skriftlig aftale mellem parterne. Betalingen foretages med elektroniske betalingskort eller leverandørservice (herefter “kort”), medmindre Kunden ønsker at anvende et andet gyldigt kort, som Video Vicer kan håndtere.

Aftalen anses for indgået, når Kunden har afgivet sin ordre, og Video Vicer har fremsendt en ordrebekræftelse. Ordrebekræftelsen udgør parternes bindende aftale, uanset om Kunden efterfølgende giver særskilt skriftlig accept. VideoVicer kan indeksregulere priser én gang årligt pr. 1. januar i overensstemmelse med Danmarks Statistiks nettoprisindeks, dog minimum 1,5%

§4 Forsinket betaling

Ved enhver forsinket betaling eller betalingshindring fra Kundens side forbeholder Video Vicer sig retten til at blokere adgangen til Video Vicer’s Ydelse. Adgangen til Video Vicer’s Ydelse vil blive genåbnet efter modtagelse af betaling, medmindre Video Vicer har ophævet abonnementet forinden.

§5 Video Vicer ydelser

Video Vicers’ Ydelse, som giver adgang til en online læringsplatform, bliver leveret inden for 24 timer efter vellykket betalingstransaktion. Video Vicer forbeholder sig retten til at ændre leveringstidspunktet for Ydelsen eller dele heraf og vil i så fald informere kunden om ændringerne i god tid.

§6 Ændringer i Ydelsen

Video Vicer forbeholder sig retten til løbende at ændre, opdatere, forbedre, erstatte eller udfase dele af Ydelsen, herunder funktioner, indhold og tekniske løsninger. Video Vicer vil løbende lave opdateringer af Ydelsen. Væsentlige opdateringer vil blive kommunikeret til Kunden forinden, men kan resultere i nedetid. Kunden har ikke krav på kompensation som følge af sådanne ændringer, forudsat at Ydelsens overordnede funktionalitet ikke væsentligt forringes.

§7 Rettigheder, ophavsret og brug

Video Vicer tildeler Kunden en begrænset, ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig og ikke-underlicenserbar ret til at anvende Ydelsen som Software as a Service i abonnementsperioden og i overensstemmelse med disse vilkår.

Kunden erhverver ingen immaterielle rettigheder til Ydelsen, herunder software, indhold, funktionalitet, design, dokumentation eller andet materiale, som stilles til rådighed af Video Vicer. Alle rettigheder, som ikke udtrykkeligt er tildelt Kunden, forbliver Video Vicers ejendom.

Kunden må ikke – direkte eller indirekte – kopiere, modificere, dekompilere, reverse engineere, distribuere, videresælge, stille til rådighed for tredjemand eller på anden måde udnytte Ydelsen eller dele heraf, medmindre dette udtrykkeligt er tilladt i henhold til disse vilkår eller skriftligt aftalt med Video Vicer.

Adgangen til Ydelsen er begrænset til det antal brugere og den anvendelse, som følger af Kundens valgte abonnement. Kunden er ansvarlig for sine brugeres handlinger og for, at loginoplysninger behandles fortroligt og ikke deles med tredjemand.

Video Vicer er berettiget til at overvåge brugen af Ydelsen med henblik på at sikre overholdelse af disse vilkår og forebygge misbrug.

§8 Kundemateriale og tredjemandsrettigheder

Kunden kan anvende Ydelsen til at uploade, lagre og anvende eget materiale, herunder men ikke begrænset til træningsmoduler, dokumenter, videoer og andet indhold (“Kundemateriale”).

Alle rettigheder til Kundemateriale, herunder immaterielle rettigheder, forbliver hos Kunden eller den relevante rettighedshaver. Video Vicer erhverver ingen ejendomsret eller ophavsret til Kundemateriale.

Kunden giver Video Vicer en begrænset, ikke-eksklusiv og tidsbegrænset ret til at behandle Kundemateriale i det omfang, det er nødvendigt for levering, drift, vedligeholdelse og support af Ydelsen.

Kunden er eneansvarlig for Kundematerialets indhold og garanterer, at Kundemateriale ikke krænker tredjemands rettigheder, herunder immaterielle rettigheder, privatlivsrettigheder eller gældende lovgivning, og at Kundemateriale ikke er ulovligt, stødende eller i strid med disse vilkår.

Video Vicer foretager ingen kontrol af Kundemateriale og påtager sig intet ansvar for Kundemateriale, herunder for indholdets lovlighed, korrekthed eller anvendelse.

Video Vicer er berettiget til at fjerne eller suspendere adgang til Kundemateriale, såfremt Video Vicer med rimelig grund vurderer, at Kundemateriale krænker disse vilkår, tredjemands rettigheder eller gældende lovgivning.

§8.1 Suspension

Video Vicer kan uden ansvar midlertidigt suspendere Kundens adgang til Ydelsen helt eller delvist ved mistanke om misligholdelse, manglende betaling, sikkerhedsrisici eller overtrædelse af disse vilkår. Suspension fritager ikke Kunden for betalingsforpligtelser.

§9 Opsigelse

Abonnementet kan opsiges af Kunden med skriftlig meddelelse til Video Vicer. Opsigelse skal være modtaget af Video Vicer senest tredive (30) dage før udløb af den til enhver tid gældende bindingsperiode for at have virkning ved bindingsperiodens ophør.

Såfremt abonnementet ikke opsiges rettidigt, forlænges abonnementet automatisk i overensstemmelse med §2.

Ved opsigelse sker der ingen tilbagebetaling af allerede betalte beløb.

Har Kunden indgået en abonnementsaftale med en bindingsperiode på seksogtredive (36) måneder, er Kunden forpligtet til at betale alle forfaldne og fremtidige betalinger frem til udløbet af bindingsperioden (eller en eventuel forlængelsesperiode).

Ved abonnementets ophør er Kunden ansvarlig for selv at sikre, at Kundemateriale og eventuelle brugerdata downloades eller slettes inden for fjorten (14) dage fra ophørstidspunktet, hvorefter Video Vicer er berettiget til at slette Kundemateriale og brugerdata.

§10 Ansvarsfraskrivelse og ansvarsbegræsning 

Ydelsen stilles til rådighed for Kunden som Software as a Service i det format og med det indhold, der til enhver tid er tilgængeligt (“as is”). Video Vicer garanterer ikke, at Ydelsen opfylder Kundens specifikke behov, forventninger eller ønskede formål.

Video Vicer påtager sig intet ansvar for, herunder men ikke begrænset til: (a) fejlfri, uafbrudt eller sikker adgang til eller brug af Ydelsen, (b) Ydelsens funktionalitet i kombination med Kundens eget materiale, systemer, applikationer eller tredjepartssoftware, samt (c) Kundens overholdelse af lovgivning, branchekrav eller interne politikker.

Video Vicer er ikke ansvarlig for forsinkelser, driftsforstyrrelser, leveringsfejl eller tab, der skyldes forhold hos tredjemand, herunder internetudbydere, cloud-leverandører, kommunikationsfaciliteter eller tredjepartsindhold.

Video Vicer er i intet tilfælde ansvarlig for indirekte tab, herunder men ikke begrænset til driftstab, tab af data, tabt avance, tab af goodwill eller andre følgeskader.

Video Vicers samlede ansvar over for Kunden, uanset ansvarsgrundlag, kan under ingen omstændigheder overstige det samlede vederlag, som Kunden har betalt til Video Vicer i de tolv (12) måneder, der går forud for det forhold, som giver anledning til kravet.

Ydelsen udgør ikke juridisk, regulatorisk eller faglig rådgivning. Kunden er selv ansvarlig for anvendelsen af Ydelsen og for at sikre overholdelse af gældende regler og standarder.

§11 Force majeure

Video Vicer er ikke ansvarlig for manglende eller forsinket opfyldelse af sine forpligtelser, i det omfang dette skyldes forhold uden for Video Vicers rimelige kontrol, herunder men ikke begrænset til force majeure, strejke, lockout, krig, terror, naturkatastrofer, pandemier, myndighedspåbud, cyberangreb, strømsvigt, netværks- eller internetnedbrud samt svigt hos tredjepartsleverandører.

§12 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser

Video Vicer er berettiget til uden Kundens samtykke helt eller delvist at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalen til koncernforbundne selskaber eller i forbindelse med fusion, spaltning, virksomhedsoverdragelse eller salg af aktiver. Kunden er fortsat bundet af aftalen efter en sådan overdragelse.

§13 Fortrolighed

Parterne skal behandle fortrolige oplysninger om den anden part fortroligt og må ikke videregive sådanne oplysninger til tredjemand uden forudgående skriftligt samtykke, medmindre videregivelse er påkrævet i henhold til lovgivning eller myndighedspåbud.

Fortrolighedsforpligtelsen gælder ikke for oplysninger, som er offentligt tilgængelige uden misligholdelse.

Fortrolighedsforpligtelsen gælder både under og efter aftalens ophør.

§14 Ændring af vilkår

Video Vicer forbeholder sig retten til at foretage ændringer i disse vilkår. Ændringer vil blive offentliggjort på Video Vicers hjemmeside og træder i kraft fra offentliggørelsen. Kunden anbefales løbende at holde sig opdateret om eventuelle ændringer i vilkårene.

§15 Referencer

Video Vicer har ret til at anvende Kundens navn og firma som reference, herunder i markedsføringskampagner. Denne ret gælder uden tidsbegrænsning.

§16 Tvister og værneting

Enhver tvist mellem Video Vicer og Kunden skal først søges afgjort ved forhandling. Hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan enhver tvist indbringes for domstolene efter dansk ret ved retten i Lyngby som første instans

Bilag – Udbyderoplysninger

Video Vicer’s Ydelse og applikation udbydes af Video Vicer ApS som er et anpartsselskab registreret i Danmark under cvr.nr. 39746662. Video Vicer ApS er dataansvarlig for behandlingen af persondata som indsamles ved Kundens køb af abonnement på Ydelsen. Video Vicer ApS, telefon: 20 95 97 95, e-mail: kontakt@videovicer.dk.