Ordbog om arbejdsmiljø
51 begreber om instruktion, dokumentation og sikkerhed, som I møder i hverdagen og i reglerne. Kort forklaret, uden jura-sprog.
A
AMO (arbejdsmiljøorganisation)
Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) er den faste ramme for samarbejdet om arbejdsmiljø mellem ledelse og medarbejdere.
AMR (arbejdsmiljørepræsentant)
En arbejdsmiljørepræsentant (AMR) er den medarbejder, kollegerne har valgt til at repræsentere dem i arbejdsmiljøarbejdet.
APV (arbejdspladsvurdering)
APV står for arbejdspladsvurdering. Det er den skriftlige gennemgang af arbejdsmiljøet, som alle virksomheder med ansatte skal lave.
APV-skema
Et APV-skema er det skema, I bruger til at notere, hvad I har fundet i APV'en, hvor alvorligt det er, og hvad der skal gøres.
Arbejdsinstruktion
En arbejdsinstruktion er beskrivelsen af, hvordan en bestemt opgave udføres, trin for trin.
Arbejdsmiljøkoordinator
En arbejdsmiljøkoordinator er den, bygherren udpeger til at koordinere sikkerhed og sundhed på et bygge- og anlægsarbejde med flere arbejdsgivere.
Arbejdsmiljøledelse
Arbejdsmiljøledelse er at sætte arbejdsmiljøet i system med mål, ansvar, rutiner og opfølgning, på samme måde som kvalitet og økonomi.
Arbejdsmiljøloven
Arbejdsmiljøloven er den lov, der sætter rammerne for arbejdsmiljøet i Danmark.
Arbejdsmiljøpolitik
En arbejdsmiljøpolitik er ledelsens skrevne hensigt med arbejdsmiljøet: hvad I vil opnå, og hvordan I arbejder med det.
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet er den myndighed, der fører tilsyn med arbejdsmiljøet i Danmark og vejleder virksomhederne om reglerne.
Arbejdsulykke
En arbejdsulykke er en personskade, der sker som følge af arbejdet og skyldes en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for fem dage.
AT-vejledning
En AT-vejledning er Arbejdstilsynets vejledning i, hvordan reglerne i arbejdsmiljøloven og bekendtgørelserne kan opfyldes.
B
Beredskabsplan
En beredskabsplan er planen for, hvad I gør, når noget går galt: en ulykke, en brand, en kollega der bliver syg på jobbet mm.
Byggepladsintroduktion
En byggepladsintroduktion er den introduktion, nye får til en byggeplads, før de går i gang: hvor man må gå og køre, hvor skurvogne, toiletter og førstehjælp er, hvem der bestemmer, og hvilke regler der gælder netop her.
D
E
I
Instruktionspligt
Instruktionspligt er arbejdsgiverens pligt til at sørge for, at medarbejderne får den oplæring og instruktion, de skal bruge for at udføre arbejdet sikkert. Pligten står i arbejdsmiljølovens § 17, sammen med pligten til at fortælle om de farer, der kan være ved arbejdet.
Instruktionsvideo
En instruktionsvideo er en kort video, der viser, hvordan en opgave udføres rigtigt.
ISO 45001
ISO 45001 er den internationale standard for arbejdsmiljøledelse. Den udkom i 2018 og afløste OHSAS 18001.
K
Kompetencematrix
En kompetencematrix er en oversigt over, hvem i virksomheden der kan hvad. Medarbejderne står på den ene led, opgaver, kurser og certifikater på den anden.
Kompetencestyring
Kompetencestyring er arbejdet med at holde styr på, hvad hver medarbejder skal kunne, hvad de kan i dag, og hvad der skal genopfriskes.
L
LMS (learning management system)
Et LMS (learning management system) er et system, der tildeler kurser, følger op på, hvem der har gennemført dem, og gemmer dokumentationen.
Lockout-tagout (LOTO)
Lockout-tagout (LOTO) er en procedure, der sikrer, at en maskine er slukket og ikke kan startes, mens der arbejdes på den.
Læsekvittering
En læsekvittering er medarbejderens bekræftelse på at have læst eller set en instruktion, en procedure eller en besked.
M
Maskineftersyn
Et maskineftersyn er en kontrol af en maskine for fejl, slid og skader, så den kan bruges sikkert.
Mikrolæring
Mikrolæring er læring i korte, fokuserede bidder frem for lange kurser.
MUS-samtale
En MUS-samtale (medarbejderudviklingssamtale) er en fast samtale mellem leder og medarbejder om trivsel, opgaver og udvikling.
O
P
Personalehåndbog
En personalehåndbog er virksomhedens samlede beskrivelse af regler, rettigheder og praktiske forhold for medarbejderne.
Preboarding
Preboarding er det, der sker mellem underskriften og første arbejdsdag.
PSS (plan for sikkerhed og sundhed)
En PSS (plan for sikkerhed og sundhed) er den fælles sikkerhedsplan for en byggeplads, hvor flere arbejdsgivere arbejder samtidig.
Påbud
Et påbud er Arbejdstilsynets afgørelse om, at et forhold i arbejdsmiljøet skal bringes i orden inden for en frist.
R
S
Sidemandsoplæring
Sidemandsoplæring er oplæring, hvor en ny medarbejder lærer arbejdet ved at gå sammen med en erfaren kollega.
Sikkerhed på byggepladsen
Sikkerhed på byggepladsen er samlebetegnelsen for de regler og rutiner, der holder folk sikre på en plads, hvor mange fag og firmaer arbejder på samme tid.
Sikkerhedsinstruktion
En sikkerhedsinstruktion er den del af instruktionen, der handler om risici: hvad der kan gå galt, hvordan man undgår det, og hvad man gør, hvis det sker alligevel.
Sikkerhedskultur
Sikkerhedskultur er de fælles vaner og holdninger til sikkerhed på en arbejdsplads. Kort sagt: det, folk gør, når ingen kigger.
Sikkerhedsrundering
En sikkerhedsrundering er en fast rundgang på arbejdspladsen, hvor I ser efter risici, før de bliver til ulykker.
SOP (standard operating procedure)
En SOP er en fast, nedskrevet procedure for en opgave, der gentages, så den udføres ens, uanset hvem der gør den.
Strakspåbud
Et strakspåbud er et påbud fra Arbejdstilsynet om at bringe et forhold i orden med det samme.
T
Tilsynspligt
Tilsynspligt er arbejdsgiverens pligt til at sørge for, at der bliver ført effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkert og sundt. Den står i arbejdsmiljølovens § 16.
Toolboxmøde
Et toolboxmøde er et kort møde på pladsen, før arbejdet går i gang, hvor holdet gennemgår dagens opgave, risiciene og hvem der gør hvad.
Ingen begreber passer. Prøv et andet ord.
Stå sammen om sikkerhed
Få jeres pris, så ved I præcis hvad det koster hos jer.
Dansk support
GDPR