Lovpligtigt eftersyn af stiger, værktøj og maskiner: Sådan har I styr på det
Stigen i varevognen. Vinkelsliberen i kassen. Liften, der er lejet til på mandag. Alle ved, at udstyret skal tjekkes. Færre ved, hvornår det skete sidst.
De fleste tjekker faktisk deres udstyr. Problemet er sjældent eftersynet. Det er, at ingen kan vise, hvornår det skete. Her får I reglerne for lovpligtigt eftersyn forklaret, så de kan bruges på pladsen og på værkstedet, og en enkel måde at dokumentere det på.
Kort svar: Alt teknisk udstyr, fra stigen til kranen, skal efterses for fejl, slid og skader, så det kan bruges sikkert. Hvor tit, står i fabrikantens brugsanvisning, og står der intet, er udgangspunktet mindst hver 12. måned. Kraner, lifte og andet udstyr til løft skal desuden have et hovedeftersyn mindst hver 12. måned. Skriv ned, hvad der er efterset, hvornår og af hvem.
Hvad dækker lovpligtigt eftersyn?
Ordet bruges om meget, fra bilen til varmepumpen. Her handler det om arbejdsudstyr, eller tekniske hjælpemidler, som Arbejdstilsynet kalder det. Det er alt det, jeres folk arbejder med: stiger, vinkelslibere, rundsave, boremaskiner, palleløftere, trucks, lifte, kraner, løftegrej mm.
Andre ord for det samme er maskineftersyn, periodisk eftersyn og eftersyn af tekniske hjælpemidler.
Tre slags eftersyn, og hvor tit
Der findes ikke ét eftersyn, der gælder for det hele.
Før brug: det hurtige kig
Stiger og håndværktøj skal ses efter, før de bruges. Arbejdstilsynet kalder det egenkontrol. Står stigen sikkert, er trinene hele, og sidder fødderne, som de skal? Er skærmen på vinkelsliberen, og er ledningen hel? Det er hurtigt gjort, og det er den, der skal bruge udstyret, der gør det.
Løbende eftersyn efter brugsanvisningen
Udstyr, der slides, skal efterses med faste mellemrum. Fabrikanten bestemmer, hvor tit og hvad der skal tjekkes, og det står i brugsanvisningen. Har fabrikanten ikke angivet et interval, er udgangspunktet mindst hver 12. måned.
Eftersynet skal laves af en sagkyndig, altså en med den nødvendige faglige viden om udstyret. Det kan godt være en af jeres egne folk. Har udstyret været udsat for et uheld, er det blevet beskadiget, eller har det stået stille længe, skal det have et særligt eftersyn, før det bruges igen.
Hovedeftersyn mindst hver 12. måned
Udstyr til løft, fx kraner, lifte og taljer, skal have et hovedeftersyn mindst hver 12. måned. Det samme gælder selvkørende maskiner, der bruges til at transportere gods eller personer, fx trucks. Hovedeftersynet er grundigere end det løbende eftersyn: udstyret bliver også afprøvet og om nødvendigt skilt ad. Det skal laves af en sagkyndig, og for noget af udstyret skal der føres en journal. Presser har deres egne regler med kortere intervaller.
Skabeloner til eftersyn, klar til brug
I VideoVicer findes færdige skabeloner til eftersyn, så tjekket bliver ens, uanset hvem der laver det. Har I brug for en skabelon til netop jeres maskiner, kan vi lave den. Og over 160 korte instruktionsfilm om maskiner, arbejde i højden, personlige værnemidler mm. viser folkene, hvordan udstyret bruges sikkert.
Eller book en demo
Sådan dokumenterer I eftersynet
Arbejdstilsynet nævner selv journaler, tjekskemaer og systemer som måder at dokumentere eftersyn på. Formen vælger I. Det vigtige er, at det samme står hver gang:
1. Hvilket udstyr. Giv hver stige, hver slibemaskine og hver lift et nummer, så der ikke er tvivl om, hvilken der er tjekket.
2. Hvornår eftersynet blev lavet, og hvornår det næste skal laves.
3. Hvem der lavede det.
4. Hvad der blev fundet, og hvad der blev gjort ved det.
Dokumentationen skal kunne vises frem, når Arbejdstilsynet kommer forbi. Arbejder I på skiftende pladser, skal dokumentationen for det seneste eftersyn være let at finde der, hvor udstyret bruges. Gem den, så længe den er relevant. For noget udstyr betyder det ifølge Arbejdstilsynet hele dets levetid.
Tre grunde til, at eftersynet glider
Gule sedler og mapper i skurvognen
Eftersynet bliver lavet, men noteret på en seddel, i en mappe eller slet ikke. Et halvt år senere kan ingen finde den. Brug ét sted og én skabelon til det hele.
Ingen fast ansvarlig
Når alle har ansvaret, har ingen det. Udpeg én person, der holder øje med, hvornår næste eftersyn skal laves, og som ved, hvor dokumentationen ligger.
Udstyret kører rundt i varevognen
Stigen, der ligger i bil 3, kommer aldrig forbi værkstedet. Udstyr, der flytter mellem pladser, er det, der oftest bliver glemt. Giv det et nummer, og skriv i listen, hvilken bil eller plads det hører til.
Den, der tjekker, skal vide, hvad der skal tjekkes
Tjekket før brug virker kun, når folkene ved, hvad de kigger efter. En lærling ved ikke af sig selv, at en revnet fod på stigen er et problem, eller at skærmen på vinkelsliberen skal sidde på. Det skal de have at vide, og det er en del af instruktionspligten.
Her gør korte videoer en forskel, fordi de viser i stedet for at forklare. En video kan ses på telefonen i varevognen, og quizzer viser, at budskabet er forstået. Bestået video giver et certifikat med dato, så I også kan vise, hvem der er instrueret.
Instruktion jeres folk faktisk forstår
Korte videoer på flere sprog, quizzer der viser at budskabet er forstået, og certifikater der dokumenterer det. Det virker på computer, tablet og mobil, så det er med i varevognen, på værkstedet og ved maskinen. Over 700 virksomheder bruger platformen.
Eller find din branche
Sådan kommer I i gang
1. Lav en liste over alt jeres udstyr, og giv hver ting et nummer. Start med det, der bruges mest.
2. Find intervallerne i brugsanvisningerne, og skriv dem ind ud for hver ting. Mangler en brugsanvisning, så hent den hos leverandøren.
3. Vælg én skabelon til eftersynet, og brug den hver gang.
4. Udpeg én ansvarlig, der holder øje med datoerne.
5. Lær folkene tjekket før brug, og skriv ned, hvem der har lært det.
Ofte stillede spørgsmål
Skal en stige have et årligt eftersyn?
Reglerne nævner ikke et årligt eftersyn af stiger. Stiger skal ses efter før brug og efterses med de mellemrum, fabrikanten angiver. Har fabrikanten ikke angivet et interval, er udgangspunktet mindst hver 12. måned. Hovedeftersynet gælder ikke stiger, men blandt andet kraner, lifte og trucks.
Hvem må lave et hovedeftersyn?
En sagkyndig person: en med det faglige kendskab og eventuelt den uddannelse, der skal til for at efterse netop den type udstyr. For kraner og lifte er det ofte en servicevirksomhed med speciale i udstyret.
Hvor længe skal dokumentationen gemmes?
Reglerne siger “i en passende periode”, og Arbejdstilsynet skriver, at det for noget udstyr betyder hele dets levetid. Det enkleste er at gemme eftersynene, lige så længe I har udstyret.
Findes der et fast skema, vi skal bruge?
Nej. Arbejdstilsynet nævner journaler, tjekskemaer og systemer som måder at dokumentere på, og I vælger selv formen. Det vigtige er, at det fremgår, hvad der er efterset, hvornår, af hvem og med hvilket resultat.
Skal udstyret efterses igen efter et uheld?
Ja. Har udstyret været udsat for et uheld eller en skade, eller har det stået stille i lang tid, skal en sagkyndig give det et særligt eftersyn, før det tages i brug igen. Skriv det ind i dokumentationen på samme måde som de faste eftersyn.
Læs mere
Dokumentation af instruktion og oplæring
Nærved ulykker: Sådan registrerer I dem og lærer af dem
Denne artikel er kun til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt altid en rådgiver eller relevante myndigheder for vejledning om jeres specifikke situation.
Læs også
Tunge løft: Hvor meget må man løfte på arbejdet?
En sæk cement. En kasse fliser. Et vindue, der skal op på stilladset, eller et dæk, der skal af bilen. I mange brancher er tunge løft en del…
Læs artiklen
Arbejdsmiljørepræsentant: Hvornår skal I have en, og hvad laver den?
En ny svend i marts. En lærling i august. Og pludselig er I ti. For mange firmaer sker det næsten umærkeligt, men med den tiende ansatte følger der…
Læs artiklen
Nærved ulykker: Sådan registrerer I dem og lærer af dem
Stigen der vipper, men bliver grebet. Pallen der vælter ned fra reolen, ti sekunder efter en kollega gik forbi. Vinkelsliberen uden skærm, som nogen når at stoppe i…
Læs artiklen